Tilrettelæggelse af bekæmpelse på belægninger kræver kendskab til ukrudtet

Erfaringer med processen

En interviewundersøgelse, der er gennemført af IGN på Københavns Universitet for Miljøstyrelsen i 2018-2019, kortlægger 14 kommuners praktiske og strategiske erfaringer med bekæmpelse af ukrudt på belægninger med og uden pesticider. Det inkluderer også erfaringer med tidspunkt, frekvens, vejr og kendskab til ukrudtet, der har stor betydning ved pesticidfri drift.

Start når planterne er små

Behandlingstidspunktet har stor betydning, når ukrudt skal bekæmpes effektivt uden brug af pesticider. Bekæmpelse tidligt på sæsonen, mens planterne er små, er forholdsvis effektiv og kan foregå hurtigere. Er der derimod tale om ældre planter, skal der ofte gentagende behandlinger til for at ødelægge rodsystemet.

Egedal Kommune har erfaring med, at en tidlig bekæmpelse giver en langtidseffekt hen over sommeren. I Furesø Kommune, der primært bekæmper med damp, starter man bekæmpelse, lige så snart frosten er væk, og fortsætter til den sætter ind igen, hvis en redskabsbærer er til rådighed.

De fleste kommuner er klar over, at de bør starte bekæmpelsen tidligt. Det lykkes dog ikke altid, da ukrudtsbekæmpelse på belægninger skal koordineres med andre driftsopgaver. Desuden kan det være en udfordring at nå hele vejen rundt i tide, da behandlingshastigheden som oftest er lav.

Bekæmp uden for sæsonen

Erfaringer fra Slagelse Kommune viser, at man med fordel kan bruge gasbrænding om vinteren de steder, hvor der er græsukrudt. Græsset har vist sig ikke at regenerere, når det behandles om vinteren. Kommunen har selv udført forsøg, og behandlingen har vist sig at være mest effektiv, når græsset ikke er i vækst. Med denne strategi får kommunen spredt driftsoperationerne ud over en længere periode og kan udføre en del af ukrudtsbekæmpelsen på et tidspunkt på året, hvor arbejdsopgaverne er færre.

Stress planterne når de er mest sårbare

Planter har et tidspunkt i deres vækstcyklus, hvor de har brugt mange af deres næringsreserver. Hvis man kender dette tidspunkt, kan man med fordel behandle netop da. Planterne bliver mere påvirket, fordi de er stressede på grund af det lave indhold af sukkernæringsstoffer. Mælkebøtter er f.eks. mest stressede umiddelbart efter den primære blomstringsperiode. Hvor effektiv behandlingerne er på selve planten, afhænger dog også af ukrudtets alder. Denne strategi forudsætter, at driftsfolkene kender ukrudtsarterne.

Lav hastighed kan gå ud over frekvensen

En anden problematik, som flere kommuner påpeger, er en meget lav behandlingshastighed, særligt for visse af de termiske metoder. Flere af maskinerne kører kun få kilometer i timen, og det bliver derved en langsommelig proces at nå over arealerne, som med disse metoder skal behandles mange gange årligt. At maskinerne kører langsomt betyder, at ukrudtsbekæmpelsen kommer til at foregå over mange dage. Det kan også bevirke, at behandlinger må udføres på dage, hvor vejret ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at opnå maksimal effekt.

Egedal Kommune bruger hedvand til bekæmpelse. Her er erfaringen, at når der behandles tidligt, mens ukrudtsplanterne er små, kan behandlingen udføres hurtigere. Derfor kan man bedre nå at bekæmpe det nødvendige antal gange. I Herning Kommune skal man behandle hver 10. dag for at holde et acceptabelt niveau. Det har man dog ikke kunnet i en årrække af økonomiske grunde. Der bliver kun behandlet ca. hver 14. dag. Det har betydet en tilvækst i ukrudtsmængden, hvilket kommunen har dokumenteret ned på ukrudtsart-niveau.

Håndtering af vejrets betydning

Flere kommuner pointerer, at vejret kan være en udfordring for at opnå optimalt effekt. De nævner f.eks., at gasbrænding er en udfordring i perioder med meget regnvejr, men at gasbrænding på grund af brandfare også er en udfordring i tørre perioder.

Det er generelt en fordel at råde over flere forskellige metoder, så man bliver mindre afhængig af vejret. Herlev Kommune påpeger, at fleksibilitet i metodevalg var en stor hjælp i 2017, hvor forår og sommer var relativ våde, hvilket gav optimale vækstbetingelser for ukrudt. Slagelse Kommune opererer ligeledes bevidst med flere typer af bekæmpelsesmetoder netop for at være mindre sårbar over for vejret i forhold til, hvornår der kan behandles.

Kend dit ukrudt

At arbejde med ukrudtsbekæmpelse og optimering af denne kræver viden om den lokale ukrudtsflora samt arternes biologi og modtagelighed over for de enkelte metoder. Denne viden er dog ikke nødvendigvis tilgængelig for alle ukrudtsarter, så der skal også være fokus på at opsamle erfaring om metodernes effektivitet for at kunne finde den/de metoder der virker bedst mod de dominerende ukrudtsarter. Erfaringsudveksling kommunerne imellem om dette emne er derfor yderst vigtig.

Forsøg viser f.eks., at ukrudtsarter reagerer forskelligt på gasbrænding, at arterne kræver forskellig dosering, for at de påvirkes af brænding, og at plantens udviklingstrin betyder meget for, hvor effektiv metoden er. Forsøgene er dog ikke udført på belægninger.

Særligt problematiske arter

Flere kommuner nævner, at græs er en stor udfordring på arealer, hvor der bekæmpes med pesticidfrie metoder, da nogle af metoderne ikke er effektive over for græsukrudt. Det understøttes af undersøgelser, der fandt, at græs var den mest udbredte ukrudtstype i byer, hvor der var restriktioner på pesticidanvendelsen. Der ud over kan en græs som enårig rapgræs spire næsten hele året. Store bestande kan etablere sig om efteråret og overleve (milde) vintre. Tidspunkter på året hvor man typisk ikke ukrudtsbekæmper.

Udfordringen er, at vækstpunktet hos græs sidder gemt ved stængelbasis omgivet af bladanlæg. Her er det godt beskyttet, og det påvirkes derfor ikke altid af de forskellige bekæmpelsesmetoder. De metoder, som virker bedst på græs, er metoder som hedvand med skum, hvor varmeeffekten opretholdes i længere tid og derfor virker længere ind i planten. Horsens Kommune nævner specifikt, at de har gode erfaringer med hedvand og skum til bekæmpelse af græsukrudt.

Metode og problem kan hænge sammen

Flere kommuner pointerer, at typen af problematisk ukrudt til tider er koblet sammen med bekæmpelsesmetode. Egedal Kommune har f.eks. erfaring med, at ager-padderok ikke påvirkes af hedvandsbehandling, som er den metode kommunen foretrækker nu. Tidligere bekæmpede kommunen ukrudt med gasbrænding, og da var græs deres problemukrudt. Samme erfaring har man i Horsens Kommune, der bruger hedvand med skum. Her bliver græs bekæmpet, mens ager-padderok og strandvejbred er et stort problem.

Oplever man problematisk ukrudt, kan det med andre ord være et resultat af den valgte bekæmpelsesmetode. Ensidig anvendelse af en enkelt metode kan betyde, at tolerante ukrudtsarter overlever. Et skift i metode eller brugen af forskellige metoder gennem vækstsæsonen kan være med til at minimere risikoen for tolerant ukrudt.

Kilder:
Anne Mette Dahl Jensen (red.): Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter – En case-analyse af kommunernes erfaringer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 34, September 2019.

Videnblad nr.: 09.00-42 
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Tilde Tvedt