Undervisning i grønne fag kan gavne krigsveteraner – Københavns Universitet

Dato: 09-11-2017 | Videnblad nr. 12.00-26 Emne: Andre emner

Undervisning i grønne fag kan gavne krigsveteraner

Et ti uger langt pilotprojekt viser, at undervisning i grønne fag kombineret med friluftsture gav krigsveteraner bedre hverdagstrivsel og bragte dem tættere på job eller uddannelse. Samme proces kunne være en mulighed for andre målgrupper.

I pilotprojektet ”Veteraner i det faggrønne” modtog 12 krigsveteraner undervisning inden for den grønne sektor og deltog i friluftsture. Målet var personlig udvikling og faglig opkvalificering. Resultaterne var positive. Foto: Niels Blok

I pilotprojektet ”Veteraner i det faggrønne” modtog 12 krigsveteraner undervisning inden for den grønne sektor og deltog i friluftsture. Målet var personlig udvikling og faglig opkvalificering. Resultaterne var positive. Foto: Niels Blok

I 2016 gennemførte Skovskolen det ti uger lange projekt ”Veteraner i det faggrønne”, hvor 12 krigsveteraner boede på skolen og modtog undervisning. Målet var personlig udvikling og faglig opkvalificering inden for den grønne sektor. Tidligere projekter viser, at netop det at være i naturen og beskæftige sig med friluftsliv er en fremragende ramme for soldater i forhold til at opbygge social, mental og fysisk sundhed.

De aktuelle resultater baserer sig på observationer undervejs i projektet, interviews før, under og et år efter projektet samt spørgeskemaer hhv. tre og ni måneder efter projektets afslutning. Projektets evaluering målte på tre faktorer, som handlede om at styrke personlige og sociale kompetencer, så flest muligt ville opnå større daglig livstrivsel og komme tættere på arbejde eller uddannelse efter endt forløb.

Veteranernes baggrund

At være udsendt soldat er en livsforandrende oplevelse på godt og ondt. De fleste soldater peger på, at de er stolte af deres tjeneste, at de har gjort en forskel, og at de føler sig styrket ved hjemkomsten. Der er imidlertid en gruppe, som efterfølgende har svært ved at få hverdagslivet til at hænge sammen. Det kan der være mange grunde til, som ikke nødvendigvis betyder, at man har en decideret psykiatrisk diagnose. Desværre er det dog tit sådan, at for at modtage hjælp eller støtte skal der være en årsagsforklaring. Her er posttraumatisk stress (PTSD) blevet en slags signaturlidelse, der skal forklare, hvad der er galt med veteranerne, når de står over for en livskrise.

PTSD er en usynlig lidelse, der kendetegnes ved stadig genoplevelse af en skræmmende hændelse. En del af deltagerne i projektet var plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger. De usynlige sår medfører ofte yderligere problemer med social isolering, misbrug, depression, angst og brudte familieforhold.

De veteraner, der deltog, havde alle en eller flere af de nævnte problemer. De kom fra forskellige steder i landet. Der var 11 mænd og en kvinde. Deltagerne var mellem 26 og 58 år og havde forskellig uddannelse og social baggrund. På ansøgningstidspunktet var ingen af dem i gang med en uddannelse eller i arbejde på fuld tid.

Undervisning og friluftsliv

Projektet blev udviklet ud fra den tanke, at veteraner har nemt ved at engagere sig i natur og friluftsliv med andre veteraner. Vi antog, at den grønne sektor ville have en særlig tiltrækningskraft for dem med henblik på personlig og faglig udvikling. Projektet modtog 21 skriftlige ansøgninger til de 12 pladser, som blev fordelt ved lodtrækning.

”Jeg følte for første gang i meget lang tid et menneskeligt tilhørsforhold, som ændrede balancen på min ensomhedsfølelse og gav mig en undertrykt, men velkendt tryghedsfølelse tilbage.”
En deltager


Veteranerne skulle i alt modtage ti ugers undervisning på Skovskolen i Nødebo. Undervisningen var fordelt i moduler hen over tre måneder fra marts til juni 2016. Projektet tilbød kost og logi i undervisningsperioderne. Undervisningen lå typisk fra morgen til eftermiddag, hvorefter veteranerne havde fri til egne gøremål. Veteranerne havde et køretøj til rådighed, så de kunne transportere sig til andre aktiviteter i nærområdet. I forløbet indgik længerevarende friluftsture med mere primitive forhold, hvor veteranerne modtog vejledning og undervisning i basisfriluftliv, vandring, kano, kajak ol. På den måde blev tilegnelse af viden koblet med rekreation og tid til refleksion. Evalueringer skulle fastslå, hvordan projektet havde påvirket veteranernes personlige og kollektive udvikling, og hvor meget tættere de kom på job eller uddannelse. Netop tilknytning til uddannelse eller arbejde var et stort ønske hos de fleste.

"Jeg har flyttet fysiske, mentale og sociale grænser. At være i naturen gjorde, at jeg tænkte meget mindre i løbet af en dag. Mit fokus var mere på lige nu."

En deltager

Resultater

Ti ud af de tolv veteraner gennemførte hele projektet. To valgte selv at stoppe ca. midtvejs af personlige årsager. Det empiriske grundlag er derfor relativt smalt, og årsagssam­men­hængene kan være svære at isolere og beskrive. Når det er sagt, giver den store mængde forskellige data (skriftlig ansøgning, spørgeskemaer, interviews og observationer), som blev indsamlet både før, under og op til et år efter, alligevel en vis tryghed ift. at kunne konkludere, at projektet havde en række positive effekter, som er illustreret i fig. 1 og 2.

Interaktion / Udbytte

Faggrønne aktiviteter

Naturen og friluftsliv

Effekt

Personligt

Udvikling og læring

Tillid til egne evner

Ansigt til ansigt med uforudsigelige situationer

Vurdere risici

Problemløsning

Tryghed

Forudsigelighed

Tilknytning

Uddannelsessted

Arbejdssted

Rekreation

Øget fysisk aktivitet

Positiv selvopfattelse

Internalisering
Selvbestemmelse

Selvkontrol

Selvtillid

Forøget ydeevne

Åbning af horisont

Kognitive processer

Kontakt med f

ølelser

Stimulering

Socialt

Relationer

Samarbejde

Rummelighed

Lytte til andre

Deltagelse og involvering i nye sammenhænge

Møde med nyt

Tilknytning til Skovskolen som uddannelsessted og institution

Socialisering

Sproglig udvikling

Interpersonelle kompetencer

Fleksibilitet

Tilpasning til forandring

Konstruktiv brug af tid

Adfærdsforandring

Samfund

Opkvalificering

Faglighed

Personlige kompetencer

Genopdagelse af identitet

Miljømæssig bevidsthed

Tilknytning til naturen som en historisk og kulturel ressource

Friluftsliv som ramme for rekreation, fritid og faglighed

Tættere på arbejdsmarked og uddannelse

Ansvar

Veteranpolitikken

Sammenhængskraft

Figur 1 viser sammenhængen mellem aktiviteterne, der foregik i en ramme af natur og friluftsliv, og effekten på deltagerne. Effekten kan både ses på det personlige plan, socialt og i forhold til samfundet.

Arbejde eller uddannelse

Styrket hverdags trivsel

Styrket socialt

Styrket læring

Her menes, at deltagerne selv rapporterer at være i arbejde, praktik, uddannelse eller på anden måde opnået tilknytning til erhverv eller uddannelsesinstitution

Hverdagstrivsel forstås som, at handlinger, aktiviteter eller rutiner i hverdagslivet er blevet nemmere

Her menes deltagelse i familiemæssige, samfundsmæssige eller interesse-bestemte aktiviteter sammen med andre

Med læring menes enten tilegnelse af personlig eller faglig viden eller færdig-heder, der kan bruges fremadrettet i livet

Resultat

60 %

80 %

90 %

100 %

Figur 2 viser, hvor mange procent af deltagerne, der havde det beskrevne udbytte af pilotprojektet.

Resultaterne tyder på, at de grønne aktiviteter særligt kan motivere og understøtte veteraners tilknytning til samfundet og give større trivsel i hverdagen. Det kan bringe dem tættere på job og uddannelse i årene efter en udsendelse. Natur har en særlig betydning for veteranerne. Naturen kan forenkle problemstillinger, gøre dem konkrete og få dem til at fremstå mere klare. Naturen er et fristed for dagligdagens krav. Naturen ligger som en tavs viden, som soldaterne kan trække på qua deres uddannelse, træning og arbejde.


Videnblad nr.: 12.00-26
Forfatter: Niels Overgaard Blok