Orange svampe på lind

Svar

Knude ved basis af lindetræ med frugtlegemer af gul fløjlsfod

De store sår er selvfølgelig uheldige, men så længe der ikke kommer frugtlegemer af en af de aggressive svampearter ud, er sår normalt ikke i sig selv anledning til at fælde. Så lindetræerne er observationstræer og ikke umiddelbart risikotræer, alt efter hvilke øvrige problemer de har, f.eks. med strukturen.

De fine orangegule svampe med lameller har Thomas Læssøe ud fra billederne bestemt til gul fløjlsfod (Flammulina velutipes), tidligere også kendt som almindelig fløjlsfod. Det er en af de få svampe, som tåler frost, den er fremme fra oktober og hele vinteren. Vokser mest på stød og andet dødt materiale, men kan også optræde i døde områder på skadede træer.

Gul fløjsfod (Flammulina velutipes) er frostbestandig og en af de få hatsvampe, som ses om vinteren.

Svampen er ikke aggressiv mht. vednedbrydning og giver ikke væsentligt tab af stabilitet, den viser bare lige som den afskallende bark, at dette område på træet er dødt. Hvorvidt den døde vanrisknude udgør et problem, afhænger helt af, hvordan træet i øvrigt har det. Jeg vil foreslå, at I lader træet stå og blot holder øje med udviklingen i årene fremover.

Der kan sagtens gå mange år, før de pågældende lindetræer bliver en alvorlig risiko, hvis der ikke er andre end de nævnte symptomer. Kun hvis træerne får omfattende kronesymptomer i kombination med svampeangreb, eller der viser sig frugtlegemer af f.eks. kulsvamp, bør man overveje en fældning. Gul fløjsfod kan henregnes under biodiversitet og anses som harmløs, medmindre den også kommer frem andre steder på træet som tegn på mere udbredt barkdød.