Er der forskel på de forskellige træsorters evne til at optage CO2? – Københavns Universitet

Videntjenesten > Rådgivning > Spørgsmål og svar > Skov og Natur > Er der forskel på de f...

Dato: 09-02-2011 Emne: Andre emner

Er der forskel på de forskellige træsorters evne til at optage CO2?

Spørgsmål

Træer optager og lagrer CO2, som frigives igen ved træets død eller afbrænding. Men hvor stor en mængde CO2 er et træ egentlig i stand til at optage, og er der forskel på de forskellige træsorters evne til at optage CO2? Er der f.eks. forskel på nåletræer og løvtræer?

Svar

Spor i ung bøgebevoksning

Spor i ung bøgebevoksning

Ja, det er rigtigt at træer som en del af fotosyntesen optager CO2 i lighed med alle andre grønne planter. Kulstoffet bindes i træets løv, grene, stamme og rødder i form af cellulose og andre organiske forbindelser.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år. De fleste andre planter visner om efteråret hvorefter plantedelene rådner og det bundne kulstof atter frigives som CO2.

Der er stor forskel på hvor meget det enkelte træ kan binde af CO2. Mængden afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed. Eksempelvis vil en stor rødgran med en diameter i brysthøjde på 50 cm og en højde på 26 m binde kulstof svarende til ca. 2,19 tons CO2 ækvivalenter. En tilsvarende bøg vil binde 4,30 tons CO2 ækvivalenter. De største bøgetræer kan dog blive langt større end de største rødgranner og derfor binde langt mere CO2.

Hvilke træarter er så de bedste CO2 bindere? De fleste nåletræer vokser hurtigere end løvtræerne. Således er en almindelig tilvækst for rødgran 12 m3/ha/år i gennemsnit over en omdrift, mens den er 8 m3/ha/år for bøg. Dette giver en årlig binding på 15,0 og 9,9 tons CO2/ha/år for hhv. rødgran og bøg. Imidlertid er omdriftstiden (dvs. tiden fra plantning til hugst) for rødgran 50-70 år mens den for bøg almindeligvis er over 100 år. Således binder bøgen kulstoffet over en længere periode og der vil i reglen være langt mere kulstof bundet i en bøgebevoksning. I Danmark er den gennemsnitlige kulstofmængde i rødgran svarende til 232,1 tons CO2/ha, mens den for bøg er 481,8 tons CO2/ha.

Det afgørende er imidlertid ikke kun størrelsen af lagret i skoven. Træer der fældes i skoven bruges i byggeriet og industrien samt til produktion af energi. Når træ anvendes i en bygning eller i møbler lagres kulstof bundet i produkterne over meget lange tidsrum og erstatter materialer som stål og beton, der er meget energikrævende at fremstille. Når træ afbrændes erstatter den producerede energi en tilsvarende mængde energi fra afbrænding af olie, naturgas eller kul der ville lede til en udledning af CO2. Hvis træerne i skovene ikke fældes vil de efterhånden dø en naturlig død og den samlede CO2 lagring på et tidspunkt modsvares af den samlede udledning fra nedbrydningen af det døde ved.