Forebyggelse et vigtigt supplement til pesticidfri bekæmpelse

Betydningsfuld del af bekæmpelsesstrategien

Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse med termiske metoder er udfordrende for mange, viser en erfaringsopsamling, IGN på Københavns Universitet har udført for Miljøstyrelsen i 2018-2019. Der er typisk brug for mange behandlinger pr. år, og behandlingshastigheden er lav. Forebyggelse er derfor et vigtig element i bekæmpelsesstrategien, men har ikke høj prioritet bl.a. på grund af en stram økonomi. Initiativerne er bl.a. forseglede fuger og korrekt anlæg/opbygning af belægninger. Renhold og ændret fokus i den daglige drift er også vigtige elementer i forebyggelsen.

Stort bekæmpelsesbehov på helleanlæg o.l.

Helleanlæg, rundkørsler og overgangen mellem vej og kantsten nævnes af mange kommuner som udfordrende at holde fri for ukrudt. Problemet er bl.a., at der er tradition for, at helleanlæg og lignende etableres med chaussesten eller brosten, som begge har mange og ofte store fuger. Det giver optimale forhold for etablering af ukrudt.

Desuden skal der som oftest bruges specialudstyr til ukrudtsbekæmpelsen. Brug af store maskiner er ikke mulig, bl.a. på grund af elementernes størrelse og udformning og/eller diverse skilte. Mange kommuner påpeger desuden, at ukrudtsbekæmpelse på helleanlæg, i rundkørsler og langs trafikerede veje er en praktisk udfordring, på grund af krav om skiltning og afspærring for at opfylde arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler.

Det er bl.a. tilfældet i Kolding Kommune. Tæt trafik ved mange anlæg gør, at afspærring er påkrævet, hvis medarbejderne udfører bekæmpelsen til fods. Derfor prøver kommunen nu at mekanisere, så driftsfolkene kan sidde i en maskine, hvorved kravet om afspærring bortfalder. Det er dog en udfordring ved små anlæg og på steder med mange skilte.

Flere kommuner peger på, at man fremadrettet bør arbejde forebyggende og ikke bruge denne type belægninger med store fuger i rundkørsler og helleanlæg.

Blandede erfaringer med forseglede fuger

Forseglede fuger er for mange kommuner en løsning på udvalgte belægninger, hvor bekæmpelse er udfordrende, f.eks. på de nævnte helleanlæg og på store pladser. Herning Kommune lavede en case, hvor de viste, at vedligeholdelsesfrie helleanlæg, f.eks. med forseglede fuger, kan betale sig rent økonomisk.

Slagelse Kommune arbejder med forseglede fuger eller asfalt i rundkørsler som en del af forebyggelsen. Desuden forsegler de f.eks. langs husmure, hvor der ikke må gasbrændes. Det sker typisk, når belægninger skal omlægges. Kommunen pointerer, at denne omlægning skal ske i et samarbejde på tværs af afdelingerne. Der bruges voksgranulat i grus, som ved opvarmning giver en tæt fuge. Hvis der opstår sprækker, kan materialet gensmeltes. På pladser med tung trafik bruges et produkt med harpikslim til at forsegle fugerne.

Aalborg Kommune udførte tidligere forsøg med forseglede fuger i midterrabatter. Der blev prøvet med voks og epoxy. Konklusionen blev, at forseglede fuger ikke altid er løsningen, da de er dyre at reparere, hvis de revner. Horsens Kommune peger desuden på, at det kan være problematisk, hvis der er for mange steder med forseglede fuger. En større frekvens af ekstrem regn betyder, at der er brug for, at belægninger er permeable.

Rigtig opbygning en del af forebyggelsen

Belægningsgruppen under Dansk Beton påpeger, at belægninger, der er anlagt forkert, er en udfordring for den fremtidige drift og eventuelt for den samlede levetid. Her er der større sandsynlighed for vækst af ukrudt. Problemet er bl.a., at der i mange belægninger ikke bliver brugt et fugemateriale, der overholder DS1136 (Standard om bl.a. udførelse af brolægning), og at belægningsstenene ikke lægges efter de foreskrevne byggemål, men for tæt. Placeres stenene for tæt, kan det give problemer at fylde fugerne. Er fugerne ikke fyldt, kan ukrudtsfrø falde ned og etablere ukrudtsplanter. Belægningsgruppen fremhæver desuden, at komprimering af den færdige belægning efter nyanlæg sikrer fyldte og tæt lejrede fuger.

Belægningsgruppen har i en årrække forsøgt at få fokus på, hvor vigtig rigtig belægningsopbygning og vedligeholdelse af fuger er for at minimerer ukrudtsforekomsten. Det er sket gennem en publikation og dialog med fagskoler, der underviser anlægsgartnere. Der er dog stadig en tendens til, at der ikke er nok fokus på problemet. Det er svært at ændre arbejdsgange/traditioner. Det er også svært at nå ud med denne information til dem, der projekterer belægninger.

Den daglige drift af belægninger bør også ses bredere. I dag har kvalitetsbeskrivelserne fokus på ukrudt og jævnhed, men ikke på fugevedligehold. Belægningsgruppen under Dansk Beton mener, at det er en fejl, da ukrudt jo netop kommer i fuger. Fugerne påvirkes også af ukrudtsbekæmpelsen, især hvis man kombinerer termiske og mekaniske metoder. Furesø Kommune oplever f.eks. udfordringer, når de bruger ukrudtsbørster. Fugematerialet forsvinder, og organisk materiale falder ned i fugerne, hvor det fungerer som vækstmedie for nyt ukrudt. Derfor har man ekstra fokus på, at fugerne skal tilses og efterfyldes. Det samme kan ske ved brug af feje-suge maskiner til renhold.

Løse belægninger en udfordring

Det er ikke kun på faste belægninger, kommunerne står med udfordringer. Furesø Kommune har f.eks. mange grusstier i områder, hvor der ikke er megen færdsel. Det bevirker, at der er ukrudt, der ikke slides væk. Kommunen er derfor begyndt at etablere grusstier med Slotsgrus i denne type områder, da man har erfaring for, at det giver færre ukrudtsproblemer. Komprimeringen giver en meget hård overflade, hvor ukrudt har svært ved at etablere sig. Udfordringen er i stedet græs, der vokser ind fra kanterne. Kommunen har derfor fokus på kantskæring som led i den daglige drift. Tønder Kommune har valgt at lægge ukrudtsdug i deres løse belægninger med henblik på at forebygge forekomsten af ukrudt.

Handler også om samarbejde i projekteringsfasen

Generelt vil det være en fordel med øget fokus på konstruktion af elementer. Der er for mange eksempler på anlæg, hvor ukrudtsforekomsten kunne være minimeret, hvis der var tænkt på det ved projektering.

Flere kommuner mener, at hvis driftsafdelingen får indflydelse i projekterings- og anlægsfasen, kan afdelingen sikre, at der etableres anlæg, som er lette at vedligeholde. Samarbejde giver større chance for, at anlægget passer til driftens maskinpark og er opbygget rigtigt med henblik på at minimere ukrudtsforekomsten. Driftsafdelingerne mener, at de som minimum bør kvalitetssikre alle nye anlæg af veje og stier mv. Der er dog flere kommuner, som oplever, at det desværre ikke altid lykkes. Det skyldes bl.a., at projekteringen og driften ikke altid sker i samme afdeling – eller at der ikke er tradition for et sådant samarbejde.

Det er vigtigt med information om betydningen af samarbejde og videndeling internt mellem kommunernes afdelinger, så planlæggere får en bedre forståelse for de driftsmæssige udfordringer ift. ukrudtsbekæmpelse. Det gælder især, hvis anlægget etableres i en kommune, der er pesticidfri.

Kilder:
Anne Mette Dahl Jensen (red.): Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter – En case-analyse af kommunernes erfaringer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 34, September 2019.

Videnblad nr.: 09.00-43 
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Tilde Tvedt