Dato: 10-12-2014 | Videnblad nr. 09.00-37 Emne: Generelt

Rodvækst i rodvenlige bærelag

En undersøgelse på Kongens Nytorv i København har for første gang vist, hvordan rødderne vokser i rodvenlige bærelag. Generelt er der gode vækstforhold i en veletableret gartnermacadam, og rødderne vokser i hele profilet.

Rødderne blev opmålt ved hjælp af et målegitter. Forveddede rødder over 1 mm i diameter blev målt med skydelære, finrødder under 1 mm blev talt. Foto: Morten Ingerslev

Rødderne blev opmålt ved hjælp af et målegitter. Forveddede rødder over 1 mm i diameter blev målt med skydelære, finrødder under 1 mm blev talt. Foto: Morten Ingerslev

I 2011 blev lindetræerne på Kon­gens Nytorv i København fjernet som følge af metrobyggeri. Det var en god anledning til at undersøge effekten af rodvenlige bærelag indefra. Træer og belægning skulle alligevel væk, og det gav mulighed for at grave ned og undersøge stenskelet og vækstjord omkring træerne, der havde stået på stedet i 10 år. Lindetræerne var plantet i to ovale ringe.

Det rodvenlige bærelag var opbygget med en såkaldt gartnermacadam. Den består dels af et stenskelet, der giver belægning stabilitet, dels af et vækstmedie i stenskelettets hulrum, hvor rødderne kan vokse. Rodvenlige bærelag giver ikke samme gode vækstvilkår som et stort, åbent plantehul, men gør det altså muligt at plante træer også der, hvor store huller ikke er en mulighed.

Målt med målegitter

For at sætte tal på rodvæksten, blev der gravet jordprofiler i forskellig afstand til træet. På profilerne blev røddernes placering bestemt ved hjælp af et målegitter. Forvedede rødder over 1 mm i diameter blev målt med en elektronisk skydelære. Mængden af finrødder under 1 mm blev vurderet på en skala fra 0 til 3. Målingerne viste tydeligt, at gartnermacadam er et egnet medie for rodvækst, idet der blev observeret og målt rødder over hele profilet i alle afstande.

Rodvækst i hele profilet

Hele profilet af gartnermacadam (20-80 cm under overkanten af belægningen) må anses som rodvenligt. Vi observerede og målte betydelig rodvækst over hele profilet og på alle afstande (1 m, 1,90 m og 2,90 m) fra stammen. Det gælder både fin- og grovrødder. Den samlede rodmasse aftager dog med stigende afstand fra træet. Vi fandt færrest rødder i den ydre ring, sandsynligvis på grund af et hårdt komprimeret lag af sand i det rodvenlige bærelag. Forholdet mellem rod og top var dog det samme, og det betyder at træerne i den ydre ring generelt var mindre.

Snit over macadamopbygningen på Krinsen på Kongens Nytorv. Selve gartnermacadamen har en dybde på ca. 60 cm og en bredde på 155 cm. Figur: Københavns Kommune

Snit over macadamopbygningen på Krinsen på Kongens Nytorv. Selve gartnermacadamen har en dybde på ca. 60 cm og en bredde på 155 cm. Figur: Københavns Kommune

Også i de dybe lag

Der voksede også grovrødder nede i de dybe lag af gartnermacadammen, der går 60 cm ned under belægningen. Det tyder på gode vækstforhold, hvor der ikke er problemer med vandmætning eller mangel på ilt i længere tid. Især tæt på træet er det rodvenlige bærelag stort set fyldt ud med rødder. Derfor kunne man måske godt gøre bærelagene f.eks. 90 cm dybe og dermed give rødderne mere plads. Det forudsætter dog, at man kan skabe rodvenlige forhold i disse dybe lag. Rødderne vokser ud til alle sider, og derfor anbefaler vi, at rodvenlige bærelag installeres i kvadrater eller cirkler rundt om træet frem for i lange og smalle striber. Dette vil også bidrage til mere stormstabile træer.

De tykke grovrødder bliver tydeligt deformerede af at vokse gennem stenskellettet, men de har ikke egent­lige skader, der påvirker optagelsen af vand og næring. Det er dog ikke muligt at sige, om deformeringen i sidste ende påvirker træernes vækst og vitalitet. I en naturlig jord vil rødderne også støde på sten og hårde partier, de er nødt til at vokse udenom.

Diagram over finrodsfordelingen over en profil af macadamopbygningen i forskellige afstande fra træet. Tiltagende finrodstæthed fra rød til violet. Der er fundet rødder i alle afstande og alle dybder. Diagram: Christian Nørgaard Nielsen

Diagram over finrodsfordelingen over en profil af macadamopbygningen i forskellige afstande fra træet. Tiltagende finrodstæthed fra rød til violet. Der er fundet rødder i alle afstande og alle dybder. Diagram: Christian Nørgaard Nielsen

Kalium- og manganmangel

Bladprøver viser, at træerne generelt har nok næringsstoffer til rådighed, bortset fra kalium (K) og mangan (Mn). Manglen på mangan skyldes høj ph-værdi i jorden, som gør det svært for træerne at optage dette stof. Manglen på kalium kan sandsynligvis afhjælpes med gødskning, men det giver ikke mening at tilføre mangan over jorden, så længe pH-værdien ikke ændres. Manglen på kalium og mangan kunne dog ikke ses på træerne med det blotte øje.

Lav tilvækst de første år

Årringsbredderne blev målt på ski­ver fra stammerne. Det viste bl.a., at lindetræerne voksede markant mindre i diameter de første år efter plantningen. Først efter 3 år var de oppe på samme tilvækst som i planteskolen. Dette er ikke ualmindeligt, men de lave tilvækstrater kan skyldes en forholdsvis sen plantning, hvor træerne allerede var begyndt at sætte blade. Vi kan se på målingerne, at nedbør er en væsentlig faktor i diametertilvæksten, årringene var bredere i år med rigelig nedbør.

Afrunding

Undersøgelsen på Kongens Nytorv viser, at gartnermacadam er en velfungerende mulighed for at kombinere rodvækst og belægninger – forudsat at opbygningen konstrueres korrekt. Vi mangler stadig viden om tidshorisonten: Hvornår er en gartnermacadam »brugt op« – både hvad angår indhold af næringsstoffer og plads til rodvækst. Selvom gartnermacadam ikke er den eneste mulighed for at få rodvækst ind under belægninger, taler de særdeles veldokumenterede egenskaber for, at denne etableringsmetode også fremover beholder en plads i værktøjskassen. For eksempel er der gode internationale erfaringer ved at kombinere gartnermacadam med nedsivning af regnvand, for eksempel ved nedsivningsbrønde eller porøse belægninger.

Kilde:
Morten Ingerslev, Oliver Bühler, Iben Thomsen, Simon Skov, Christian Nørgaard Nielsen, Mads Madsen Krag og Palle Kristoffersen, 2014: Evaluering af træplantningen på Kongens Nytorv – Et samarbejdsprojekt med København Kommune. IGN Rapport januar 2014, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.


Videnblad nr.: 09.00-37
Forfattere: Oliver Bühler, Morten Ingerslev, Simon Skov (KU) samt Christian N. Nielsen (SkovByKon)

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt