Vurdering af risikotræer 4

Rodskader og kronesymptomer

For at vurdere om et træ udgør en fare for sine omgivelser, er det nødvendigt at inddrage en række faktorer. Skader i rodsystemet medfører ofte kronesymptomer og alvorlige svampeangreb.

Rodskader efter nedgravning af ledning — For 20 år siden blev der gravet en ledning ned tæt på dette træ. Bemærk, at der ikke er dannet nye rødder ud i den komprimerede grus (til venstre). En ny nedgravning af en ledning ødelagde rødderne på en anden side af træet. Inden den nye skade så træet ud til at være sundt og uden problemer. Træets placering gjorde dog, at forvaltningen ikke turde løbe nogen risiko, så det blev fældet, før det viste kronesymptomer. Foto: Iben M. Thomsen.

Vurdering af risikotræer er en vigtig del af forvaltningen af grønne områder, hvor der findes store, gamle træer. Bedømmelse af træernes tilstand sker bedst ved at kigge på træet og notere de forhold, som viser, om træet kan være en fare for omgivelserne. Da det er umuligt at holde øje med alle træer hele tiden, er det vigtigt, at man får identificeret hvilke træer, som har størst risiko for at blive farlige. Dette videnblad giver eksempler på kronesymptomer og andre tegn på rodskader, som bør give anledning til hyppig risikovurdering eller fældning, hvis der er svampeangreb. Bedømmelse af kronesymptomer er bedst at udføre i juli og august måned.

Kronesymptomer

Tyndløvede kroner er et tegn på dårlig vandforsyning fra rødderne. Dette kan have flere årsager, f.eks. tørke eller at dele af rodsystemet er dræbt pga. høj vandstand.

To kviste fra det samme bøgetræ, men forskellig bladfarve. — To kviste fra det samme bøgetræ. Den ene side af træet er sundt (kvisten til venstre), mens den anden side har en solsvidning med efterfølgende svampeangreb (kvisten til højre). Foto: Simon Skov.

Gravning i rodzonen eller komprimering af jorden, som har medført skader på rødderne, vil ligeledes vise sig i kronen. Et stort barkskrab, som har medført udtørring af splinten, kan også give kronesymptomer.

Udover tynd krone kan symptomer være døde grene og kviste, små eller gullige blade. Hvis kun dele af kronen har symptomer, så vil skaden på rødder eller stamme typisk være på samme side af træet som symptomerne.

En typisk årsag til kronesymptomer er svampeangreb, som blokerer for vandtransporten i stamme eller rødder. Hvis der er frugtlegemer af vednedbrydende svampe på eller omkring stammen, er kronesymptomer tegn på, at råddet har et alvorligt omfang. Svampen vil nemlig i første omgang vokse i træets kerne, som ikke transporterer vand til kronen.

Kæmpeporesvamp frugtlegemer ved foden af bøgestamme begravet i jord. — I forbindelse med anlæg omkring en plads blev der fyldt jord op omkring nogle store, gamle træer. Læg mærke til hvordan træet kommer op af jorden som en søjle uden rodudløb. Flere år senere dukkede der kæmpeporesvamp op omkring træerne (pile). To af dem væltede i en efterfølgende storm. Foto: Iben M. Thomsen.

Væltet træ efter storm — Samme bøgetræ som foto til venstre. Det væltede kort efter at kæmpeporesvamp var observeret ved basis af den begravede stamme. Foto: Iben M. Thomsen.

Først i de sene faser af rådudviklingen breder svampeangrebet sig ud i splinten og de aktive dele af rødderne, hvilket medfører nedsat vandtransport.

Kronesymptomer er en af de vigtigste tegn på, at der er risiko for alvorlige svampeangreb. Enten fordi symptomerne skyldes, at der allerede er omfattende rodråd. Eller fordi et træ med dårlig vandforsyning og rodproblemer har mindre modstandskraft overfor svampeangreb, som derfor kan brede sig hurtigt og i løbet af få år nedsætte træets stabilitet.

Rodskader på P-plads efter bortgravnng af jord. — Udgravning til ny P-plads medførte, at træerne langs siderne blev stærkt skadet på rødderne. Selvom træerne måske ikke er umiddelbart farlige, er de ikke værd at bevare. Foto: Palle Kristoffersen.

Træer med kasser omkring stammer tæt på udgravning — Udgravning af nyt fundament er gået tæt på træernes rødder. Nogle år efter at hullet er fyldt op, har man måske glemt, at op til halvdelen af træernes rødder er væk. Foto: Simon Skov.

Bemærk at der er bygget »sikkerhedskasser« op omkring stammerne langs udgravning på højre foto ovenfor. Kasserne havde gjort større nytte, hvis de var lavet langs med kanten af rodzonen.

Gravning og komprimering

I princippet bør man ikke grave eller køre med tunge maskiner over træernes rodzone. Rodzonen strækker sig mindst lige så langt ud fra stammen som kronen. Jo tættere på træets stamme, des værre bliver skaden. Det, der gør skader efter gravning og lignende særligt farligt er, at man nogle år efter at arbejdet fandt sted, ikke længere kan se, at rødderne har været beskadiget. Først hvis træet pludseligt vælter, kommer man måske i tanke om, at det var skadet under jorden.