Valg af Douglasgran frøkilder

Spørgsmål

Jeg vil gerne plante mere Douglasgran i fremtiden, men er lidt i tvivl om, hvilke frøkilder jeg skal bruge. Jeg er især bekymret for sodskimmel, for jeg ved, at de har store problemer med svampen i det vestlige USA. Jeg har hørt, at FP210 skulle være relativt modstandsdygtig overfor sygdommen, er det korrekt?

Grensystem af Douglasgran med nåletab på ældre skud — Grensystem af Douglasgran med typisk angreb af sodskimmel. De ældre nåle er gullige, og der er nåletab. De to yngste nåleårgange er friske og grønne.

Svar

Frøplantage med rette stammer — Frøplantagen FP228 Gurre Vang, som er testet i forsøget i Salten Overgård skov, hvor den i lighed med FP229 og FP210 har en meget høj andel af rette stammer i forhold til F.421 og F.424, begge Langesø.

Det er vigtigt at vælge den korrekte frøkilde, når man planter Douglasgran, fordi arten har et enormt udbredelsesområde, og det er langt fra alle oprindelser, som kan forventes at klare sig godt i Danmark. Heldigvis er der flere danske frøkilder at vælge mellem.

Frøplantagen FP210 (Sorø) består af podninger fra træer, som blev valgt ud fra bl.a. lavt nåletab i danske bevoksninger, hvor der var angreb af douglasiesodskimmel (Phaeocryptopus gaumannii). I et afkomsforsøg opgjort i maj 2013 var der dog ingen forskel mellem FP210 og en anden meget brugt frøkilde FP232 (Lavercantière) i mængden af nåletab.

Omfanget af Phaeocryptopus gaumannii angreb er sjældent betydningsfuldt i Danmark. Større nåletab observeres typisk kun efter en bestemt kombination af vejrforhold, nemlig nedbørsrig maj-juni, som følges af kolde vintre og tørre forår i årene efter infektionen. Normalt går der to-tre år, før angrebne nåle udvikler så mange frugtlegemer, at de falder af.

Små sorte frugtlegemer på undersiden af nåle — På undersiden af nålene kan lige anes de små sorte frugtlegemer, som bryder frem af spalteåbninger (stomata). Med en god lup bliver sodskimmel frugtlegemer tydelige, og diagnosen er sikker.

Hvad angår situationen i USA, er den formentlig skabt af overdreven brug af Douglasgran i lavlandet, på vestkysten hvor der er meget høj nedbør. Læs mere på denne hjemmeside om SNC (Swiss Needle Cast). De samme forhold vil næppe gøre sig gældende i Danmark, trods udsigten til mere nedbør i fremtiden.

Douglasgran har udfordringer, men årringsanalyser af træer i danske træartsforsøg peger på, at med det rette frøkilde valg er douglasgran én af de nåletræarter, som vil passe bedst til fremtidens klima. På IGN har vi forsket i udvikling af velegnede douglasgran frøkilder i en årrække. Vi er netop påbegyndt et nyt projekt, som skal belyse artens fortsatte tilpasningspotentiale baseret på en kombination af DNA analyser og feltforsøg. Formålet er udvikling af næste generation frøkilder tilpasset fremtiden klima, ikke mindst træer som kan klare tørre somre langt bedre end det er tilfældet for rødgran.

Læs mere i det udvidede rådgiversvar om Douglasgran frøkilder (for abonnenter)