Naturbaserede aktiviteter kan hjælpe flygtninge mod uddannelse og arbejdsliv

Barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet

Flygtninge er en voksende gruppe, som ofte står uden for arbejdsmarkedet i deres nye land pga. mentale og fysiske problemer eller sproglige og kulturelle barrierer. I Danmark er kun 33% af flygtningene i arbejde. Den manglende tilknytning hæmmer integrationen og påvirker flygtningenes velbefindende.

Vi ved fra forskning, at naturen har en positiv effekt på menneskers mentale helbred. Samtidig viser nyere undersøgelser, at naturbaseret terapi kan fremme integration og forbedre flygtninges mentale og fysiske velvære. GROW-projektet undersøger derfor, hvordan naturbaseret terapi og havebrug kan hjælpe flygtninge til at reducere deres problemer og samtidig skabe grobund for tillid og overskud til at komme i job.

Undersøge effekten af naturbaseret terapi

GROW-projektet blev gennemført i 2016-2019 i et samarbejde mellem det socialpædagogiske landbrug New Roots, Kompetencecentret for Transkulturel Psykologi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Formålet var at undersøge, hvordan naturbaseret terapi og målrettede haveaktiviteter påvirkede flygtninges mentale, sociale og fysiske ressourcer i processen mod at få dem integreret på arbejdsmarkedet.

Rammen var den midtsjællandske økolandsby Hallingelille, som huser 80 beboere. Byens 25 ha dækker marker, skov, sø, husdyrhold til selvforsyning samt en terapihave, der er baseret på konceptet fra Terapihaven Nacadia@. Programmet strakte sig over 8 måneder og bestod af 3 dele. 47 flygtninge med 9 forskellige nationaliteter blev inkluderet i projektet, og ud af disse gennemførte 17 mænd og 11 kvinder. Se oversigt over forløbet i figuren (klik på figuren for større visning).

Rehabiliteringsprogrammet i GROW-projektet

Første del af programmet havde fokus på at reducere stress og opbygge tillid med nærværsøvelser og aktiviteter som at så og passe dyrene. Anden del bestod af gruppeaktiviteter med fokus på samarbejde og kommunikation, f.eks. madlavning med de høstede grøntsager og reparationer af maskiner. Aktiviteterne blev udført i samarbejde med beboerne i Hallingelille. Den tredje periode var tilrettelagt som en almindelig arbejdsdag med opgaver, der udviklede deltagernes evne til at følge instruktioner, holde fokus og samarbejde.

I alt 28 deltagere fuldførte programmet. Gennem forløbet blev der gennemført interviews ved start, midtvejs, ved afslutningen og opfølgning 6 måneder efter. Interviewene blev udført både individuelt og i grupper. Analysen af data viste følgende temaer som udtryk for flygtningenes oplevede livssituation:

Flygtninges tilstand er præget af de traumer, de har pådraget sig, før de kom til landet, men også af traumer og modgang de oplever efter. Regler og autoriteter i samfundet føles og opfattes ofte som et pres, der kan hindre opbygning af tillid til systemet og mennesker. I naturens uformelle ramme i landsbyen, hvor frivillige også deltager sammen med de professionelle, ændres præmisserne, og det præger oplevelserne.

Opbygge ny tillid og overskud

I projektet hjalp nærværsøvelser og aktiviteter i naturen flygtningene til at opbygge tillid til at tro på sig selv, tillid til andre mennesker og til samfundet. De beskriver, at de fik værdi, både gennem de relationer, de fik opbygget gennem forløbet, men også i kraft af det overskud de fik til at være noget for familien og for samfundet. Svære minder og bevidstheden om, at nære relationer var ladt tilbage kunne dog bremse udviklingen, men for nogle blev positive minder fra det tidligere liv et bidrag til et stærkere fundament. Det blev muliggjort af det uformelle miljø og trygheden, som landsbyen skabte. Det sociale samvær og de delte oplevelser gennem aktiviteterne i haven bidrog til meningsfuldhed og glæde. Nye relationer blev skabt, hvor ensomheden ellers havde fyldt.

Også ny selvtillid

Flygtningene fik desuden opbygget ny selvtillid, f.eks. ved at producere og sælge deres egne produkter på et høstmarked. Det gav en naturlig kontakt til andre mennesker, og de fik ros for deres varer. Dyrkning af afgrøder og produktion af planter og produkter gav dem nye færdigheder – og for nogles vedkommende en anden forståelse af, hvad et job indebærer. Aktiviteterne krævede også, at de blev udfordret på at huske ord bedre, og at de fik brugt sproget på en naturlig måde. Som en deltager udtrykte det: ”På sprogskolen lærer vi sætninger, her lærer vi at tale dansk”.

Nye aspekter i integration af flygtninge

Både fra et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv vil det fremadrettet give mening at have en række særlige aspekter for øje, når det kommer til integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Projektet viser, at de mentale ressourcer øges, når følgende er til stede:

• Følelsen af tryghed og sikkerhed
• Positive kontakter og relationer
• Respekt og menneskelig anerkendelse
• Meningsfulde aktiviteter og nye færdigheder
• Tidlig anerkendelse, interventioner og behandling af identitetstab, kulturtilpasning og traumer

Disse aspekter kan implementeres i det fremtidige integrationsarbejde og ressourceforløb for at forbedre flygtninges mulighed for at komme i arbejde eller gennemføre en uddannelse, omend det er nødvendigt med yderligere forskning inden for området. Flygtninges baggrunde er meget forskellige. Det er ikke naturligt for alle at tale højt om svære problemer, og de sproglige barrierer og brug af tolke kan påvirke udfaldet. Det uformelle miljø og de gavnlige aktiviteter, naturen skaber, bidrager til øget mental kapacitet og overskud. Projektet taler også for, at private initiativer og offentlige aktører samtænkes i højere grad.

Læs mere om GROW-projektet

Sammen slår vi rødder: En håndbog i natur- og fællesskabsbaseret rehabilitering af traumatiserede flygtninge (nyerodder.dk)

Therapeutic Nature Activities: A Step Toward the Labor Market for Traumatized Refugees (mdpi.com)

Videnblad nr.: 12.00-29
Forfattere: Dorthe Varning Poulsen og Anna Maud von Bülow