Erfaringer med sammensætning, effekt og drift af filterjord

Filterjord er udbredt som renseelement i LAR-løsninger, typisk til rensning af vejvand før nedsivning. Generelt vurderes renseeffektivteten at være god, selv om vejsalt ikke tilbageholdes, og lækage af fosfor kan være et problem. Det viser en rapport, der samler erfaringerne fra en række undersøgelser af sammensætning, effekt og drift af anlæg med filterjord.

Behov for rensning

Byens overflader er desværre ikke rene. Regnafstrømning kan således indeholde forurenende stoffer, både organiske og uorganiske og på såvel opløst som partikulær form. For at beskytte grundvand og overfladerecipienter vurderer miljømyndighederne i flere tilfælde, at det er nødvendigt at rense regnafstrømningen, før nedsivning eller udledning kan tillades.

En mulig renseløsning er filtrering gennem en optimeret jordblanding, såkaldt filterjord. Ideen stammer fra Tyskland og har siden ca. 2011 fundet stigende anvendelse i Danmark, hvor mindst 17 kommuner i 2018 havde erfaring med filterjord fra 35 anlæg. Vi har samlet op på erfaringerne ved at gennemgå eksisterende undersøgelser og lade aktører i netværket Vand i Byer svare på et spørgeskema.

Filterjord som renseelement i LAR-anlæg er opfundet i Tyskland. Her indbygger man typisk filterjord i en såkaldt vadi, som består af et trug, dvs. en fladbundet grøft, placeret over en infiltrationsrende. Jorden i truget fungerer som filter fra det indkommende vand. Sammensætningen skal optimeres, så rensefunktion og hydraulisk ledningsevne er tilpas. I infiltrationsrenden kan det rensede vand magasineres og herfra langsomt sive ud i den omkringliggende jord. Renden kan evt. forsynes med et lille drænrør. Illustration: Marina Bergen Jensen — Filterjord som renseelement i LAR-anlæg er opfundet i Tyskland. Her indbygger man typisk filterjord i en såkaldt vadi, som består af et trug, dvs. en fladbundet grøft, placeret over en infiltrationsrende. Jorden i truget fungerer som filter for det indkommende vand. Sammensætningen skal optimeres, så rensefunktion og hydraulisk ledningsevne er tilpas. I infiltrationsrenden kan det rensede vand magasineres og herfra langsomt sive ud i den omkringliggende jord. Renden kan evt. forsynes med et lille drænrør. Illustration: Cecil Olausson og Marina Bergen Jensen

Sammensætning: Efterlign almindelig lerblandet sandjord

Filterjord benyttes udbredt i LAR-løsninger som et renseelement, typisk til rensning af vejvand før nedsivning. Det består af en optimeret jordblanding udlagt i en vis tykkelse. Filterjord er en homogen jordblanding beregnet til rensning af forurenet regnafstrømning. Stort set en hvilken som helst jord kan justeres til at fungere som filterjord, og i nogle tilfælde vil jorden allerede i udgangspunktet overholde de anbefalede specifikationer. Det vil typisk være tilfældet for jordbundstyperne ’grov lerblandet sandjord’ og ’fin lerblandet sandjord’, henholdsvis JB nr. 3 og 4 i dansk landbrugs klassificeringssystem.

Der findes ingen officielle krav til, hvordan filterjord skal sammensættes, men med udgangspunkt i anbefalinger fra Tyskland har vi udarbejdet en anbefaling til filterjords sammensætning under danske forhold. Læs mere i rapporten Filterjord – erfaringer og status og/eller Videnblad 07.03-06.

Rensefunktion: Fanger partikler og tilbageholder opløste forureninger

Partikler fanges ved filtration og danner efterhånden et sedimentlag øverst. Opløste forureninger tilbageholdes ved sorption (fysiske og kemiske processer, der binder stoffer til hinanden) til overfladen af filterjordens bestanddele. I filterjorden kan der ske en biologisk nedbrydning af visse organiske forureninger, mens tungmetaller og vanskeligt nedbrydelige organiske forureninger vil akkumulere. Det indebærer, at filterjorden helt eller delvis skal udskiftes efter en årrække. Levetiden af filterjord afhænger dels af forureningstrykket i området, dels af hvor stort et opland (vejareal), der er tilkoblet anlægget. Bortkørt filterjord skal håndteres som forurenet jord.

Effektivitet: Generelt god renseeffekt

Generelt vurderes renseeffektiviteten at være god, men lækage af især fosfor kan være et problem ved udledning til søer og andre ferske recipienter. Der er også set enkelte andre stoffer i udløbsvandet. Vejsalt (NaCl) fra vintervedligeholdelse af gang- og vejarealer udgør en udfordring for vejbede, idet det ikke kan tilbageholdes. Desuden er det skadeligt for vegetationen i bedet.

Generelt er filterjord yderst effektivt til tilbageholdelse af partikler (suspenderet stof). Jorden kan også reducere indholdet af tungmetaller og organiske mikroforureninger som f.eks. PAH’er og pesticider til et lavt niveau.

Anlæg og drift af bede

Ved anlæg i grønne områder, parker og baggårde bør den eksisterende jord så vidt muligt benyttes. Den justeres blot ved iblanding af sand, kalk og kompost efter anbefalingerne for filterjords sammensætning.

Ved anlæg på vejarealer og andre områder, hvor den oprindelige jord allerede er fjernet, eller jorden er forurenet, er det nødvendigt at køre jord ind. Det kan eksempelvis være uforurenet jord fra depot. Det er vigtigt, at filterjord er vegetationsdækket, for at forhindre tilstopning. Her er græs mest effektivt, fordi græssets trævlerødder kontinuerligt modvirker tilstopning.

For at sikre maksimal udnyttelse af filterjordens rensekapacitet skal det fysiske anlæg udføres omhyggeligt. Der skal være fokus på jævn fordeling af vandet over filterjorden, god plads til magasinering af vandet og forhindring af bypass-strømning langs anlæggets kant, overløbsrør, gamle pælerødder m.v.

Kan fungere i op mod 20 år

Det centrale spørgsmål ved drift af filterjordsanlæg er, hvornår filterjorden skal udskiftes og i givet fald til hvilken dybde. Udskiftning bør senest ske, når indholdet af tungmetaller og/eller kulbrinter når et kritisk niveau. Det kan eksempelvis være forureningsklasse 3 efter Region Sjællands vejledning for håndtering af forurenet jord eller evt. allerede ved forureningsklasse 2, der tillader flere efterfølgende anvendelsesmuligheder af den fjernede jord. Eftersom akkumuleringen er størst i toppen, vil udskiftning af de øverste 5-10 cm sandsynligvis være tilstrækkeligt. Data fra analyse af tyske filterjordsanlæg langs veje tyder på, at en levetid på over 20 år ikke er urealistisk.

Anbefalinger til brug af filterjord

Brug filterjord som en bredspektret beskyttelse. Kombiner evt. med forebyggelse (undgå brug af pesticider i oplandet).
Ved nedsivning til grundvand er det især miljøfremmede forbindelser (tungmetaller og organiske mikroforureninger) man skal være opmærksom på. Ved udledning til overfladerecipient er det især fosfor.
Ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det ikke optimalt at skifte eksisterende jord ud med jord fra depot. Juster i stedet den eksisterende jord. Kun hvor der ikke findes jord, f.eks. i en vejkasse, bør der køres jord ind.
Følg anvisningerne til sammensætning og dybde, og sørg for et ordentligt plantedække, gerne græs.
Undgå kalk og kompost som eneste sorbenter. Sørg for at der også er lermineraler og metaloxider i blandingen.
Det er vigtigt at bevare en organisk sorbent i filterjordsblandingen. Her anbefales kompost. Ulempen ved kompost er dog et betydeligt næringsstofindhold. En mere mager organisk sorbent vil være en fordel. Dog kan spagnum ikke anbefales, da det er en knap ressource. Med en mere mager kilde vil der også være basis for øget biodiversitet, da mange blomstrende arter foretrækker næringsfattig jordbund.
Anlægsteknisk skal overløbskoter kontrolleres. Vigtigt med god stuvningshøjde over hele bedet, og at overløb først aktiveres, når bedet er helt fyldt, ellers udnyttes filterjordens kapacitet ikke ordentligt. Vær opmærksom på risiko for præferentiel strømning. Overvej om forbassin og fordelerrender er nødvendige; et godt græsdække kan sandsynligvis fungere som alternativ. Overvej om det er nødvendigt med plastkassetter og geotextiler i jorden. Måske kan en grusrende eller grusskakt gøre det. På den måde kan det samlede anlæg få et mindre CO₂-aftryk.
Husk at lave en analyse af jorden efter udlægning, så forureningsniveau kan følges. Tag derefter prøver hvert 5. eller 10. år. Udskift filterjorden helt eller delvist når kritisk forureningsklasse nås, hvilket fastsættes lokalt.
Behovet for dokumentation og videndeling kan ikke understreges nok. Hvis vi i Danmark skal lære af hinanden, og kunne stå ordentligt inde for de anlæg, vi laver, bør der være styr på dokumentationen. Det gælder både i forhold til kvalitet af perkolat (udløbsvand) og akkumulering af forurening i jordoverfladen (behov for udskiftning), og i forhold til drift og vedligehold, herunder erfaringer med udskiftning af filterjord, efterbehandling med kalk, ukrudtsbekæmpelse m.v.
Hold fanen højt: Det at få regnafstrømningen tilbudt til byens grønne infrastruktur, er en vanskelig øvelse. Det er så meget lettere blot at lukke vandet ud i havet, men derved mistes ferskvandet som ressource for grundvandsdannelse, vanding af vegetation og begrønnning af byens hårde overflader.