Revner i platan
Spørgsmål
På en vej med platantræer i græsrabatten så jeg i går, at en af træerne har en ca. 170 cm. lang revne i stammen mod syd.
Den begynder ca. 80 cm. oppe på stammen og er visse steder 6,5 cm. dyb! Træet har ikke været udsat for overlast af nogen art, men bliver hvert år beskåret for de nye tynde grene. Der bliver heller ikke brugt salt på fortovet ved siden af. Træerne er 40-42 år gamle og har en diameter på ca. 30-33 cm. Er det livstruende for træet? Der er tilsyneladende ikke andre træer med lignende skade.
Svar
Sjovt nok har vi fra vores kolleger i det sydlige Europa, herunder især Schweiz, fået meldinger om nøjagtig den samme skade på platan. Skaden blev opdaget i weekenden d. 11.-12. februar i bl.a. Geneve. Her havde man haft en relativt mild vinter indtil starten af februar, hvor meget lave temperaturer ramte det meste af Europa med ned til 15-20 minusgrader selv i den vestligste del af kuldeområdet. I Danmark blev den laveste temperatur målt til -23,1 grader natten til søndag d. 4. februar (www.dmi.dk).
Der er bred enighed blandt eksperter i flere lande om at give den usædvanlige sen-vinterkulde ansvaret for de skader, som er observeret på platan især i Mellem- og Sydeuropa. En kollega i Tyskland forklarer, at revnerne opstår på grund af spændinger i stammen, når den overfladiske del af stammen nedkøles hurtigere end den indre.
Risikoen for frostrevner kan øges, når stammer opvarmes lokalt af solen. Dette sker i særlig grad på den sydvendte side en lun forårsdag før løvspring, hvor der er meget lidt skygge, og hvor solen står lavt på himlen.
Opvarmningen sker først i barken og forplanter sig derefter gradvist ind i de indre dele af stammen. Modsat, under faldende temperatur, fx om aftenen, afkøles barken først, og nedkølingen spredes efterhånden indad. Ved nedkøling af levende plantevæv til under 0 °C danner der sig is i og mellem cellerne, mens celleindholdet bliver mere og mere koncentreret. Xylemvandet kan også fryse ved lave temperaturer.
Is fylder som bekendt mere end den tilsvarende mængde vand i flydende form, og det er derfor ikke overraskende, at der opstår mekaniske
spændinger mellem vævene med forskellig temperatur, når omgivelserne svinger brat mellem stærk kulde og plusgrader.
Spændingerne udløses typisk langs med marvstrålerne, som består af celler med relativt svage cellevægge. Herved kommer sprækkerne til at løbe på langs ad stammen, næsten lineært med springvise sideforskydninger, idet sprækken følger snart den ene, snart den anden marvstråle.
En sådan revne i stammen er ikke direkte livstruende for træet, men det er alligevel en problematisk skade. Revnen er et svagt punkt i stammen, som giver en øget risiko for, at noget tilsvarende kan ske igen. I den følgende vækstsæson dannes sårved (kallus) hen over revnen, dvs. ude ved barken. Hvis såret lukkes, er der ikke så stor risiko for, at revnen giver mulighed for, at vednedbrydende svampe får adgang. Afhængigt af træarten kan sprækken evt. fyldes med harpiks eller gummi.
Der er ikke noget at gøre, andet end at håbe det bedste og holde øje med træet. Selv i værste fald vil der gå mange år, før en eventuel skade i form af et svampeangreb i stammen vil true træets overlevelse. Hvis sprækken løber fra bunden af en spidstvege og ned i stammen, er det dog en anden sag. I det tilfælde må man overveje om træet er til fare for omgivelserne, da risikoen for, at det flækker i tvegen, er ret stor.