Dato: 02-09-2007 | Videnblad nr. 05.26-24 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Vurdering af risikotræer 3

Skader på stammen

For at vurdere om et træ udgør en fare for sine omgivelser, er det nødvendigt at inddrage en række faktorer. En af disse er skader på træets stamme, i form af gamle beskæringssår, påkørselsskader, død bark og revner. Sår har også betydning som indfaldsvej for svampe.

En gammel påkørsel har medført, at hele den ene side af træet er nedbrudt af svampe. Nu står den resterende del af træet tilbage. Der er ingen tegn på svækkelse i kronen, men det store sår medfører, at træet er fysisk ustabilt. Foto: Simon Skov.

En gammel påkørsel har medført, at hele den ene side af træet er nedbrudt af svampe. Nu står den resterende del af træet tilbage. Der er ingen tegn på svækkelse i kronen, men det store sår medfører, at træet er fysisk ustabilt. Foto: Simon Skov.

Vurdering af risikotræer er en vigtig del af forvaltningen af grønne områder, hvor der findes store, gamle træer. Bedømmelse af træernes tilstand sker bedst ved at kigge på træet og notere de forhold, som viser, om træet kan være en fare for omgivelserne. Da det er umuligt at holde øje med alle træer hele tiden, er det vigtigt, at man får identificeret hvilke træer, som har størst potentiale til at blive farlige.

Dette Videnblad giver eksempler på problematiske stammeskader, som bør give anledning til hyppig risikovurdering eller fældning, hvis der er synlige rådangreb. Der vil nemlig ofte komme svampeangreb i forbindelse med sår og andre skader.

For flere år siden blev dette træ beskåret. Nu har det mange sår på stammen. Da træet også har kronesymptomer, bør det overvåges hvert år, selvom der ikke er tegn på svampeangreb i form af frugtlegemer. Dette kan dog skyldes, at vurdering er sket på et tidspunkt, hvor svampen ikke er fremme. Foto: Iben M. Thomsen.

Et klassisk eksempel på, hvordan man ikke skal udføre beskæring. Der er skabt et meget stort sår, hvor kerneveddet er blotlagt. Grenkraven, hvorfra kallus skal dannes, var formentlig ikke særligt synlig og er skåret bort i det meste af omkredsen. Om 10-15 år er dette træ måske farligt pga. svampeangreb. Foto: Iben M. Thomsen.

Dette træ har store, gamle beskæringssår på stammen. Kommer man på det rigtige tidspunkt af året, kan man se skællet stilkporesvampi såret. Træet bør fældes snarest, da der er en bænk og en sti lige nedenfor det. I det øjeblik der kommer kronesymptomer eller frugtlegemer ud gennem barken, bør det fældes straks (akut risiko). Foto: Iben M. Thomsen.

Sår

Ingen vednedbrydende svampe kan inficere et træ gennem intakt stammebark. Derfor er sår den væsentligste indfaldsvej. Jo større sår, des højere risiko for følgeskader. Typisk går der et antal år, før rådangrebet i stammen bliver omfattende nok til at få træet til at knække. Gamle sår, som ikke er overvokset endnu, er derfor et tegn på et potentielt farligt træ.

Beskæring

Afskæring af store grene er et af de største problemer for træer langs veje, i parker og andre grønne områder. Jo større grene, der skæres af, des højere er risikoen for svampeangreb.

Påkørselsskader

Skader på rodudløb og stammebasis er indfaldsvej for nogle af de mest problematiske svampe på bøg. I parker opstår denne type sår typisk ved græsslåning, hvor man rammer de højtliggende rødder eller stammen.

Gammel hestekastanje med mange beskæringssår. Træet står på en sportsplads og bør overvåges hvert 2.-3. år. Foto: Iben M. Thomsen.

Dette træ på en parkeringsplads er for lille og ungt til at være et risikotræ trods den store påkørselskade. Sandsynligheden for at det nogensinde bliver et stort træ er heldigvis også lille, grundet de vanskelige vækstforhold. Men hvis det skulle ske, ville det have potentiale til at blive farligt med den sparsomme plads og store risiko for fortsatte skader og svampeangreb. Foto: Iben M. Thomsen.

Gamle påkørselsskader på denne bøg ved indgangen til en park har givet adgang for kæmpe-knippeporesvamp, hvis frugtlegemer sidder ved basis. Bemærk også friske skader. Da træet også har kronesymptomer, bør det fældes straks (akut risiko). Efter fældning sås et omfattende råd i stødet. Foto: Iben M. Thomsen.

 

Andre barkskader

Død bark kan skyldes påvirkning udefra eller et svampeangreb indefra. Død bark kan ofte erkendes på farven, en krakeleret overflade eller revner. Ydre barkdrab kan optræde efter solbrand eller frost. Hvis den døde bark skyldes, at et svampeangreb i stammen er trængt ud og har dræbt kambiet, så er det et tegn på, at træet er døende. Revner, som går ind i stammen, er ofte den sidste advarsel, inden træet flækker.

Øverst til venstre - Dette træ havde krakeleret bark lige omkring tvegens delingspunkt. Årsagen var, at barken var dræbt i forbindelse med råd i stammen. Ingen synlige frugtlegemer. Foto: Iben M. Thomsen.

Nederst til venstre - En ældre køreskade er omkranset af kallus. Den store åbning til træets kerneved giver vednedbrydende svampe gode muligheder for at inficere træet. Foto: Simon Skov.

Højre - Fældeskader kan være uundgåelige, men kan også skyldes uagtsomhed. Skader midt på stammen af gamle bøge er en god infektionsvej for tøndersvamp, som vil medføre, at træet knækker inden for en kort årrække. Foto: Simon Skov.



Videnblad nr.: 05.26-24
Forfattere: Iben M. Thomsen og Simon Skov

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt