Phytophthora i Danmark

Spørgsmål

Vi har hørt og læst om den nye sygdom Phytophthora, som kan skade vores skove. Hvor stort er problemet, hvor alvorligt er det og hvad kan vi gøre?

Vi har nogle bøgetræer, som ser sygelige ud? Kan det være Phytophthora, skal vi fælde træerne?

Svar

For det første er det meget vigtigt at skelne mellem de 'almindelige' Phytophthora arter og så den art, som kaldes europæisk og californisk visneskimmel (Phytophthora ramorum).

Phytophthora symptomer rhododendron Foto: Henrik Jørskov Hansen, Fødevarestyrelsen

Symptom på angreb af Phythohthora ramorum på rhododendron. Foto: Henrik Jørskov Hansen, Fødevarestyrelsen

Californisk visneskimmel er en karantæneskadegører i hele EU, da denne udgave af P. ramorum kun optræder i Nordamerika, hvor mikroorganismen har slået træer ihjel på vestkysten (især Californien). Europæisk visneskimmel optræder mest på rhododendron og angriber normalt kun løvtræer som bøg og eg, når de står blandt syge rhododendron, f.eks. i parker. Siden 2009 har den europæiske variant af Phytophthora ramorum dog slået mange lærketræer ihjel i det vestlige Storbritannien, mest Wales og Cornwall.

I Danmark har vi indtil videre kun fundet Phytophthora ramorum på rhododendron, mest som importerede planter i planteskoler. Den er dog også fundet i to parker. Indtil 2020 var der strenge krav til udryddelse jf EU hasteforanstaltninger, men dette er under ændring. Læs mere om Phytophthora ramorum herunder symptomer og modforholdsregler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og hos Forestry Commission i UK.

Almindelige Phytophthora arter

Fund af Phytophthora i skove i Danmark består typisk af en række andre arter, f.eks. Phytophthora cambivora, Phytophthora plurivora, Phytophthora gonapodyoides. Desuden er Phytophthora cactorum kendt fra gammel tid som årsag til bøgens kimbladsskimmel, men denne art kan måske også optræde som barkparasit på træer. Symptomer på angreb vil typisk være mørke pletter i barken og generel mistrivsel med lyse blade i kronen. Ofte optræder angreb på vandlidende jorde, fordi Phytophthora har nogle særlige sporer, som kan svømme i vand. For de fleste Phytophthora arter gælder det, at angreb på træer som regel sker fra jorden dvs. på rødder og det nederste af stammen. Her skiller Phytophthora ramorum sig ud, fordi dens sporer tilsyneladende er luftbårne og kan angribe skud oppe i træenes kroner.

Mørkfarvet bark kan være tegn på Phytophthora angreb. Men der kan være andre årsager til døde barkpletter og slimflåd, så man kan faktisk kun stille diagnosen ved at lave en test for Phytophthora via et særligt testkit eller i laboratoriet.

I Malmø er det efter sigende Phytophthora plurivora og Phytophthora lateralis, som er fundet i en park, hvilket har givet anledning til bekymring, da de to arter tilsyneladende er indslæbt via prydplanter.

Helt generelt er Phytophthora slægten et problem, fordi disse mikroorganismer er utilregnelige, de er næsten umulige at slippe af med, og fordi de i værste fald kan optræde epidemisk. Dvs. brede sig hurtigt og forårsage store ødelæggelser. Det mest kendte eksempel er nok kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), som udløste hungersnød i Irland i 1800 tallet.

Lige nu er det sådan, at vi i Danmark ved meget lidt om, hvilke Phytophthora arter vi har i skovene, eller hvor meget skade de gør. Landbrugsstyrelsen udfører en overvågning for Phytophthora ramorum (europæisk visneskimmel), mest i planteskoler, men også i parker og i naturen. Så der har vi et nogenlunde overblik, og indtil videre har vi ikke set europæisk visneskimmel i naturen. Men vi har ikke noget forskning i Phytophthora herhjemme, så vores rådgivning er delvist baseret på udenlandske erfaringer. Der er heller ikke noget beredskab til at håndtere situationen, hvis vi en dag står med et alvorligt angreb af Phytophthora ude i skovene.

Forebyg smittespredning

Noget af det man gør i USA og Storbritannien, hvor man har angreb af Phytophthora ramorum ude i naturen, er at opfordre folk til at vaske deres støvler eller mountainbikes af, før de forlader et område med syge træer. Det er faktisk helt generelt en god ide, når man skal ud at rejse, især hvis man skal til et andet kontinent. Man bør heller ikke tage planter med jord med hjem. En anden potentiel Phytophthora smittekilde er haveaffald, der smides i naturen i stedet for at køres på genbrugspladsen. I øvrigt bør sygt plantemateriale afleveres til forbrænding og ikke til kompostering.

Den vigtigste spedningsvej er dog handel med planteskoleplanter. Det er en af de faktorer, som man er allermest opmærksom på, fordi hvis man kan undgå spredning af smittede planter, så kan man forebygge problemet – og det gælder ikke kun Phytophthora men også mange andre sygdomme og skadedyr. Det er derfor vigtigt at være opmærksom ved køb af planter. Se efter plantepas som bl.a. er et krav for rhododendron og visse andre værtplanter for Phytophthora ramorum. Spørg planteproducenten eller -importøren, om der er styr på håndtering af skadevoldere, herunder Phytophthora og sig nej til planter med symptomer.