Øget renhold kan bruges mere i forebyggelsen af ukrudt

En erfaringsopsamling blandt 14 kommuner viser, at nogle få bruger øget renhold til at forebygge ukrudt på belægninger. De kan typisk se, at en bevidst indsats gør en forskel, men har ikke beregnet de eventuelle økonomiske fordele. Mange af de andre kommuner mener, at øget renhold er vigtigt, men ser barrierer i økonomi og organisering.

Ukrudt ved rist — Øget renhold kan være med til at forebygge ukrudt. Det er der stor enighed om i de kommuner, der indgår i undersøgelsen, men få arbejder bevidst med det i praksis. Foto: Tilde Tvedt

Nogle få har praktiske erfaringer

Mange kommuner nævner øget renhold som en væsentlig faktor i forebyggelsen af ukrudt, men få praktiserer øget renhold for at minimere ukrudtsmængden. Det viser en interviewundersøgelse blandt 14 kommuner, som IGN gennemførte for Miljøstyrelsen i 2018-19. Flere pointerer, at de ikke har råd til at intensivere renholdelsen af belægningerne. Andre begrunder det med, at renhold ligger i en anden afdeling eller i et andet udbud. De få, der arbejder med metoden, kan se, at renholdelsen gør en forskel i praksis, men ingen af de interviewede kommuner har indtil videre beregnet de direkte økonomiske konsekvenser.

Øget renhold som forebyggelse

At renholde belægninger godt bekæmper også ukrudtet – og forebygger, at mere etablerer sig. Børstning slider ukrudtets overjordiske dele i stykker og fjerner det. På sigt udsulter det planterne. Børstningen fjerner desuden organisk materiale på belægningen, der kan fungere som vækstmedie og forhindrer på den måde nyt ukrudt i at etablere sig. Stålbørster har størst effekt, men slider også på belægningerne. Nylonbørster er ikke lige så effektive, da den fysiske påvirkning af ukrudtsplanterne er mindre, men de er mere skånsomme for belægningen.

Herning: Behovsbestemt renhold giver mindre ukrudt langs kantsten

Da Herning Kommune i 2017 igen selv overtog driften af belægninger, blev renholdelsen intensiveret og mere fokuseret. En stor del af bekæmpelsesstrategien blev rettet mod at fjerne jord og organisk materiale langs kantsten, da det er perfekte ukrudtsbede. Derfor bruger kommunen stålbørster på alle fejebiler og ved fejning af helleanlæg.

Kommunen arbejder efter en HOD-model (helhedsorienteret drift), der bygger på en større helhedsforståelse og fleksibilitet i forhold til den samlede driftsopgave. Modellen er også gældende i forhold til aftalen om gadefejning. Det betyder, at der ligger en aftale om, at der på bestemte tidspunkter og alt efter, hvor trafikerede vejene er (vejklasser 1, 2, 3, 4), skal fejes efter system.

Chaufførerne på fejemaskiner o.l. skal agere efter de forhold, de ser. Det betyder, at møder de noget på deres vej, som ser beskidt ud eller trænger til en fejning (f.eks. store mængder nedfaldne blade), så skal de forholde sig til det, selv om det ikke er på listen. Det er den fleksibilitet, som sikrer fjernelse af organisk materiale, der kan fungere som ukrudtsbed, før ukrudt etablerer sig. Kommunen observerer ved denne driftsform en markant mindre mængde ukrudt mellem vejbane og kantsten. På nuværende tidspunkt kan man ikke underbygge det med tal, men det er en klar oplevelse, at der er mindre ukrudt at bekæmpe.

Furesø: Mere og tidligt renhold reducerer antal behandlinger

I Furesø Kommune sker forebyggelse af ukrudt bl.a. i form af fejning. En påmonteret stålbørste på feje/sugemaskinen anses af kommunen som vigtig for at begrænse ukrudtsforekomsten. Erfaringen er, at ukrudt kan begrænses ved at renholde ca. 3-4 gange mere end normalt pr. år.

Mange af kommunens belægninger er gamle, og nogle steder akkumuleres meget organisk materiale, der fungerer som ukrudtsbed. Øget renhold tidlig på sæsonen er med til at fjerne det organiske materiale, så frø ikke kan spire om foråret. Det er kommunens erfaring, at antal behandlinger med ukrudtsbrænder eller damp kan nedsættes ved at udføre denne form for øget renhold. Det er også hurtigere at udføre renhold end at køre med ukrudtsbrænder/damp.

Kommunen praktiserer også en anden form for renhold, nemlig kantskæring op til områder med græs. Græs, der vokser ud i belægninger, er svært at fjerne med brænder/damp. Ved at kantskære og undgå, at græsset vokser ud i belægningen, kan man også i belægninger op til græsarealer reducere antallet af gange, der skal bekæmpes ukrudt.

Andre erfaringer med kantsten

Tønder Kommune droppede på et tidspunkt at feje kantsten. Konsekvensen blev, at ukrudtsforekomsten steg. Da man genindførte fejning, faldt mængden af ukrudt. Kommunen bruger dog ikke renhold bevidst til forebyggelse. Renholdet er ikke intensiveret, og arbejdet udføres med baggrund i udførselskrav. Det vil sige, at entreprenøren ikke arbejder med renhold med henblik på at reducere ukrudt.

Egedal Kommune forebygger ved at rense kantsten med ukrudtsbørste om vinteren, specielt i områder hvor SF-sten er lagt i stedet for kantsten. Det betyder, at ukrudtsmængden er i bund fra sæsonstart, og at organisk materiale, hvor ukrudt kan spire om foråret, er kraftig reduceret. Også Slagelse Kommune bruger ukrudtsbørster ved fejning langs kantsten som forebyggelse.

Forslag til initiativer

Samlet set viser undersøgelsen, at der med fordel kunne være større fokus på forebyggelse ved hjælp af renhold som led i udfasningen af pesticider på offentlige arealer. I mange kommuner vil det formodentlig forudsætte, at man har beregninger, der dokumenterer, at det rent økonomisk kan betale sig. Økonomiberegninger for nogle udvalgte kommuner er måske det, der skal til for at få andre til at gå denne vej. Udfordringen er at finde nok kommuner, der systematisk praktiserer renhold som forebyggelse af ukrudt på belægninger.

Fokus på CO₂-regnskabet kan for visse kommuner måske også være med til at understøtte øget renhold. Hvis antallet af behandlinger med damp eller brænder kan reduceres og erstattes med renhold, vil det formodentlig også have en positiv effekt på CO₂-udledningen. Også her vil det være nyttigt med konkrete beregninger til at understøtte beslutningsprocessen.

Flere steder er renhold ikke i samme udbud som ukrudtsbekæmpelsen. Ofte er det også forskellige aktører, der udfører de to opgaver. Samarbejdsformer og dialog afdelinger imellem skal derfor også i fokus, hvis ukrudtsbekæmpelsen skal lykkes godt.

Kilde:
Anne Mette Dahl Jensen (red.): Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter – En case-analyse af kommunernes erfaringer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 34, September 2019.

Videnblad nr.: 09.00-44
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Tilde Tvedt