De københavnske kirkegårde er multifunktionelle byrum – både før og under Covid-19

Udeområderne som (eneste) alternativ

I foråret 2020 fik en række forbud, påbud og henstillinger som følge af Covid-19-pandemien stor indflydelse på hverdagen. Mulighederne for at mødes med andre eller dyrke aktiviteter indendørs blev begrænset, og byernes udemiljøer og naturen blev et vigtigt alternativ for mange.

På IGN gennemførte Forskergruppen for natur, parker og friluftsliv derfor en større undersøgelse i samarbejde med bydelsrådene i Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Nørrebro, Amager Vest og Amager Øst i Københavns Kommune. Ca. 5.000 borgere svarede på spørgsmål om udelivet og registrerede besøgssteder ved en digital kortlægning. Kortlægningen dokumenterede, at en stor del af københavnerne havde flere dage med udeliv og brugte naturen mere i foråret 2020 end et normalt forår. Mange søgte desuden til steder længere væk fra bopælen under Covid-19. Der var dog også et lille mindretal, der holdt sig mere hjemme end normalt.

Du kan læse mere om undersøgelsens metode og resultater i Videnblad nr. 03.11-57. I dette Videnblad fokuserer vi på kirkegårdene som besøgssteder, særligt Assistens Kirkegård og Bispebjerg Kirkegård.

Hvorfor se nærmere på kirkegårdene?

Som led i analysen af de ca. 5.000 svar med næsten 9.000 kortlagte besøgssteder fremstillede vi indledningsvis en række såkaldte ”hotspot-kort” (heatmaps). Områder med mange kortlagte besøgssteder fremstår i røde nuancer, mens farvenuancerne bliver mere blålige eller forsvinder helt i områder med få besøgssteder.

På disse kort stod den rekreative betydning af kirkegårdene tydeligt frem. Det var særligt bemærkelsesværdigt, at Bispebjerg Kirkegård tonede tydeligt frem til trods for, at Utterslev Mose lige ved siden af er rig på natur og rekreative muligheder, se figur 1. Resultaterne fra Bispebjerg gav anledning til at se nærmere på københavnernes rekreative brug af kirkegårdene, særligt Bispebjerg Kirkegård (39 ha) og Assistens Kirkegård (20 ha).

Begge kirkegårde er store og markante grønne byrum i deres respektive bydele. For begge er der vedtaget udviklingsplaner med henblik på at åbne dem mere for øget brug og flere forskellige aktiviteter. Denne udvikling har været i gang i længere tid for den nu fredede Assistens Kirkegård, hvor kun en fjerdedel i dag bliver brugt som aktiv begravelsesplads.

Stor del af borgerne vælger kirkegårdene

Nogle af de næsten 9.000 kortlagte besøgssteder lå langt fra svarpersonernes bopæl, men de fleste angav steder tæt på, hvor de bor. Det kan ikke udelukkes, at indsamlingsmetoden har haft indflydelse på resultatet, men tendensen er dog helt i overensstemmelse med, hvad der kendes fra andre undersøgelser: Vi besøger oftest steder tættest på vores bopæl (se f.eks. Videnblad nr. 03.11-53).

Hvis vi ser på de svarpersoner, der kortlagde minimum ét besøgssted i de to bydele, så bliver kirkegårdenes betydning for udelivet meget tydelig. Således har hele 52 pct. af svarpersonerne på Nørrebro kortlagt mindst ét besøgssted på Assistens Kirkegård, mens 32 pct. af svarpersonerne i Bispebjerg bydel har kortlagt besøgssted(er) på Bispebjerg Kirkegård, se figur 2.

I kortlægningen svarede respondenterne på, om besøgsstederne kun blev anvendt før eller kun under Covid-19, eller begge dele. Analysen viser, at stederne langt overvejende besøges både normalt og under Covid-19.

Bruges til bred vifte af oplevelser og aktiviteter

Svarpersonerne blev bedt om at angive, hvilke oplevelser/aktiviteter de knyttede til de kortlagte besøgssteder. Figur 3 viser, at der knytter sig en meget bred vifte af oplevelser/aktiviteter til de to kirkegårde. For begge gælder det, at stederne udgør en ramme for at ”være udendørs” og ”gå en tur”. For mange handler det også om at være aktive – lige omkring en fjerdedel fremhæver ”motion/sport”.

De begrundelser, der kredser om naturoplevelser, scorer højest på Bispebjerg Kirkegård. Det handler f.eks. om at kunne nyde naturens smukker steder, lyde, stilhed eller om at observere naturen. De sociale og kulturelle oplevelser nævnes oftere på Assistens Kirkegård. Det drejer sig bl.a. om muligheder for at være sammen med familie og andre mennesker, eller at kirkegården har kulturel og historisk betydning. Der er også langt flere, der skyder genvej gennem Assistens Kirkegård.

Forvaltning af mangfoldigheden nødvendig

Selvom begge kirkegårde er multifunktionelle, så synes konflikter mellem oplevelser/aktiviteter at være størst på Assistens Kirkegård, der ligger i et tættere befolket område med færre alternative grønne områder, sammenlignet med Bispebjerg. Svarpersonerne havde mulighed for at angive forslag til forbedringer.

Mens borgerne stort set ikke havde forslag eller bemærkninger til Bispebjerg Kirkegård, så var der mange bemærkninger fra brugerne af Assistens Kirkegård. Her blev blandt andet efterspurgt bedre balance mellem forskellige typer af aktiviteter herunder f.eks. bedre opdeling mellem cyklende og gående, og at man tydeliggør, hvor forskellige typer af aktiviteter finder sted eller er tilladt. Man kunne eksempelvis gøre det nemmere for besøgende at skelne mellem områder, der bruges til nye begravelser, og områder med historiske grave eller parkfunktion.

Resultaterne bekræfter samlet set, at kirkegårdene i en stor by som København fungerer som vigtige og multifunktionelle rekreative byrum. Det kræver velovervejet forvaltning, hvor inddragelse af brugerperspektiver som dem, der blev afdækket på Nørrebro, kan være vigtigt input.

Kilde:
S. Præstholm, A.S. Olafsson, Y. Liu, S. Gentin, B.C. Kaae og M.S. Møller (2020): Udendørsaktiviteter under Covid-19 (foråret 2020) – resultater fra borgerpanelets online-brugerkortlægning i Bispebjerg. IGN Rapport, december 2020. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

(Den tilsvarende rapport om Nørrebro er på vej til udgivelse)

Videnblad nr.: 03.11-58
Forfattere: Søren Præstholm, Yu Liu, Anton Stahl Olafsson, Berit C. Kaae, Sandra Gentin og Maja Steen Møller

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt