Genplant Planeten

Formålet med Genplant Planeten er at vise børn, at de selv kan handle aktivt for at komme klimaforandringerne i møde – og samtidig sætte fokus på at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet.

Gratis træer

Skolerne kan få gratis træer, som de planter til skoleskove og grønne klasseværelser på skolens område, og de kan plante træer i skoven som skovrejsning og genplantning. Træerne doneres af det internationale skoleskov-projekt LEAF (Learning About Forests), Dansk Planteskoleejerforening, skove m.fl. De nye skoleskove kan fx bruges til udeskole og udeundervisning.

Hjemmeside

Information om og materialer til Genplant Planeten er samlet på Genplant Planeten, som er en underside til Skoven i Skolen og Udeskole.dk. Her findes:

• Kort: Et kort som samler og koordinerer skoler, skove og planteskoler.
• Klimamaterialer: Undervisningsmaterialer om klima, træplantning, handling og innovation.
• Om Genplant Planeten: Her kan man læse mere om projektet.
• Børn og Træer: Mulighed for at bruge Skoven i Skolens bogsystem med plantningerne.

Stor interesse

Skolernes interesse for at arbejde med klima på en handlingsorienteret måde var overvældende i 2009. 300 skoler deltog med 35.000 elever og plantede mindst 100.000 træer. Størstedelen af træerne blev plantet som skoleskove og udendørs klasseværelser på skolernes områder. Samtidig inviterede 60 skoveskoler ud at plante træer i skove og på skovrejsningsområder. Se skoler og skove som planter i år på kortet.

Klimamaskinen

I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening har Skoven i Skolen skrevet børnehæftet »Klimamaskinen« som blev udgivet til Skovens Dag i maj 2009
i 160.000 eks. Hæftet kan bruges i forbindelse med børnenes plantninger. En plakat om træet som klimamaskine og kulstoffets cyklus er udgivet i 5000 eks.

Nationalt og globalt

Genplant Planeten skal give børn mulighed for at påvirke deres lokale miljø ved at plante træer – og samtidig give børn en bevidsthed om, at de med deres handling arbejder for at forbedre klimaet globalt – og at mange andre mennesker over hele verden gør det samme. Derfor er Genplant Planeten koblet sammen med LEAF´s træplantning i 30 lande og med United Nations Environment Programme’s (UNEP) »Billion Tree Campaign«.

I december 2009 mødtes LEAF-koordinatorer fra 15 lande under klimatopmødet til en event, hvor de danske børns 100.000 plantede træer + 264.000 træer plantet af børn i LEAF landene blev overdraget til UNEP. LEAF-mødet mundede ud i »The Roskilde Declaration«.

I 2009 lancerede Skoven i Skolen klimaprojektet Genplant Planeten. Grafik: Rasmus Klit

Genplant Planeten 2009 blev meget omtalt i medierne.

Hvorfor skal børn plante træer?

Børn følger med i klimadebatten og bliver bekymrede for fremtiden. Det kan føre til handlingslammelse og ligegyldighed. Genplant Planeten skal via træplantning og undervisning:

1. give børn håb og mod til selv at handle aktivt i forhold til klimaforandringerne.
2. få børn til at turde interessere sig for klimaproblematikken og for, hvordan vi hver især kan udlede mindre CO₂.
3. få børn til at tage udfordringen op og bruge klimatruslen som drivkraft til at lære og bruge viden kreativt til opfindelser og løsninger for et bæredygtigt samfund.

Hvis alt går vel, kommer vi i løbet af de næste 20 år til at udvikle det bæredygtige samfund, som vi ikke har formået at udvikle de sidste 50 år. Vi skal invitere børnene med ind i denne udvikling.

Træ og klima

Der findes to måder at formindske mængden af CO₂ i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO₂ – og vi kan fjerne CO₂ fra luften.

Træer kan begge dele:

a. Træer som vokser optager CO₂ og bygger det vha. fotosyntesen ind i stammer, grene og rødder og skovbund som kulstof. Skoven er altså et voksende lager af CO₂. I et stort træ er der i gennemsnit lagret 5 ton CO₂.

b. Hvis vi planter nye træer, kan vi tillade os at fælde træer og bruge træ. Den CO_2, som det levende træ har optaget, er lagret i de ting vi laver af træ. I en kubikmeter træ er der lagret ca. 1 ton CO₂.

c. Træting har et langt liv. Den gennemsnitlige levetid varierer mellem to måneder for aviser og 75 år for bygningstræ.

d. Ting af træ kan genbruges. Sker det, bliver kulstoffet fortsat bundet i de nye træting. Til sidst kan træet brændes af som CO₂-neutral bioenergi.

e. Træ kan erstatte energikrævende byggematerialer som beton, stål, aluminium og plastik. For hver kubikmeter byggemateriale vi erstatter med træ sparer vi atmosfæren for rundt regnet 2 ton CO₂. 1 ton til produktion af fx beton + 1 ton CO₂ som er lagret i træet = 2 ton CO₂.

Bæredygtigt skovbrug kontra regnskovsrydning

Forudsætningen for at bruge træ er, at skoven bliver dyrket bæredygtigt – dvs. at der bliver plantet mindst lige så stort et areal med træer, som man har fældet – og at man tager hensyn til naturen, når skoven dyrkes. I Europa vokser skovene med 510.000 hektar hvert år – dvs. vi planter flere træer end vi fælder – og hvor der bliver fældet, vokser nye træer op.

Til gengæld er skovrydning i tropiske og subtropiske lande et enormt problem, både økologisk og klimamæssigt. Her fælder mennesker store områder af regnskoven uden at der plantes nye træer. Samlet set bliver der i verden ryddet 13 millioner hektar skov pr. år – eller et område på størrelse med Grækenland. Regnskovsrydning er alene skyld i 20 procent af verdens samlede menneskeskabte CO₂-udslip.

En vigtig del af klimaarbejdet er altså på en gang at forhindre rydning af regnskov – og at bruge træ fra Europa og andre områder i verden, hvor træ bliver dyrket bæredygtigt. Og så at genplante planeten.

Synergi

Genplant Planeten koordineres af Skoven i Skolen og gennemførtes i 2009 samarbejde med: Dansk Skovforening, Dansk Planteskoleejerforening, Danske Fragtmænd, Skov- og Naturstyrelsen, Learning About Forests, Friluftsrådet, Træ Er Miljø, Undervisningsministeriet, Naturvejlederforeningen, Skovdyrkerforeningerne, Kommunale Park- og Naturforvaltere, Godfred Hartmanns Forskningsfond, Panasonic, HedeDanmark, Flexika – Center for fleksibel læring, Plant Et Træ, Grønt Flag – Grøn Skole, Ballerup Kommune, samt Akkerup Planteskole, Hjorthede Planteskole, Holms Planteskole, Højmoses Planteskole og Peter Schjøtts Planteskole.

Videnblad nr.: 10.05-07
Forfatter: Malene Bendix