Procesmodel til design af sundhedsfremmende naturmiljøer

Behov for sundhedsfremme

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen i Danmark efterspørger forebyggende og terapeutiske initiativer, der kan imødekomme de tiltagende problemer, som stress og stressrelaterede symptomer aktuelt udgør for samfundet. Disse initiativer skal gerne være innovative, tværfaglige og evidensbaserede. WHO understreger vigtigheden af at forstå, hvordan naturmiljøer skal designes, så de leverer de tilsigtede sundhedsresultater.

Tredje generation af modellen

Med det afsæt har forskergruppen for natur, sundhed og design på IGN over de seneste ca. 15 år udviklet, anvendt og valideret en procesmodel for arbejdet med evidensbaseret sundhedsdesign i landskabsarkitektur. Modellen har i årenes løb bevæget sig mod et stadigt mere brugervenligt og pædagogisk udtryk. Forbedringerne bygger på input fra forskere, praktiserende landskabsarkitekter og ikke mindst studerende. Modellen er bl.a. brugt i designet af terapihaven Nacadia®, helseskoven Octovia® og senest Move Green Lab, der skal give mennesker med bevægelseshandicap bedre andel i naturens sundhedsfremmende effekt. Vi præsenterer her tredje generation af procesmodellen.

Evidensbaseret arbejdsproces i fire trin

Procesmodellen for evidensbaseret sundhedsdesign i landskabsarkitektur illustrerer en arbejdsproces og er tænkt som en guide til tilrettelæggelse af designprocesser både i byen og det åbne land, når målet er at sikre sundhedsfremmende udformning af et naturmiljø. Figur 1 giver et overblik over de fire trin.

I procesmodellen forstås evidens som dokumentation i form af videnskabelige teorier, data og resultater, der støtte forklaringer eller sammenhænge såvel som erfaringer fra praksis, regler og anbefalinger samt viden om den lokalitet, hvor designet skal udføres.

Trin 1. Evidensindsamling i relation til kernepunkter

For systematikkens skyld er indsamlingen af evidens knyttet til fire kernepunkter.

Brugere er dem, der designes til. Der indsamles data i relation til køn, alder og socioøkonomisk status, sundhedsstatus, sundhedsrelaterede udfordringer, mulige begrænsninger og/eller formåen. Data kan f.eks. findes i videnskabelige rapporter og/eller indsamles igennem interviews med eksperter, målgruppen eller pårørende.

Sundhed omfatter sundhedsrelateret natureksponering. Fokus er på evidens vedrørende mulige sundhedsgavnlige relationer mellem natur, mennesker og sundhed. Dokumentnation kan findes i videnskabelig litteratur fra eksempelvis miljøpsykologi, landskabsarkitektur og fysiologi.

Miljø handler om forholdene på stedet, og hvordan de kan understøtte en given sundhedsfremmende intervention. Fokus er på landskabsarkitektens praktiske og æstetiske viden og kunnen. Evidens indsamles gennem landskabsanalyser, erfaringer fra tilsvarende sager samt bruger- og ekspertinddragelse. Videnskabelig litteratur, anbefalinger og lovgivning udgør også vigtig dokumentation.

Brug forstås som sundhedsgavnlig naturbrug. Fokus er på dokumentation, der belyser, hvordan brugerne kan bruge naturen fordelagtigt i relation til behandling eller sundhedsfremme – eller for at forebygge sygdom. Det kan være en fordel at indsamle erfaringer fra andre lignende projekter. Evidens kan yderlige findes i videnskabelig litteratur.

Trin 2. Dokumentationen systematiseres

Målsætning: På baggrund af den indsamlede evidens formaliseres et endeligt mål for, hvordan designet skal påvirke brugernes sundhed. Herefter sorteres den indsamlede evidens i relation til de fire kernepunkter. Den vurderes og fortolkes i forhold til kvalitet og relevans og systematiseres (fig. 2).

Designkriterier er eksplicitte mål, baseret på den indsamlede evidens, som designet skal opfylde for at kunne betragtes som en succes. F.eks. betyder designkriteriet ’nemt at fortolke’, at brugerne umiddelbart skal kunne forstå, hvad et givent naturmiljø kan tilbyde dem.

Designløsninger er beskrivelser af, hvordan designkriterierne imødekommes af specifikt udviklede designs. F.eks. kan en indgang til en terapihave for mennesker med stressrelaterede lidelser være formet som en favnende velkomst, hvor en pergola med klatreplanter leder brugerne ind i haven.

Trin 3. Design: Guidning af landskabsarkitekten

Konceptualisering er diagrammatiske tegninger eller overordnede beskrivelser af funktion, struktur og form. F.eks. kan markeringer på en tegning indikere, hvor et område til sociale aktiviteter kan placeres, og hvor de mere private steder bedst kan ligge.

Designfasen: Det er vigtigt at understrege, at opfyldelsen af designkriterierne skal afbalanceres med æstetiske hensyn.

Anlægsfasen: Det er vigtigt at sikre, at området anlægges i overensstemmelse med målet for designet. Forventningen er ofte, at et sundhedsfremmende sted fungerer fra første dag. Derfor er det f.eks. vigtigt at sikre sig, at planterne har en passende størrelse fra begyndelsen.

Ibrugtagning: Efter anlægsfasen tages naturmiljøet i brug af målgruppen i overensstemmelse med den sundhedsfremmende tilgang, som f.eks. kan omfatte en aktivitetsguide eller et naturbaseret behandlingsprogram. Det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er noget, der forhindre brugerne i at bruge stedet som planlagt.

Trin 4: Evaluering, når naturmiljøet er taget i brug

Måleparametre: Miljø med fokus på de særlige forhold på stedet; Oplevelse af miljøet med fokus på, hvordan brugerne kan påvirkes af designet af naturmiljøet; Aktiviteter med fokus på brug og gøremål; Oplevelse af aktiviteter med fokus på, hvordan de naturbaserede aktiviteter påvirker brugerne; Sundhed med fokus på, hvordan naturmiljøet understøtter den tilsigtede sundhedsfremme.

Dataindsamling: Når anlægget er i brug, kan der indsamles data i relation til måleparametrene.

Videngenerering: Evalueringen vil give resultater og erfaringer, der kan bruges som ny viden og dokumentation i andre projekter.

Vurdering af design: Den nye dokumentation, der genereres, kan også bruges som grundlag for at træffe beslutninger om justeringer af designet. Det leder processen tilbage til trin 1 i procesmodellen.

Tværfaglighed og systematik giver fordele

Den tværfaglige tilgang giver en solid forståelse af en specifik brugergruppe, fordi den indsamlede evidens er bredt funderet i forskellige forsknings- og praksisdiscipliner og baseret på data fra vidt forskellige kilder. Systematikken i modellen gør det desuden muligt at formulere en tydelig målsætning, der er velunderbygget af evidenssamlingen. Samlet set er modellen dynamisk: Man kan umiddelbart efter ibrugtagning, eller på et senere tidspunkt, bruge viden fra evalueringen til at justere designet i overensstemmelse med de oprindelige mål. Derudover kan viden fra evalueringen bruges i nye projekter. Den største svaghed er, at modellen kan være tidskrævende at følge og dermed dyr. Især omkostningerne til evalueringen kan vise sig at være en hindring i nogle projekter.

Læs mere:
U.K. Stigsdotter & U. Sidenius, 2020: Keeping promises: The goal of designing health-supporting urban green space, Landscape Architecture Frontiers, vol. 8, no. 3, pp. 78-89.

Videnblad nr.: 12.00-28
Forfattere: Ulrik Sidenius og Ulrika Karlsson Stigsdottor