Valg af frøkilder i douglasgran: FP262 – Københavns Universitet

Dato: 21-10-2015 | Videnblad nr. 03.04-07 Emne: Forædling

Valg af frøkilder i douglasgran: FP262

Træer fra frøplantagen FP262 forventes at have lige så god stammerethed som træer fra de bedste danske frøplantager (FP228 og FP210). Efter yderligere tynding i FP262 indenfor de næste år forventes det endvidere, at træer fra FP262 vil have en ungdomsvækst på højde med F.421, Langesø.

På baggrund af nye målinger i FP262 (Sønderskovgård), gennemgår dette Videnblad, hvad der kan forventes mht. vækst og kvalitet ved brug af planter fra frøplantagen FP262 (Sønderskovgaard) på nuværende tidspunkt, og efter yderligere tyndinger i frøplantagen.

Design
FP262 er baseret på afkom af kloner i klonfrøplantagerne FP210, FP228 og FP229 og udvalgte plustræer i en række frøavlsbevoksninger. I frøplantagen indgår desuden standarderne F.421 (Langesø), F.488 (Stendalen), import fra Matlock og F232 (Lavercantiere). FP232 er dog repræsenteret af et handelsparti fra et dårligt frøår, hvor det ikke er sikkert, at alle træer i FP232 blomstrede. FP262 er anlagt i 1994 med 22 blokke og med parceller på tre træer, hver med en familie.

Målte egenskaber
I frøplantagen er der scoret udspring i foråret 1999 ved at vurdere endeknop og skududvikling på en skala fra 1-9, hvor 9 betegnede et fuldt udviklet topskud. Der er tillige målt højde, diameter (DBH), antal tveger og scoret stammerethed på hvert træ 6 år efter anlæg. Frøplantagen blev udsat for en kraftig storm, mens den var ung, og vindfølsomhed blev efterfølgende målt ved at bedømme hældningen på træerne i klasser, hhv. 0-10°, 11-20°, 21-30°, 31-40°, 41-50°, 51-60° og > 60° fra lodret (Galby 2000).

Stammeretheden blev bedømt på en skala fra 1-9, hvor 9 er helt ret. I 2001 blev de to ud af tre træer i hver parcel hugget væk specielt med henblik på forbedring af stammeretheden. 19 år efter anlæg er der målt diameter og pilodyn og endvidere vurderet nåletab på en skala fra 0 til 100 % med 10 % intervaller. Pilodyn er et indirekte mål for densiteten og nærmere forklaret i Videnblad 3.4-6.

Nuværende status for FP262
Frøplantagen har med den nuværende genetiske sammensætning et senere udspring end F.421 og F.488, men tidligere udspring end FP232 og Matlock. Stammeformen er bedre end de tre danske standarder, men adskiller sig ikke statistisk sikkert fra den importerede Matlock, men Matlock er også svagt repræsenteret i frøplantagen. Højde og DBH efter 6 år er for frøplantageafkommet ringere end de øvrige danske standarder og Matlock (Tabel 1).

Efter 19 år er forskellene i diameter mellem plustræafkom som helhed og standarderne imidlertid ikke længere statistisk sikre. Dette kan skyldes en reel forskydning mellem plustræafkom og standarder over tid, men måske også en påvirkning af den første selektive hugst hvor to ud af tre træer i hver familieparcel blev fjernet. Det skal bemærkes, at parcellerne med Matlock blev hugget helt væk efter 6 år.

Tabel 1

Tabel 1. Gennemsnit for standarder og afkom af plustræer i FP262 Sønderskovgård. Standardafvigelser er vist med kursiv. Det er vist hvor der er statistisk sikre forskelle mellem grupperne (P-værdier). Standarder/plustræafkom med forskelligt bogstav adskiller sig statistisk sikkert fra hinanden.

Vækst og kvalitet i fremtiden
I tabel 2 er de forventede gevinster i diametervækst, rethed og udspring ved en selektiv tynding i FP262 vist i forhold til standarden F.421, afhængig af tyndingsintensitet og vægtning af diameter, rethed og udspring ved tyndingen. Det er antaget, at alle træer under klasse 4 i rethed bliver hugget bort. Gevinsterne er estimeret på baggrund af estimerede avlsværdier, som er et udtryk for hvor meget af et træs afvigelse fra gennemsnittet, der kan tilskrives genetik, og som videreføres til træets afkom.

Ved en tynding som i scenarierne 1-4 forventes det, at FP262 vil kunne give afkom med en ungdomsvækst næsten på linje med F.421, og med en gennemsnitlig rethed der ligger hhv. 0,4 til 0,7 klasser bedre end F.421 (Tabel 2). Gevinsten i rethed på 0,4 og 0,7 klasser kan, under grove antagelser, omsættes til hhv. 22 % og 32 % flere træer med bedre rethed end gennemsnittet i afkom af F.421, eller en væsentlig forskydning i klasser (Figur 1). Den øgede tilvækst forventes at mindske rumvægten minimalt (Tabel 2).

Figur 1. Forventet fordeling til forskellige stammerethedsklasser i afkom af hhv. F.421 (grå) og frøplantagen FP262 (gul) efter selektion der giver en gennemsnitlig rethed, som ligger 0,7 klasser højere end F.421.

Den gennemsnitlige avlsværdi for rethed af træer fra FP228 og FP210 i frøplantagen før selektion er 5,7. Dette er en værdi, der også opnås i scenarierne 1-4. Udpringet i afkommet vil være senere end F.421 i alle scenarier, men tidligere end FP210 og FP232 (ikke vist). Hvis der satses på kun at forbedre retheden, vil væksten sandsynligvis blive lidt under F.410 (Tabel 2).

Tabel 2

Tabel 2. Forventet gevinst i diametervækst år 19 (DBH19), stammerethed og udspring i forhold til F.421 ved selektioner med forskellig vægt på egenskaberne og hvor der stamtallet kommer ned på hhv. 600 og 300 i FP262. Statusnummeret (Nst) er angivet for de forskellige selektionsscenarier.

I alle scenarier ender det op med meget høj genetisk diversitet udtrykt ved statusnummeret (om dette se Videnblad 3.4-6), eller i antal familier der er tilbage i frøplantagen. I scenarierne 3-6 er det afkom fra træer i FP210 og FP228/FP229, der vil dominere, mens afkom fra plustræer fra F.488 vil bidrage med hhv. 20 % og 25 % i scenarierne 1 og 2 (ikke vist).

Konklusion
FP262 vil efter en række tyndinger de næste år kunne give afkom med en vækst på højde med de bedste danske landracer og rethed på højde med de bedste klonfrøplantagerne FP228, FP229 og FP210 for denne egenskab. Udspringet vil sandsynligvis blive lidt tidligere end i FP210 og FP232, så afkom af FP262 vil være lidt mere udsat for forårsfrost end disse. På den anden side vil meget af materialet stamme fra FP210, som er den mest hårdføre frøkilde i dag mht. frostudtørring og efterårsfrost.

Kilder
Kjær, E.D., Barner, H., Andersen, A.M.D. (1996): Undersøgelse af afkom fra tre danske douglasfrøplantager. DST 81(1): 1-17.

Galby, J. (2000): Frøkildevalget i douglasgran. Hovedopgave udarbejdet ved Skovskolen Nødebo (Upubl).

Hansen J.K. (2007): Dyrkningssikker Douglasgran – en evaluering af forsøg med douglasgranfrøkilder. Afrapportering af produktudviklingsprojekt: ”Dyrkningssikker douglasgran”, 20 pp.



Videnblad nr.: 03.04-07
Forfattere: Jon K. Hansen, Morten Alban Knudsen, Timothy R. Dowse og Erik Dahl Kjær