Bakteriekræft på hestekastanie – Københavns Universitet

Dato: 20-12-2010 Emne: Svampe

Bakteriekræft på hestekastanie

Spørgsmål

Vi har svaret på en del spørgsmål om død bark og udflåd på hestekastanier de seneste år

Aesculus stamme med barkflåd

Aesculus stamme med barkflåd

Jeg er netop hjemvendt fra Holland, hvor de ser med stor alvor på en meget frygtet sygdom i hestekastanie, som nu spreder sig i landet. Efter jeg hvad kan forstå af hollandsk, er der tale om en bakterie, Pseudomonas sp. Hvad ved du om sygdommen, er sygdommen konstateret i Danmark, og hvordan skal vi forholde os i Danmark??
København 19. juni 2006.

Vores hestekastanjer her i byen har det skidt, se vedhæftede billeder og beskrivelser. Det er endnu ikke minérmøllet, der er problemet her. Det ligner for mig Bleeding Canker of Horse Chestnut. Jeg håber, du har nogle ideer til, hvad det kan være.
Esbjerg 21. august 2006.

Jeg læste for nylig om en ny kastaniesyge, som er på vej. Her i Tinglev - på kirkegården og i præstegårdshaven, samt i byen har vi mange gamle kastanietræer - flere af dem plantet i 1874. Flere har det omtalte flåd, som ligner harpiks/rust/størknet, indtørret blod. Er det en sygdom, som smitter?? Kan vi gøre noget for at stoppe angrebet?? Fælde alle, som har sådanne udflåd/pletter?? Straks eller kan vi vente til vinter ?? Eller hvad råder du/I os til??
Sønderjylland 7. oktober 2007.

Jeg vedhæfter nogle billeder fra en kastanieallé, som jeg har været ude for at besigtige beskæringsmæssigt. Enkelttræer har noget ”sort” udflåd på stammer og hovedgrene. Barken er stedvis lettere indfalden, og på få unge grene kan der være fortykninger, der ligner ”frugttræskræft”.

Træerne virker ikke voldsomt væksthæmmet, men enkelte træer er alvorligt angrebet. Hvad kan det være? Er det bakterieangreb? Er der mulighed for bekæmpelse? Skal der tages særlige forholdsregler ved efterplantning?
Kolding 16. februar 2010.

Svar

Slimflåd på død bark på hestekastanie.

Slimflåd på død bark på hestekastanie.

Efterhånden har vi fået så mange henvendelser om dette emne og alle med beskrivelser af de karakteristiske slimflådspletter i barken, at jeg tror, sygdommen er til stede i Danmark. Imidlertid kan vi ikke vide det med sikkerhed, før der er taget prøver og bakterien er isoleret fra syge træer.

Dette er sket i Norge, hvor Bioforsk har undersøgt kastanier med symptomer og konstateret tilstedeværelse af Pseudomonas syringae pv aesculi, der anses som årsag til skaderne.

Sygdommen kaldes som regel Bleeding Canker of Horse Chestnut og blev først beskrevet fra Storbritannien, Frankrig og Holland, men er ifølge EPPOs Alert liste også observeret i Tyskland og Belgien.

Døde bladrande på hestekastanie.

Døde bladrande på hestekastanie.

Som udgangspunkt må man antage, at kastanier med slimflåd er angrebet af sygdommen, medmindre der er andre mulige årsager. For man skal være opmærksom på, at udflydning af gummistoffer fra bark er et uspecifik symptom, som blot viser, at barken er døende, eller træet er stresset f.eks. af tørke eller salt. Især bør tørre rande på bladene ikke tilskrives bakteriesygdommen, men vandmangel, hvilket kan skyldes tørke, rodproblemer, salt i jordvandet eller manglende vandtransport i stammen, hvis der er påkørselsskader. Men træer med angreb af Pseudomonas vil selvfølgelig også få visne blade og grene med tiden.

Store revner i barken vidner om, at denne hestekastanie har alvorlige problemer.

Store revner i barken vidner om, at denne hestekastanie har alvorlige problemer.

Om man skal fælde de syge træer kan diskuteres. Hvis træerne har død bark på mere end halvdelen af omkredsen og er tydeligt døende med tynd krone og døde grene, så kan man selvfølgelig lige så godt fælde dem, uanset årsag. Man bør så bortskaffe træet for en sikkerheds skyld, dvs. IKKE f.eks. flise det og sprede det ud som dækflis. I Holland anbefaler de at køre det syge materiale bort i lukkede containere for at undgå smittespredning. En anden vigtig forholdsregel er at desinficere beskæringsværktøj, da det formentlig kan overføre sygdommen.

Hestekastanie med misfarvet bark lige under kronedelingspunktet.

Hestekastanie med misfarvet bark lige under kronedelingspunktet.

Men ellers mener jeg, det er bedst at se tiden an, om træerne kommer sig. Jeg ville bestemt ikke fælde ældre hestekastanier, bare fordi de har lidt udflåd. Jeg tror ikke, det vil hjælpe, selvom der er tale om en smitsom sygdom. Anbefalingen i Storbritannien er også at lade træer stå, medmindre de er døende, eller der er tale om en beplantning med mange unge træer, hvor kun nogle få er syge. Helt unge træer synes at dø forholdsvist hurtigt, og så må man plante noget andet.

Der er ingen tvivl om, at denne bakteriesygdom, som hærger de europæiske hestekastanier, er ganske alvorlig. I forvejen er de hvide hestekastanier jo stressede af kastanieminérmøl angreb. Så fremtiden for dette vigtige by- og landskabstræ er da noget bekymrende.

Relaterede videnblade