Valg af frøkilder i douglasgran – Københavns Universitet

Dato: 26-06-2015 | Videnblad nr. 03.04-05 Emne: Forædling

Valg af frøkilder i douglasgran

Forskellen i vækst mellem fem meget benyttede danske douglasgranfrøkilder er blevet mindre over tid i forsøget i Salten Overgård skov, men FP210 er stadig forholdsvis langsomt­voksende. Da den er mindre frostfølsom end øvrige danske frøkilder, kan det dog stadig være relevant at bruge afkom af denne frøkilde på frostudsatte lokaliteter.

Foto: Jon K. Hansen

Frøplantagen FP228 Gurre Vang, som er testet i forsøget i Salten Overgård skov, hvor den i lighed med FP229 og FP210 har en meget høj andel af rette stammer i forhold til F.421 og F.424, begge Langesø.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er forskelle i frostfølsomhed mellem de danske frøkilder. Med undtagelse af frøplantagen FP210 var det dog ikke muligt at udpege en frøkilde, der generelt viste sig hårdfør både efterår, vinter og forår. Der er også store forskelle i vækst og kvalitet mellem en række frøkilder. Specielt har FP210 været kendetegnet ved at give afkom med lav vækst og høj andel med god form. Frøplantagerne FP228 (Gurre Vang) og FP229 (Gurre Vang) er ligeledes kendetegnet ved at give afkom med god form.

Dette Videnblad giver resultaterne fra de nyeste opmålinger efter 25 år i et feltforsøg i Salten Overgaard skov (se boks). Formålet var at sammenligne den langsigtede vækst i afkom af de ovennævnte frøkilder med andre frøkilder.

I efterfølgende Videnblade 3.4-6 til  3.4-9 vil det blive gennemgået, hvad der indenfor få år vil være tilgængeligt af nyt genetisk materiale fra nyere frøplantager end dem, der er beskrevet i dette Videnblad.

Fem forsøg med Douglasgran
I 1988 blev der på fem lokaliteter anlagt forsøg med fem danske frøkilder og to direkte importer fra det vestlige Amerika. I dag er der kun et forsøg tilbage i Salten Overgaard skov ved Silkeborg. Forsøget er anlagt med parceller på 5 x 5 planter og med en afstand på 2 x 2 meter. De danske frøkilder i forsøget er frøplantagerne FP210 (Sorø), FP228 (Gurre Vang), FP229 (Gurre Vang) og de to kårede frøkilder F.424 (Langesø) og F.421 (Langesø). FP228 og FP229 er nabobevoksninger i Gurre Vang, og de består af podninger fra udvalgte træer fra den tidligere kårede og afprøvede landrace F.280 (Hvidkilde). FP228 består således af rameter fra 17 træer og FP229 af rameter fra 15 træer. 13 af træerne indgår i både FP228 og FP229. De to direkte importer er hhv. Mattlock (Olympic Peninsula) og Thasis (Vancouver Island), hvor Thasis er en klonfrøplantage.

Måling af kvalitet og kvantitet
Forsøget i Silkeborg blev sammen med parallelforsøget på Haderslev evalueret efter 7 år (Kjær et al. 1996) og efter 12 år (Galby 2000). Siden er forsøget på Silkeborg blevet målt efter 19 og 25 år. I denne opgørelse ses på grundfladetilvæksten efter 12, 19 og 25 år og stammeformen efter 19 år.

Stammeformen er vurderet på en skala fra 1-9, hvor 1 betegner den ringeste stammeform (ringe aksedannelse, aksebrud) og 9 bedste stammeform (ret akse, ingen aksebrud). Beregningerne af væksten er baseret på parcelgrundflader omregnet til grundflade per ha. Forsøget er aldrig tyndet, dvs. der har været konkurrence mellem træerne i randene og indenfor parcellerne og analyser på enkelttræsdata viser, at det allerede gjorde sig gældende efter 12 år. Beregningerne er derfor lavet hhv. uden og med randtræer i parcellerne.

Værdierne for provenienserne er givet som »best linear unbiased predictions (BLUP)« der tager hensyn til ubalance, og i hvor høj grad frøkildevariationen forklarer den totale variation.

En enkelt parcel i forsøget, som var meget hårdt ramt af stormfald i 2006, blev ikke medtaget i beregningerne efter 19 og 25 år.

Hvad fortæller forsøgene?
Efter 12, 19 og 25 år var den gennem­snitlige grundflade per ha hhv. 29, 43 og 49 m2 ha-1 og den gennemsnitlige diameter 11, 13 og 15 cm. Resultaterne uden randtræer viste statistisk sikre forskelle i grundflade mellem frøkilderne efter 12 år og med en ringere grundflade for FP210 (Tabel 1), men der var ikke sikre forskelle efter 19 og 25 år og heller ikke for tilvæksten 12-19, 19-25 og 12-25 år (ikke vist). Der var dog stadig en tendens til lavere tilvækst efter 25 år for FP210 i forhold de øvrige testede frøkilder (Tabel 1).

Tabel 1. Frøkildeafvigelser i grundflade og stammeformsvurdering samt gennemsnitlig antal rette træer (stammeformscore 7-9) i afkom af frøkilderne. Standardafvigelse på værdierne er vist med kursiv.
Grundflade 12 år (m2/ha)# Grundflade 25 år (m2/ha)#
Frøkilde Afvigelse fra gnst. Afvigelse i % Afvigelse fra gnst. Afvigelse i %
FP210 -4,1  1,8 -14       -2,8  2,3 -6          
FP229 1,6  1,8 6       1,0  2,4 2          
FP228 0,0  1,8 0       -1,1  2,3 -2          
Thasis -2,0  1,8 -7       -0,2  2,3 0          
Matlock 1,7  1,8 6       1,5  2,3 3          
F.424 0,5  1,8 2       0,3  2,3 1          
F.421 2,2  1,8 8       1,4  2,3 3          
Gennemsnit 29,2  48,8 
P-værdi 0,029  0,294 
# Uden randtræer
Grundfladetilvækst 12-25 år (m2/ha) Grundflade 25 år (m2/ha) Stammeform 19 år
Frøkilde Afvigelse fra gnst. Afvigelse i % Afvigelse fra gnst. Afvigelse i % Score afv. Procent rette
FP210 -6,5  1,8 -26      -14  3,5 -28      0,57  0,31 46  7
FP229 1,6  1,9 6      4,1  3,6 8      0,45  0,31 39  7
FP228 0,7  1,8 3      1,3  3,5 3      0,46  0,30 44  7
Thasis -1,0  1,9 -4      -4,3  3,6 -9      0,07  0,30 35  7
Matlock 2,1  1,8 8      2,7  3,5 5      -0,66  0,30 21  7
F.424 -0,8  1,8 -3      1,9  3,4 4      -0,32  0,30 23  7
F.421 3,9  1,8 16     8,3  3,5 16      -0,58  0,30 19  7
Gennemsnit 24,89  50,32  5,5 
P-værdi <0,0001  <0,0001  0,001 

Der var markante forskelle mellem frøkilderne i alle år, hvis randtræerne blev taget med i beregningerne (Tabel 1). Konkurrence indenfor og mellem parceller gør desværre tolkningen af resultaterne lidt usikker. Forskellene mellem frøkilder i ungdomsfasen er sandsynligvis blevet udbygget markant som følge af konkurrence mellem randtræerne. Konkurrence indenfor parcellerne kan dog også udviske forskellene mellem frøkilderne.

Der var lige netop ikke statistisk sikre forskelle i stammeform mellem provenienserne efter 12 år uden randtræer (ikke vist), mens forskellene var sikre, hvis alle træer i parcellerne blev inddraget i beregningerne. Ikke overraskende er der samme tendens som tidligere med god stammeform blandt afkom fra FP210, FP228 og FP229 (Tabel 1).

Konklusion
De forholdsvis store forskelle i vækst i ungdomsfasen mellem FP210 og de øvrige testede frøkilder genfindes ikke i så udpræget grad efter 19 og 25 år. Dog er der stadig en tendens til forskel, og hvis valget af frøkilde falder på FP210, er der sandsynligvis en risiko for en del mindre tilvækst i forhold andre danske frøkilder. FP228 og FP229 har en vækst, der ligger nogenlunde på niveau eller måske lidt under F.421 og F.424.

Litteratur
Galby, J. (2000)
: Frøkildevalget i douglasgran. Hovedopgave ved Skovskolen Nødebo.
Hansen, J.K. (2007): Dyrkningssikker douglagran – en evaluering af forsøg med douglas­­granfrøkilder. Afrapportering af produktudviklingsprojekt: »Dyrkningssikker douglasgran«.
Hansen, J.K., Wellendorf, H., Kjær, E.D. (2005): Low cost improvement of coastal douglas-fir (Pseudotsuga menzisii var. menziesii (Mirb.) Franco) by application of the breeding seed orchard approach in Denmark. Silvae Genetica 54: 218-227.
Kjær, E.D., Barner, H., Andersen, A.M.D. (1996): Undersøgelse af afkom fra tre danske douglasfrøplantager. DST 81(1): 1-17.
Larsen, J.B., Møller, I.S. (1997): Douglasgran – proveniensvariation, forædling og frøkildeudvalg. I: Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug (red. Larsen, J.B). Særtryk af DST 80, Dansk Skovforening, København. 252 pp.



Videnblad nr.: 03.04-05
Forfattere: Jon K. Hansen, Erik Dahl Kjær og Carsten Tom Nørgaard