Rapporter om park og landskab
Rapporterne giver en detaljeret gennemgang af resultater fra forskningsprojekter, erfaringsindsamlinger og andre projekter. Målgruppen er fagfolk i kommuner, virksomheder, styrelser m.fl.
IGN-rapporter
Se samlet oversigt over IGN's rapporter fra 2013 til i dag
Rapporter før 2012
|
Nr. 42/2010 |
Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift I modsætning til kvalitetsbeskrivelserne, som primært er rettet mod de ledelsesmæssige opgaver, er "Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift" en vedjledning for driftspersonalet, når arbejdet med driften på kirkegårdene skal tilrettelægges og udføres. Driftsopgaverne beskrives ved brug af grønne, grå og sammensatte standardelementer. |
|
Nr. 41/2010 |
Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelserne er tænkt som et redskab til fastsættelse af mål og tilstandskrav for kirkegårdsanlægget og dermed for driften. Dette er en ledelsesmæssig opgave. Kvalitetsbeskrivelser og håndbog beskriver driften fra to forskellige synsvinkler, den strategiske og den praktiske. |
|
Nr. 40/2008 |
Natur og sundhed - Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Rapporten er baseret på en undersøgelse, som er skabt i samarbejde mellem 5 offentlige forvaltningers »grønne« forvaltninger og sundhedsforvaltninger. Projektet har analyseret og beskrevet sammenhængen mellem de grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. |
|
Nr. 39/2006 |
Byens landskaber i børneperspektiv Børn formes af de udfoldelses- og oplevelsesmuligheder de har. Der er stor forskel på, hvad børn laver, når de er udenfor. Der er tale om fodboldbørn, naturinteresserede børn, børn hvor samvær med kammerater fylder meget, og børn der helst vil være hjemme - og alene.Download PDF af PL 39 |
|
Nr. 38/2005 |
Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Rapporten sætter fokus på forskellige scenarier for udviklingen af det danske landskab. Det er især muligheder for skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse på landbrugsjord, som bliver belyst med udgangspunkt i brug af økonomiske virkemidler og ejendomsregulering. Alle studier er udført for Bjerringbro og Hvorslev kommuner. |
|
Nr. 37/2004 |
Udvikling af bynaturindeks (BNI) - Naturvurdering i Københavns Kommune I denne rapport præsenteres et vurderingssystem for den biologiske og oplevede naturkvalitet i bynaturen. Den biologiske naturkvalitet vurderes ud fra tilstedeværelsen af en række biologiske indikatorer, der alle indikerer en form for kvalitet i bynaturen. Den oplevede naturkvalitet vurderes ud fra, i hvor høj grad de menneskelige sanser: syns-, høre-, lugte- og smagssansen stimuleres i bynaturen. |
|
Nr. 36/2003 |
Generelle indikatorer for kulturmiljøers og enkeltmonumenters tilstand Projektet har udviklet og afprøvet mulige, generelle indikatorer for kulturmiljø, som skal bruges i en overvågning på nationalt niveau. Desuden har projektet brugt indikatorerne som afsæt for at vurdere kulturmiljøerne og enkeltmonumenternes tilstand og udviklingstendenser. |
|
Nr. 35/2002 |
Design og plantevalg i bredere løvtræslæhegn I 1995-96 blev der anlagt omfattende forsøgsplantninger seks forskellige steder i Danmark. Lokaliteterne repræsenterer en stor del af den variation i klima- og jordbundsforhold, der forekommer i Danmark. Målet var en så bred vurdering og afprøvning af plantematerialet som muligt. |
|
Nr. 34/2001 |
Græsning på ekstensivt drevne naturarealer - effekter på stofkredsløb og naturindhold Rapporten vurderer husdyrgræsningens langtidseffekt på dyr, planter og stofkredsløb på heder, overdrev og i skov bl.a. for at belyse husdyrenes græsningsadfærd, græsningens effekt på udvaskning og betydning for vegetationen. |
|
Nr. 33/2001 |
Indikatorer for kulturmiljø og landskab under forandring I løbet af 1990’erne rykkede landskabets kulturhistoriske værdier højere op på dagsordenen end de har været i mange år. Med udgangspunkt i denne interesse har Skov & Landskab sammen med Skov- og Naturstyrelsen udviklet en række indikatorer for ændringer i kulturmiljøers tilstand. |
|
Nr. 32/2001 |
Anden generation løvtrælæhegn Rapporten beskriver valget af plantemateriale i 20 jyske læhegn, der fra starten var etableret som forsøgshegn. En lang række arter og kloner/frøkilder beskrives og vurderes, også i forhold til voksepladsen. Generelt fungerer hegnene tilfredsstillende, og resultaterne bekræfter, at flerrækkede løvtrælæhegn er den mest stabile form for hegn, set over tid, i vindudsatte områder. |
|
Nr. 31/2001 |
Rekreativ brug af byens grønne områder Størstedelen af befolkningen bor i byerne og er derfor afhængige af de muligheder byens grønne områder giver for at opleve natur og grønt. Derfor har Skov & Landskab undersøgt hvordan befolkning, foreninger og institutioner bruger byens grønne områder. Resultaterne viser bl.a., at 77 % havde besøgt grønne områder i løbet af de seneste 7 dage, og at afstanden betyder meget for, om man bruger områderne. |
|
Nr. 30/2001 |
Egeprovenienser til landskabsbrug Egetræer udgør et vigtigt element i det danske landskab. De findes næsten overalt i naturen, fra den jyske klit og hede til de fed morænejorde på Sjælland. Både vintereg og stilkeg bruges til en række formål, f.eks. læhegn og vildtplantninger. Valget af proveniens er vigtig for resultatet. Formålet med rapporten er at sammenfatte den tilgængelige viden om eg til plantning på landbrugsjord inkl. resultaterne fra en række provenniensforsøg. |
|
Nr. 29/2001 |
Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på naturstensbelægninger Fra 1. januar 2003 skal alle arealer, der ejes eller drives af kommuner, amter og staten forvaltes uden pesticider. Derfor har Slots- og Ejendomsstyrelsen finansieret en undersøgelse af ukrudtsproblemer på belægninger af natursten. Resultaterne viser bl.a., at pesticidfri bekæmpelse på belægninger på Slotsholmen vil betyde, at de årlige driftsudgifter bliver cirka fem gange så store som ved to årlige sprøjtninger med kemiske ukrudtsmidler. |
|
Nr. 28/2001 |
Forbruget af træer og buske i Danmark Træer og buske er vigtige elementer i byen og landskabet, og i Danmark bruges der mellem 60 og 80 millioner vedplanter hvert år. Undersøgelsen klarlægger forbrugsmønstret for træer og buske og undersøger, hvad brugerne lægger vægt på i deres valg af planter. |
