Et landskabsbiografisk blik på Carlsbergs byrum

Kvaliteterne af nedlagte industriområders rumlighed kan afdækkes ved hjælp at en landskabsbiografi. Det er gjort på Carlsberg, og afslører bl.a. bryggeriarbejdernes uofficielle mødesteder og nogle helt særlige rumlige forløb som resultat af gæringsprocesser.

Bryggerigrunden Carlsberg bliver tit fremhævet for at have bygninger med en særlig høj arkitektonisk, kulturhistorisk eller anden værdi, som bør bibeholdes. Visionen for den bydel, der skal vokse frem på stedet, er at skabe byliv, og gode byrum bliver betragtet som en væsentlig forudsætning for dette.

Rumlig analyse der fokuserer på den materielle fremtræden. En fotoserie som beskriver sanseindtryk på Carlsberg. Ved bevægelse gennem området opleves et rumforløb med stor variation, hvor ruten åbner sig med pladser, smalle gader og overraskelser rundt om hjørnet. Fotos: Svava Riesto

Selv om byrum i dag betragtes som vigtige for udviklingen af Carlsbergbryggerierne, var de rum, der allerede var der, da produktionen flyttede i 2008, ikke anset som særlig værdifulde af de arkitekter og bevaringsmyndigheder, der sad ved roret i byudviklingen. Men det er værd at undersøge eksisterende byrum i produktionsområdet, som en del af det at beslutte, hvordan de skal ændres eller genbruges i fremtiden.

Hvilke former for rumlighed kan man forvente at finde på et produktionsområde som Carlsberg? Bryggeriets uderum ligner ikke de klassiske europæiske byrum, som vi allerede har udviklet et sprog til at forstå, og som vi tit betragter som smukke; fx fordi de er aksiale, intime eller omsluttede af flotte facader.

Jeg vil her skitsere, hvordan vi kan forstå produktionsområdets rum inspireret af en nederlandsk forskningstradition kaldet landskabsbiografi. Den indbefatter fokus på fire rumlige aspekter:

det fysiske rum
handlinger i rummet
fortolkninger
landskabelige aspekter

Landskabsbiografi er både synkron, dvs. undersøger tilstanden i dag, og diakron, dvs. undersøger de forandringer, der er gået forud for den nuværende situation.

Det fysiske rum

Industriens rum kan studeres som materielle fænomener. Undersøgelsen af deres fysik kan inddeles i to: det strukturelle og det kropslige.

Det strukturelle gælder for eksempel i analytiske snittegninger, planer og rumlige diagrammer. Denne slags analyser giver viden om rummets struktur, men i mindre grad om dets atmosfærer. De kan undersøges kropsligt, for eksempel ved at vandre gennem rummet og nedfælde de stemningsindtryk, man møder i foto og skrift.

Handlingerne i rummet

Et andet aspekt ved rummet er den måde, det anvendes på. For at undersøge hvorfor rummet ser ud som det gør, må vi beskæftige os med menneskers praksisser i rummet.

Inden lukningen af produktionen på Carlsberg i Valby i 2008 bad jeg bryggeriarbejdere fortælle, hvilke byrum i bryggeriet, der havde navne – officielle eller uofficielle. Disse tegnede jeg ind på et kort. De viste hvad, der fra en arbejders perspektiv, var så væsentligt i hverdagens brug af stedet, at det skulle hedde noget.

Et af disse navngivne, og dermed værdiladede rum, er Flyvepladsen. Den har spillet en central rolle i det meste af det 20. århundrede: Flyvepladsen rummede parkering for de mange tankbiler, der har fragtet øllet, og det var her man mødtes efter en lang arbejdsdag og fik en snak. Tankbilruten har formet det sammenhængende rumforløb, der prægede min oplevelse som gående.

Der er her tale om forskellige typer rumlige praksisser: Arbejdernes uformelle mødesteder er ikke planlagte og ikke udtryk for en dominerende holdning, som for eksempel direktionens praksisser vil være det. De er lægmands praksisser og ikke, som planlægningen af tankbilruten gennem området, professionelle planlægningshandlinger. Tankbilruten er planlagt af Carlsbergs ingeniørkontor, og dermed en professionel handling på vegne af dominerende aktører – Carlsbergs ledelse.Både lægmænd og professionelle, dominerende og mindre indflydelsesrige aktørers brug af rummet til forskellige tider, kan være nøglen til at udvide forståelsen af rummets særkende.

Fortolkninger

Nye lag af industriområdernes rum kan afdækkes ved at studere den måde, de er blevet fortolket på. Her kan det blandt andet være relevant at se på, hvordan forskellige aktører til skiftende tider har tillagt rummene værdi.

For eksempel udpegede Carlsberg Ejendomme og Kulturarvsstyrelsen i 2006 enkelte »værdifulde rum« på bryggerigrunden, som arkitekter skulle være særligt opmærksomme på i deres forslag. Her er der ikke tale om Flyvepladsen eller andre nyere produktionsrum, som arbejderne anså som vigtige. I stedet er der tale om de repræsentative, aksiale rum, som er omkranset af bygninger med ornamenterede facader. Udpegelsen bygger på en særlig rumopfattelse og et værdisæt, som ikke er udtalt.

Den historiske litteratur om Carlsberg giver også indsigt i, hvordan området er blevet opfattet. Det er bl.a. iøjnefaldende, at de forfattere, der er skrevet om stedet, hovedsageligt har beskæftiget sig med J.C. og Carl Jacobsens levetid. Forståelsen kan med andre ord udvides, fx ved at se på de dele af Carlsberg-området, som er udbygget efter Carl Jacobsens død i 1914.

Kortet viser, hvilke byrum på Carlsberg, som arbejderne anså som så vigtige, at de fik kaldenavne i dagligtalen. Disse er betydelige kilder til at forstå hverdagspraksisser på stedet. Med rødt angives den rute, der var planlagt for at lede tankbiler gennem bryggeriet. Illustration: Svava Riesto og Rikke Welan

Landskabelige aspekter

Industriområders rumlighed relaterer sig ikke blot til menneskelige handlinger, men også til landskabsmæssige processer. I Carlsbergs tilfælde har især geologiske, hydrologiske og topografiske forhold været med til at forme stedet.

Dette kan vi blandt andet se i de mange terrasser, støttemure og fler-etagers byrum, som de ældste dele af Carlsberg består af. Denne terrænbearbejdning er opstået i midten af 1800-tallet, hvor ølproduktion var uløseligt knyttet til behovet for at holde væske kold under gæring og lagring: på Carlsberg valgte man at grave kølige kældre ind i den skrånende bakke.

Dermed er det ikke kun mennesker, men også gæringsprocesser og det skrånende terræn, der har været med til at skabe de særlige rum, som stedet består af. Dette er et særkende ved Carlsbergs rumlighed, som vi kan forstå ved at undersøge de særlige topografiske forhold (morænen Valby Bakke), og hvordan de har virket sammen med kulturelle processer (industriel udnyttelse gennem kældre).

Landskabsbiografien – en øjenåbner

Eksemplet med gærkældrene viser også, at de fire rumlige aspekter, som en landskabsbiografi kan afdække, ikke skal behandles adskilt. Snarere er menneskers praksisser med gæring, transport og hverdagens mødesteder opstået i samspil med den fysiske udformning, fortolkningen af disse rum samt det skrånende terræn og andre naturforhold på stedet. Landskabsbiografiens vægt på de fire rumlige aspekter og relationen mellem dem er et redskab til at få øje på det, man ellers let overser.

Litteratur
Svava Riesto, 2011: Digging Carlsberg. Landscape biography of an industrial site undergoing redevelopment, Ph.d. afhandling ved Skov og Landskab 2011.

Caspar Jørgensen, 2009: »Carlsbergs bebyggelseshistorie. En industriarkæologisk skitse«, in: Architectura 31 (2009).

Vores By Carlsberg, 2006: Åben international idékonkurrence. Program. København: Carlsberg Ejendomme, Kulturarvsstyrelsen, Akademisk Arkitektforening, Københavns Kommune, 2006.

Videnblad nr.: 03.14-10
Forfatter: Svava Riesto