Dato: 12-11-2020 | Videnblad nr. 09.00-45 Emne: Generelt

Overvejende positive erfaringer med sensorstyret ukrudtsbekæmpelse på belægninger

Sensorbaseret termisk ukrudtsbekæmpelse er mere energieffektiv end gasbrænding, og sensorbaseret behandling med pesticider er mere skånsom for miljøet end traditionel sprøjtning, fordi mængden af pesticid kan reduceres. Erfaringerne er overvejende positive, viser en erfaringsopsamling blandt 14 kommuner.
Videnblad 09.00-45 er åbent for alle

Demonstration af Weed-it-sprøjte
Demonstration af sensorbaseret sprøjte på temadag den 4. oktober 2018 i Odense, hvor WEED-it teknologien afprøves på asfalt med udlagte græstotter. Til højre ses afsætning af sprøjtevæske (i dette tilfælde vand), hvor udstyret på WEED-it-sprøjten registrerer ukrudt. Fotos: Anne Mette Dahl Jensen

Rammer kun ukrudtet

Sensorbaseret udstyr registrerer, hvor der er ukrudt, og behandler kun planten og ikke belægningsfladerne i øvrigt. Udstyret kan være monteret på termiske redskaber eller pesticidsprøjter. Der er overvejende positive erfaringer med metoden blandt de kommuner, der indgik i en interviewundersøgelse, som IGN gennemførte for Miljøstyrelsen i 2018-19.

Sensorbaseret termisk bekæmpelse

På nuværende tidspunkt findes der sensorudstyr til Heatweed-systemet, der er en metode baseret på hedvand, som bekæmper ukrudt med 98 grader varmt vand. Formålet er at ødelægge plantens vækstpunkt. Sensorerne registrerer, hvor på belægningen der er ukrudt. Herefter udsender dysen varmt vand på det sted. Systemet kan monteres på en redskabsbærer og bruges til fortove, stier, kantsten m.m.

Egedal: God effekt, men ikke så billigt som forventet

Egedal Kommune har gode erfaringer med det sensorbaserede Heatweed-system. Metoden blev valgt på baggrund af en business case, hvor hedvand blev sammenlignet med gasbrænding. Tre års erfaring viser, at driftsprisen dog ikke er så lav som forventet, specielt ikke i sæsonen 2017, hvor der var meget nedbør. Kommunen har regnet ud, at prisen pr. km fortov eller sti er 300 kr. pr. behandling, hvilket er 1.800 kr. pr. år. Det er er omkring 80 kr. mere pr. km pr. behandling eller 480 kr. mere pr. km pr. år end forventet. Kommunen bekæmper 6 gange om året på 95% af sine belægninger.

Da kommunen begyndte at bruge hedvand, havde der ikke været ukrudtsbekæmpet i 7 år. Det indebar en stor forekomst af ukrudt og en stor frøbank, da behandlingerne startede. Til trods for det synes kommunen, at ukrudtet kan holdes på et fornuftigt niveau, selv om hedvand ikke slår det ihjel. Udstyret kan dog ikke helt leve op til leverandørens løfter i forhold til antal årlige behandlinger, men kommunen er generelt tilfreds.

Frederiksberg: Teknisk udfordrende

Frederiksbeg Kommune var ikke med i undersøgelsen, men har også erfaringer med sensorbaseret bekæmpelse med hedvand. Tidligere brugte man kun gasbrænding, men kommunen har fokus på CO2-reduktion, og derfor indkøbte man i 2018 en sensorbaseret Heatweed-maskine. De hidtidige erfaringer betyder, at skulle man købe en ny i dag, ville det blive en hedvandsmaskine uden sensorer.

Ud over at være dyr er det kommunens erfaring, at den sensorbaserede Heat-weed er for teknisk avanceret, og det er en udfordring, at den er meget krævende at føre. Desuden er det for kompliceret at justere og udføre service, vurderer kommunen. Hvis maskinen er uden sensor, kan føreren selv udføre service.

Kommunen har desuden konkluderet, at det ikke så meget er sensoren, man har brug for, men derimod en maskine med en bredde, der passer til opgaverne. De positive erfaringer er, at selve bekæmpelsen har længere effekt end gasbrænding, og at færre hække ødelægges.

Sensorbaseret behandling med pesticider

Sensorbaseret teknologi bruges også til at reducere forbruget af pesticider i flere kommuner. WEED-it og Weedseeker er to typer af computerstyrede spotsprøjte-systemer til bekæmpelse af ukrudt på faste belægninger, som kommunerne i undersøgelsen har erfaringer med. Sensorer aflæser overfladen på underlaget, og hver enkelt sensor styrer dernæst en række sprøjtedyser. Når ukrudtet registreres, giver én eller flere sprøjtedyser den korrekte mængde pesticid og sprøjter kun på det område, hvor planten er registreret.

Arbejdsområdet for sensorer og dyser kan være indkapslet af fleksible børster for at minimere eventuel vindafdrift og forhøje præcisionen ved sprøjtningen. Terminalerne på de to systemer lagrer data, som kan bruges til at udarbejde sprøjtejournal. Systemerne kobles op til en eller flere doseringspumper for nøjagtig dosering. Med denne type sprøjte undgår man at køre rundt med store mængder opblandet pesticid. Det koncentrerede pesticid findes i en mindre beholder, og blandingen med vand sker først, lige før dysen åbner.

Tønder: Bekæmpelsen er blevet mere effektiv

Nogle kommuner stiller krav om, at der kun må bruges pesticider, hvis det udbringes med sensorbaseret udstyr. I Tønder Kommune er politikken f.eks., at der må bruges glyphosat på kantsten og fladebelægninger, forudsat at der sprøjtes med sensorbaseret udstyr. Kommunen bruge WeedEye-systemet.

Kommunen har registreret, at deres samlede pesticidforbrug er gået ned hvert år i forhold til før kommunesammenlægningen i 2007, mens arealet, der sprøjtes, er gået op hvert år. Det vil sige, at bekæmpelsen er blevet mere effektiv. Kommunen pointerer, at løbende tjek af udstyret og især dysernes funktionalitet er vigtig for at holde en høj effektivitet. Man har tidligere brugt gasbrænding på kantsten og stålbørster, men det var for hårdt ved belægningerne. Desuden var gasbrænding nogle år et problem på grund af brandfare.

Guldborgsund: Behovet falder med tiden

Guldborgsund Kommune har siden 2015 brugt sprøjtning med sensorbaseret udstyr (Weedseeker). Erfaringen er, at når der behandles mere end 1-2 gange pr. år, bliver der over tid brug for mindre bekæmpelse pr. arealenhed. Pesticidkoncentrationen kan sættes ned, da planterne ikke er så store, når der sprøjtes flere gange. Det vil sige, at der over tid er mindre pesticidbelastning pr. arealenhed, og at der kan sprøjtes flere kvadratmeter for færre penge.

Kommunen er tilfreds med udstyret. Skørter minimerer vindfølsomheden. Desuden kan man køre relativt hurtigt, 5-6 km/t, hvis der ingen forhindringer er. Med forhindringer er kørselshastigheden 2-3 km/t. Kommunen pointerer, at for at opretholde et så lavt pesticidforbrug som muligt, er det meget vigtigt, at ukrudtsbekæmpelsen er vedvarende.

Lolland: Hastighed ikke noget problem

Lolland Kommune købte i 2016 en sensorbaseret sprøjte (WEED-it). Brugen af det sensorbaserede udstyr er nu effektivt, og forbruget af pesticider faldet.

Behandlingsfrekvensen fastsættes teoretisk ud fra kvalitetskrav, men da der kun er én maskine til rådighed, er logistikken også med til at styre, hvornår der sprøjtes. Kommunen har mange stier fordelt på et stort areal, så der bruges et elektronisk hjælpemiddel til ruteberegning for at sikre, at alt bliver behandlet. Plejen er differentieret, så bymidten bl.a. får en ekstra behandling. Det påpeges, at maskinen med sprøjteudstyret kan køre 10-12 km i timen.

Kolding: Kombinerer to metoder

Kolding Kommune har siden 2011 arbejdet med at effektivisere pesticidsprøjt-ningen for at minimere forbruget. Tidligere var der tale om bredsprøjtning, men nu bruges to sensorbaserede WEED-it-maskiner, og kommunen går efter pesticider med lavt miljøbelastningstal. Desuden kombineres fire årlige behandlinger med pesticider med fire termiske behandlinger for yderligere at reducere forbruget. Denne strategi ødelægges dog nogle år af vejret, fordi bl.a. regn kan hindre behandling med pesticider og afbrændingsforbud gøre gasbrænding umulig.

Kilde:
Anne Mette Dahl Jensen (red.): Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter – En case-analyse af kommunernes erfaringer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 34, September 2019.

Videnblad nr.: 09.00-45
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Tilde Tvedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt