Dato: 25-03-2013 | Videnblad nr. 05.27-01 Emne: Beskyttelse mod skader fra bakterier, virus og alger

Hestekastanje-bakteriekræft

En bakteriesygdom på hestekastanje har spredt sig over store dele af Europa og er formentlig også udbredt i Danmark. Symptomerne er slimflåd, nedsat vitalitet og barkdød. Angrebne træer vil dø af sygdommen, især hvis de er stressede af andre faktorer. Materiale fra syge træer bør ikke bruges til dækflis.

Hestekastanjeallé med varierende omfang af symptomer på bakteriekræft i form af slimflåd og gulnen af blade. Fyn, oktober 2012.

Hestekastanjeallé med varierende omfang af symptomer på bakteriekræft i form af slimflåd og gulnen af blade. Fyn, oktober 2012.

Den almindelige hestekastanje har i årrække haft problemer med kastanieminérmøl og senest kongeskjoldlus (se Videnblad Videnblad nr. 05.28-6 og Videnblad nr. 05.28-11). Disse insektangreb har fortrinsvis haft æstetisk betydning, men en ny aggressiv bakterie udgør en mere alvorlig trussel mod hestekastanje.

Symptomer og årsag

Da den nye sygdom på hestekastanje først blev observeret i bl.a. England, Frankrig og Holland, var der tvivl om årsagen. Både en Pseudo­monas bakterie og en Phytophthora art var fremme som mulige skadevoldere. Dette skyldes, at de karakteristiske symptomer med slimflåd og mørke pletter på barken samt misfarvet løv optræder ved begge typer af patogener.

Desuden havde der i mange år været spredt forekomst af en lignende skade i Storbritannien, hvor Phy­toph­thora var udpeget som årsag. I dag er der dog enighed om, at den nye og langt mere alvorlige sygdom på hestekastanje som regel skyldes bakterien Pseudomonas syringae pv. aesculi. I Storbritannien har en opgørelse fra Forestry Commission vist, at omkring halvdelen af hestekastanjerne er ramt, specielt i det sydøstlige England.

Massive slimflåd symptomer på stammen er typisk for et alvorligt angreb af hestekastanjebakteriekræft. Det ser nærmest ud som om træerne bløder, hvilket har givet anledning til det engelske navn for sygdommen: Bleeding Canker of Horse Chestnut.

Massive slimflåd symptomer på stammen er typisk for et alvorligt angreb af hestekastanjebakteriekræft. Det ser nærmest ud som om træerne bløder, hvilket har givet anledning til det engelske navn for sygdommen: Bleeding Canker of Horse Chestnut.

Udover de blødende sår, som har givet sygdommen den engelske betegnelse ’Bleeding Canker’, medfører angrebet, at kviste og grene visner. Barken på stammer dør kortere eller længere tid efter at slimflåd og brunlig misfarvning har vist sig. Forløbet går hurtigere på unge hestekastanjer, og hvis træerne er stressede af andre årsager, f.eks. salt, rodproblemer, tørke eller in­sekt­angreb.

Fra andre lande angives, at 10-30 årige træer kan dø i løbet af 3-5 år. Både hvide og røde sorter af hestekastanje angribes, og Aesculus hippocastanum ’Baumani’ skulle være specielt modtagelig.

Forholdsregler ved angreb

Der er ikke så meget viden om, hvordan bakterien spredes. Lokalt sker det formentlig med vand, insekter, beskæring og smittede plantedele, herunder især bark. Smitte over større afstande, inklusiv introduktion af sygdommen til Europa, er sandsynligvis sket via import af smittede, men symptomløse prydtræer.

Det kan diskuteres, om fældning af smittede træer vil mindske spredning. Normalt anbefales det kun, hvis der er tale om et enkelt eller få angrebne træer blandt mange sunde individer, f.eks. i en allé med unge træer.

Den største effekt ved at fjerne angrebne træer er måske, at man så undgår at sprede smitten i forbindelse med beskæring. Det er meget vigtigt at være opmærksom på denne risiko og indføre rutiner med desinficering af værktøj. Især efter beskæring af et sygt træ, og inden man tager et nyt sted hen. Der kan anvendes almindelig klorin i forholdet 1 dl til 9 dl vand.

På den enkelte lokalitet bør man først beskære sunde træer og gemme de syge individer til sidst. Det kan anbefales at foretage beskæring i vinterhalvåret eller det tidlige forår, specielt i kolde og tørre perioder hvor smitterisikoen er lavest.

Undgå smittespredning

Inficeret materiale må under ingen omstændigheder flises og anvendes til dækflis, da dette anses for en høj risiko. Det samme gælder ved angreb af Phytophthora. Afbrænding er en udmærket måde at bortskaffe syge træer, og det kan anbefales at lade varmeværket stå for flisning hvis muligt. På den måde undgår man at flishugger m.m. bliver befængt med smitte og potentiel kilde til spredning af sygdommen.

Ved plantning af nye hestekastanjer bør man være opmærksom på risikoen for at introducere sygdommen. Hold øje med tegn på angreb på de indkøbte planter, især de første to år efter plantning. Pseudomonas syringae pv. aesculi er ikke en karantæneskadegører i EU, så der er ingen særlige krav til Aesculus arter. Udover det generelle krav i bekendtgørelsen om planter: »Plantematerialet skal være praktisk taget fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed.«

De gule blade og tynde krone er ikke kun et resultat af årstiden (oktober) men hænger også sammen med et formodet angreb af enten bakteriekræft (Pseudomonas syringae pv. aesculi) eller Phytophthora sp. Det er ikke muligt at fastslå den præcise årsag uden en laboratorieundersøgelse, men højst sandsynligt er der tale om hestekastanjebakteriekræft.

De gule blade og tynde krone er ikke kun et resultat af årstiden (oktober) men hænger også sammen med et formodet angreb af enten bakteriekræft (Pseudomonas syringae pv. aesculi) eller Phytophthora sp. Det er ikke muligt at fastslå den præcise årsag uden en laboratorieundersøgelse, men højst sandsynligt er der tale om hestekastanjebakteriekræft.

Vitalitet kontra stabilitet

Hestekastanjebakteriekræft er en trussel mod værtsplantens vitalitet, dvs. udseende og overlevelse. Derimod påvirkes træernes stabilitet minimalt, og angrebne træer udgør derfor ikke umiddelbart nogen sikkerhedsrisiko. Først når skaderne bliver så omfattende, at større grene eller kronedele bliver tørre, eller dybe revner udvikler sig i barken, bør man overveje at gribe ind.

Det samme gælder selvfølgelig, hvis vednedbrydende svampe dukker op på stammen af døende træer. Hvis muligt kan man efterlade en stående torso på 2-4 meter af biodiversitetshensyn ved fældning af store gamle træer, som har størst sandsynlighed for at huse bl.a. sjældne insekter og svampe.

Kilder:
EPPO 2009: Pseudomonas syringae pv. aesculi. Alert list www.eppo.org.
James, S. 2013: Horsechestnut Bleeding Canker and the Development of a New Phage Biocontrol. Arborist News 22(1): 30-32.
Perminow, J.I.S.; Brurberg, M.B.; Sletten, A.; Talgø, V. 2010: Bakteriekreft funnet på hestekastanje i Norge. Bioforsk Tema nr. 23, 8 s.
Retsinformation 2011: Bekendtgørelse nr. 451 af 16. maj 2011 om Planter. Bilag 3 punk A.1.
Schmidt, O.; Dujesiefken.; D, Stobbe, H.; Moreth, U.; Kehr, R.; Schröder, Th. 2008: Pseudomonas syringae pv. aesculi associated with horse chestnut bleeding canker in Germany. Forest Pathology 38(2): 124-128.



Videnblad nr.: 05.27-01
Forfattere: Iben M. Thomsen, Juliana I. S. Perminow og Venche Talgø