Symptomer og følgeskader ved hestekastanje-bakteriekræft – Københavns Universitet

Dato: 15-05-2017 | Videnblad nr. 05.27-02 Emne: Beskyttelse mod skader fra bakterier, virus og alger

Symptomer og følgeskader ved hestekastanje-bakteriekræft

Den invasive bakterie Pseudomonas syringae pv. aesculi, der forårsager hestekastanje-bakteriekræft, kan slå modtagelige hestekastanjer ihjel. Det ser dog ud til, at mange træer kan leve med sygdommen. Se derfor tiden an, inden angrebne hestekastanjer fældes.

Unormale barkmønstre opstår, når bakterien har dræbt yderbarken, mens resten af si­v­ævet og vedkambiet er intakt. Ved stammens tykkelsesvækst kan den dræbte yderbark ikke følge med og revner (pile). Bemærk den normale stammebark (gul ramme). Fotos: Iben M. Thomsen

Unormale barkmønstre opstår, når bakterien har dræbt yderbarken, mens resten af si­v­ævet og vedkambiet er intakt. Ved stammens tykkelsesvækst kan den dræbte yderbark ikke følge med og revner (pile). Bemærk den normale stammebark (gul ramme). Fotos: Iben M. Thomsen

Hestekastanje-bakteriekræft er vidt udbredt i flere nordeuropæiske lande, herunder Norge, Tyskland, England og Holland. I Danmark har vi set symptomer på sygdommen siden 2005, men der er endnu kun få tilfælde, hvor træer er døde. Især ældre og vitale hestekastanjer er i stand til at afvise eller afgrænse skaden og dermed overleve.

Efter at sygdommen er blevet kendt i de grønne forvaltninger, sker det, at dårlig sundhedstilstand hos hestekastanjer fejlagtigt tilskrives bakterien. Også selvom der ikke er fundet karakteristiske symptomer som brunt slimflåd eller specielle barkmønstre. En sådan fejldiagnose kan føre til forkerte valg i forhold til pleje eller udskiftning. Det samme gælder, når følgeskader som vednedbrydende svampe observeres.

Slimflåd

Det væsentligste symptom på angreb af hestekastanje-bakteriekræft er lysebrunt eller rødbrunt slimflåd (se også Videnblad 5.27-1). Kraftig forekomst betyder, at barken er under angreb og risikerer at dø.

Kraftigt brunt slimflåd på grene og stammer af hestekastanje er et typisk tegn på forekomst af bakteriekræft. Foto: Iben M. Thomsen

Kraftigt brunt slimflåd på grene og stammer af hestekastanje er et typisk tegn på forekomst af bakteriekræft. Foto: Iben M. Thomsen

Barkmønstre

Ud over slimflåd er cirkelformede eller muslingeskal-agtige mønstre på en ellers glat stammebark et typisk tegn på bakteriens tilstedeværelse. Imidlertid har det vist sig, at barken som regel er i live under sådanne mønstre. De opstår, fordi bakterien har dræbt yderbarken, men er blevet bremset af træets forsvar længere inde i barken. Når træet vokser videre, får tykkelsesvæksten den døde yderbark til at revne. Disse barkmønstre er derfor et forholdsvist harmløst symptom på bakteriens tilstedeværelse.  

Kronesymptomer

Hvis barken dør på større områder af grene og stamme, vil hestekastanjen med tiden få problemer med vandforsyningen. Det skyldes dels, at der ikke dannes nye årringe til erstatning for de gamle, dels at splinten kan tørre ud, hvis den døde bark løsner sig. Kronesymptomer optræder tilsyneladende i den sidste fase af sygdomsforløbet, få år før træerne går ud. Vær opmærksom på, at denne udvikling kun gælder for træer, som havde sund krone, før bakteriekræften dukkede op.

Fløjlsfod, østershat, m.m.

Når barken dør, og splinten tørrer ud, kan vednedbrydende svampe etablere sig. På hestekastanje ses især østershat (Pleurotus ostreatus), gul fløjlsfod (Flammulina velutipes) og purpurlædersvamp (Chondrostereum purpureum). Bemærk, at de to førstnævnte svampe sætter frugtlegemer om vinteren, mens lædersvampe er synlige det meste af året.

Typisk placering af fløjlsfod i en revne i den døde bark. Råddet sidder ret overfladisk i stammen (gul cirkel, ikke samme træ). Resten af stammeveddet er sundt, og træets stabilitet er stort set upåvirket. Samme billede ses ved angreb af østershat. Fotos: Iben M. Thomsen

Typisk placering af fløjlsfod i en revne i den døde bark. Råddet sidder ret overfladisk i stammen (gul cirkel, ikke samme træ). Resten af stammeveddet er sundt, og træets stabilitet er stort set upåvirket. Samme billede ses ved angreb af østershat. Fotos: Iben M. Thomsen

Råd fra disse svampearter vil typisk starte i splinten bag områder med dræbt bark og langsomt bevæge sig ind mod midten. Træets stabilitet vil ikke blive påvirket nævneværdigt, med mindre der også er et indre stammeråd af andre årsager (fx gamle beskæringssår eller påkørselsskader). Typisk dør træet, før et indre råd gør det ustabilt. I tvivlstilfælde kan en rådmåling udføres på bevaringsværdige træer.

Hvis svampene dukker op på døde eller døende grene, må man dog forvente grenbrud efter kort tid. Det skyldes, at grene gennemvokses hurtigere end stammen.

Østershat er fremme om vinteren og er en fin spisesvamp. Hvidmulden sidder overfladisk i den døde splint (ej samme træ). Fotos: Iben M. Thomsen

Østershat er fremme om vinteren og er en fin spisesvamp. Hvidmulden sidder overfladisk i den døde splint (ej samme træ). Fotos: Iben M. Thomsen

Håndtering

Det anbefales at lave en træregistrering, rettet mod hestekastanje-bakteriekræft. Det har to formål;

  • at få et overblik over angrebets omfang, så man er forberedt på et kommende behov for udskiftning
  • at finde svækkede træer, som efterfølgende skal tjekkes for angreb af vednedbrydende svampe i forbindelse med vurdering af risikotræer.

Registreringen bør indeholde disse tre trin:

  • Find og notér hestekastanjer med udbredt slimflåd (både vinter og sommer).
  • Tjek kastanjer med bakterieflåd for kronesymptomer (sommer).
  • Observér svækkede træer for vednedbrydende svampe, især østershat og fløjsfod (vinter).

Pas på ikke at forveksle kastanje-minérmøl med kronesymptomer som følge af svækkelse. Beskær døde grene hurtigst muligt, hvis der kommer svampe frem på dem. Fæld døde træer, men lad gerne en torso stå til fremme af biodiversitet.

Tak til Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, for finansiering af fældning af angrebne træer til observation af indre syptomer.

Kilder

D. Dujesiefken, O. Gaiser, P. Jaskula, T. Kowol, H. Stobbe, 2016: Das Rosskastanien-Sterben – ausgelöst durch Pseudo­monas syringae pv. aesculi. Jahrbuch der Baum­pflege 2016, 99-107.


Videnblad nr.: 05.27-02
Forfattere: Iben M. Thomsen samt Anders Adams og Nina Lønholt Martin, Københavns Kommune