Insektsituationen 2021

Svar

Sitkabladlus

Sidste år (2020) fik vi i maj-juni rigtig mange henvendelser om, hvor elendige sitkabevoksningerne så ud på grund af sugning af sitkabladlus. Det gjaldt også sitkagran i læhegn, blågraner i parker og enkelttræer i det åbne land.

De blev selvfølgelig ved med at se triste ud, men som vi sagde, hvis de bare bliver ved med at beholde i det mindste nogle af nålene på 2020-årsskuddene, er der håb om, at træerne overlever. Den største risiko vil være, hvis vi fik et lunt efterår, hvor bladlusene kan begynde sugning på de resterende nåle allerede i efteråret. For træerne kan naturligvis ikke klare sig helt uden nåle frem til udspringet i 2021. Så galt gik det heldigvis ikke. Tværtimod fik vi som bekendt en del ’rigtig vinter’ med frost flere uger i februar, kortvarigt både i december og januar og temperaturer tæt på frysepunktet en længere periode i marts. Det har i hvert fald for en periode reduceret sitkabladlusenes tæthed. Afgangen blandt de træer, der så hårdt angrebne ud i sommeren 2020, har været meget begrænset.

Nu er det jo også en myte – bortset fra når det gælder visse bladlusarter - at ’frost rydder op i skadedyrene’. De fleste er tilpasset til at klare sig godt i væsentlig koldere vintre, end hvad vi oplever hér i landet. Så hvordan gik det med nogle af de andre synlige eller velkendte skadedyr?

Typografsituationen 2020-21

Det generelle billede er, at det kølige forår og sommer allerede i 2020 var gunstig for rødgran og negativ for barkbillernes udvikling. Det ved vi, fordi flyvningen af typograf i gennem hele 2020 blev overvåget i samarbejde med Naturstyrelsen i Grib Skov i Nordsjælland. Resultatet er den graf over flyvningen, som ses i figuren.

Forårsflyvningen var markant og tydelig i maj-juni, men den kolde juli fremmede ikke billernes udvikling. Ved udgangen af august kunne det konstateres, at der i 2020 kun kom én succesfuld generation på vingerne. Foråret og forsommeren 2021 fortsatte denne tendens. Der har dog været store lokale forskelle både med hensyn til nedbør – som er væsentlig for træernes modstandsevne – og forekomst af barkbiller. Ved en besigtigelse af en midtjysk lokalitet 14. juni 2021 kunne det konstateres, at forårsflyvningen på grund af foråret kølige og blæsende vejrforhold først på dette tidspunkt kulminerede – altså ca. en måned senere end det sædvanligvis er tilfældet. Ved gennemsnitlige temperaturforhold fra da af, ville den nye generation tidligst være klar til at flyve ud og angribe ny træer fra slutningen af juli. Der var derfor god tid til at få skovet og udkørt angrebne træer, de få steder det var aktuelt.

Som nævnt er det generelle indtryk, at barkbilletætheden i øjeblikket er i bund de fleste steder, træernes vandforsyning god og risikoen for angreb på stående træer var derfor minimal i 2021. Dette giver et godt udgangspunkt for 2022, set fra et træsundhedssynspunkt.

Spindemøl

Spindemøl er ikke noget, man bekymrer sig om i skovbruget, men i det åben land og i bymiljøet giver det anledning til en del henvendelser fra bekymrede borgere i juni måned, og 2021 var ingen undtagelse.

Vi havde netop tidligt på året fået færdiggjort et Videnblad til By, Park og Landskab om de hjemlige arter af spindemøl, det indeholdt vurderingen ’harmløs’ i overskriften. Jeg må indrømme, at det omfang de afløvninger havde, som jeg selv så i forsommeren, blev jeg lidt betænkelig. Heldigvis kan jeg i skrivende stund (medio september) med glæde konstatere, at alle de totalt afløvede tjørn mm., jeg så i juni, nu står med grønne blade - lige før løvfald.