Rådgiversvar: Spindemøl på hæg

Spørgsmål

Vi har lige nydt den smukke blomstring af hæg (Prunus padus) også kaldet majtræ.

Men lige om lidt dukker der nok spindemøl op, og så bliver træerne knap så kønne at se på. Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, I kan svare på.

1. Hvor stor skade kan hægspindemøl gøre på træer? Jeg er af den overbevisning, at de ikke har en skadelig effekt, hverken i form af afløvning eller deres spind.
2. Hvad består deres spind af? Kan det sammenlignes med når silkelarver spinder silke? Og er det et restprodukt, ligesom afføring?

Svar

Gentagen afløvning hæmmer tilvæksten - og det kan næsten være en fordel i by-sammenhænge. Men ud over at svækkede træer og buske kan have reduceret forsvar, sker der ingen skade. Så det er typisk æstetikken, som giver anledning til fældning, når man ser angreb nogle år i træk.

Spindet er sommerfuglesilke. Det har jo funktion som forsvar og spredning. Det koster noget energi at producere, men det har åbenbart kunnet betale sig at ofre (evolution). Larverne gemmer sig i spindet. Det er svært for fuglene og andre naturlige fjender at nå dem gennem det tætte spind.

Normalt ser man kun angreb af hægspindemøl (Yponomeuta evonymella) et enkelt år, men for godt ti år siden var der en periode med angreb hvert år. Vi ved ikke hvorfor, men antagelig har det noget at gøre med mis-synkronisering med de naturlige reguleringsmekanismer og klimaændringer.

Andre arter af spindemøl optræder specifikt på benved og på æble, hvorimod Y. padella, som forekommer på rønnebær, også kan afløve kirsebær, tjørn og Prunus-arter - herunder hæg. På små æbletræer i haven kan man med fordel klippe angrebene væk, så snart man ser spind med små larver.

Træerne dør ikke af afløvningen, da de kan sætte nye blade i løbet af sommeren. Men man har faktisk en mulighed for at bekæmpe larverne med et skånsomt middel. Bacillus thuringiensis eller en kitinsyntese-hæmmer - men det skal rettes mod de små larver. Hvis man først opdager problemet midt i juni, er det for sent.