Dato: 03-09-2007 | Videnblad nr. 05.26-23 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Vurdering af risikotræer 2

Træets struktur og placering

For at vurdere om et træ udgør en fare for sine omgivelser, er det nødvendigt at analysere træets struktur, dvs. forhold som antallet af stammer, hældning, grenbygning og kroneudvikling. Træets placering og en række andre faktorer spiller også ind, når risikoen skal vurderes.

Vurdering af risikotræer er en vigtig del af forvaltningen af grønne områder, hvor der findes store, gamle træer. Bedømmelse af træernes tilstand sker bedst ved at kigge på træet og notere de forhold, som viser, om træet kan være en fare for omgivelserne. Træer, som har en umiddelbar risiko for at vælte eller knække, skal selvfølgelig fældes med det samme, men hvad med resten?

Da det er umuligt at holde øje med alle træer hele tiden, er det vigtigt, at man får identificeret hvilke træer, som har størst risiko for at blive farlige. Dette Videnblad giver eksempler på problematisk struktur og placering, som kan medvirke til, at træer bliver farlige.

Placering

Grundlæggende er det træets tilstand sammen med risikovilligheden på voksestedet, der afgør, hvor farligt et træ er. Et svækket og svampeangrebet træ midt ude i en skov, hvor der kun færdes få mennesker, har måske samme risiko for at vælte som et tilsvarende svækket parktræ. Her er parktræet det farligste, fordi risikovilligheden er meget lavere i parken end i skoven.

Placering kan imidlertid også have betydning, hvis træet står tæt på fortov eller vej, og derfor kan have dårlig rodudvikling. Omvendt kan en beskyttet placering i læ for vind være en gunstig faktor.

Dette træs placering har højst sandsynligt medført alvorlige skader på rodsystemet, da vejen til venstre blev udvidet. Da træet ydermere har kronesymptomer og mange frugtlegemer af kæmpe knippeporesvamp ved basis, bør det fældes straks (akut risiko). Foto: Iben M. Thomsen.

Denne tvege brød sammen i den orkanagtige storm d. 8. januar 2005. Der var intet svampeangreb i stammerne, så skaden skyldes alene, at vinden vred de to stammer fra hinanden. Inden det faldt, ville træet højest skulle risikovurderes hvert 5. år, baseret på placering og struktur. Foto: Iben M. Thomsen.

Dette træ blev bevaret, da butikstorvet blev anlagt. Det tunge gamle træ har vist tegn på svækkelse ved at »tabe« en gren. Hullet er fyldt med byggeskum. Placeringen mellem P-pladsen og butikstorvet giver meget lav risikovillighed. Træets tilstand er dårlig og dets æstetiske værdi begrænset. Foto: Simon Skov.
Dette træ blev bevaret, da butikstorvet blev anlagt. Det tunge gamle træ har vist tegn på svækkelse ved at »tabe« en gren. Hullet er fyldt med byggeskum. Placeringen mellem P-pladsen og butikstorvet giver meget lav risikovillighed. Træets tilstand er dårlig og dets æstetiske værdi begrænset. Foto: Simon Skov

Struktur

I nogle tilfælde kan en tvege eller et stærkt hældende træ bryde sammen alene pga. den uheldige struktur. Men den væsentligste grund til at bemærke træets opbygning er, at hvis det kommer angreb af vednedbrydende svampe i et sådant træ, så vil det hurtigere bryde sammen.


Det kan være nemmest at observere de strukturelle faktorer uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er blade på træerne. Flerstammede træer kan være svage i sammenhæftningen især, hvis den er spids. Men selv hvis samlingspunktet er stærkt, vil et svampeangreb lige omkring delingspunktet være problematisk.

Ensidig udvikling af kronen er med til at gøre træer mere farlige. En skæv krone kan også give en ekstra belastning af rødderne, lige som med hældende stammer. Her er det vestenvinden, der har medført en skæv udvikling af kronen. Bemærk at den del af kronen, der er mest ude af balance, oven i købet er død. Foto: Simon Skov.

Tveger med svampeangreb er ekstra farlige. Denne tvege har kulsvamp lige i samlingen mellem de to stammer. Der er høj risiko for, at de to stammer falder i fuld længde til hver sin side. Foto: Simon Skov.

Meget lange og tunge grene kan knække under vægten af sne eller kraftig regn. Her er en meget stor gren knækket af egetræ. Nu er træet i ubalance og hælder ud over sti. Der er stor risiko for et efterfølgende svampeangreb i stammen. Foto: Simon Skov.

Kraftig hældning på et træ stiller store krav til holderødderne. Selv et mindre svampeangreb i rodsystemet kan blive afgørende. Træet til har desuden et stort sår på forsiden. Træet bør overvåges hvert år, hvilket også er begrundet i placering (Kirkegård). Foto: Iben M. Thomsen.

Kraftig hældning på et træ stiller store krav til holderødderne. Selv et mindre svampeangreb i rodsystemet kan blive afgørende. Træet bør overvåges hvert år, hvilket også er begrundet i placering (Legeplads i skolegård). Foto: Iben M. Thomsen.

En gammel flerstammet bøg med spidse vinkler mellem stammerne. Rødderne er vokset op ad kanten på fortovsfliserne og er sårede pga. trafikken på fortovet. Træet står ud til det centrale kryds i landsbyen. Bemærk »skolevej«-skiltet i baggrunden. Træet har høj risiko for at vælte eller knække, og risikovilligheden er lav. Foto: Simon Skov.



Videnblad nr.: 05.26-23
Forfattere: Iben M. Thomsen og Simon Skov

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt