Rådgiversvar: Skælhatte på træer

Eg

Jeg var forbi dette egetræ på det årlige tilsyn. Der er krumskællet skælhat på store dele omkring stammen – der er dog stadig et område uden. Hvordan ser tidshorisonten ud for træer med krumskællet skælhat? Er vi mere risikovillige med den?

Svar

Vi er absolut meget risikovillige med krumskællet skælhat, faktisk mere nu end da vi udgav den første risikotræ bog. Så længe frugtlegemer sidder mellem rodudløb, mener vi ikke, der er noget problem, og da slet ikke med eg. Tjek mængder hvert eller hvert andet år, og når der er dobbelt så mange frugtlegemer og på begge sider, kan vi diskutere en rådmåling. Når vi ved, hvor meget indre råd der, hvis noget overhovedet, kan man begynde at tænke på kronereduktion. Fældning kommer sjældent på tale med denne svamp.

Gran

Dette nåletræ har jeg netop opdaget i dag, hele den ene side er fuld af paddehatte. Er det en akut fældning vi skal ud i her? Eller tror du, vi skal se det an ? Det hælder en smule fra den modsatte side hvor svampen sidder, og det er samtidig mod vejen. Grantræet er en af de flotteste og største træer i området, så vi vil nødigt af med det.

Svar

Svampene ligner krumskællet skælhat. Den ses normalt på løvtræer, men kan ifølge Danmarks Svampeatlas optræde på nåletræer af og til. Skælhatte er ikke aggressive parasitter, de nedbryder faktisk kun dødt ved, typisk kerneved hvis det er på levende træer. Så jeg ville ikke bekymre mig om svampens tilstedeværelse, så længe træet i øvrigt ser vitalt ud.

Pil

Jeg har et tostammet piletræ, som jeg vil spørge, om det er et risikotræ. Den ene stamme er knækket og rådden i midten, men har stadig lidt levende vanris. Omkring basis af træet og mellem tvedelingen af stammerne er stammen omkranset af noget der for mig kunne være honningsvamp og / eller skælhat. Det er på et boligselskabsareal, og jeg har sagt at de måske bør fælde træet. Er I enige?

Svar

Det er helt sikkert krumskællet skælhat på pilen. Identiteten er tydeligt, fordi du huskede at fotografere undersiden af frugtlegemer, så man kan se lameller og de kraftige skæl på stokken. Svampen nedbryder kun dødt (kerne)ved, så skallen, dvs den levende splint, burde være intakt. Nu har træet jo lige klaret både en sommer- og en efterårsstorm her i 2023, så det er nok ikke så akut med fældning. Måske kunne man nøjes med lidt kronebeskæring, så man kan bevare træet af hensyn til biodiversitet.

På Arboretet i Hørsholm, har vi et piletræ, som i flere år har stået med krumskællet skælhat både på stammen og på jorden rundt om træet. Indtil videre er det gået fint med træets overlevelse trods svampeangrebet, selvom piletræet sidste år måtte topkappes, fordi der var en revne i hovedstammen.

Poppel

I Forstbotanisk Have har den vedbend-overgroede canadiske poppel fra ca. 1885 i efteråret vist angreb af krumskællet skælhat. Iflg. jeres Videnblad om honningsvamp og skælhat kan et angrebet træ overleve i adskillige år. Men gælder det også, når svampene som her står hele vejen rundt om roden?

Vi har også set svampen andre steder i Forsthaven, fx ved en tarmvridrøn (Sorbus torminalis).

Svar

Der er ingen grund til bekymring, når frugtlegemer står som vist imellem rodudløb. Svampennedbryder næsten udelukkende dødt ved, typisk det centrale kerneved, og den udnytter formentlig noget indeklemt bark mellem rodudløb til at sætte frugtlegemer. Et træ skal være meget svækket og have omfattende kronesymptomer og frugtlegemer, før det er nødvendigt at gøre noget. Faktisk er vægten af vedbend nok en større risikofaktor en svampeangrebet, men den store poppel er jo lige blevet trykprøvet af to kraftige storme i 2023, så den synes OK indtil videre.

Lind

I en gammel historisk allé af lind voksede disse svampe ved basis af et af de meget høje træer. Faktisk hele vejen rundt om træet. Umiddelbar ser kronen pæn ud og har skudt fint i det forløbne år. Min første indskydelse var noget med svovlhat, men jeg synes også, jeg kan se nogle skæl på oversiden af hatten og det har svovlhatte vel ikke. Så tænkte jeg på honningsvamp, men tilsyneladende er der ingen ring på stokken. Har du et bud på svampen?

Det samme lindetræ gav også anledning til denne forespørgsel: Denne lind er vært for mange af disse svampe. Den står et sted, hvor mange menensker færdes. Skal vi være nervøse?

Nej, det er ret sikkert bare krumskællet skælhat, som kun nedbryder dødt ved, så den har ikke den store indflydelse på træernes stabilitet. Vi ser ofte krumskællet skælhat omkring lind, men har aldrig oplevet, at træer er væltet eller knækket af den grund. Svampen må betragtes som ret harmløs, medmindre træet er meget svækket eller døende. Angrebne træer kan blive helt hule til sidst, hvilket er godt for biodiversiteten. Kun ved store mængder frugtlegemer sammen med voldsomme kronesymptomer bør man gribe til handling, fx at kronereducere eller sætte træet til torso.

Ask

På kirkegården har vi en fin hængeask, som indtil videre har overlevet asktoptørre. Den har dog tabt en større gren for nylig, og der er også dukket frugtlegemer af krumskællet skælhat op ved foden af træet. Vi håber, at vi kan bevare træet længst muligt, men hvad synes I ? 

Svar

Der er ikke mange hængeask tilbage i Danmark, fordi de mest benyttede kloner er stærkt modtagelige for angreb af asketoptørre-stilkskive (Hymenoscyphus fraxineus). Så I skal endelig holde på jeres flotte ask så længe som muligt. Det er selvfølgelig bekymrende, hvis asken er gået ind i en forfaldsfase med grenbrud og vednedbrydere, men heldigvis er krumskællet skælhat ikke så problematisk som honningsvamp eller fx lakporesvamp, som vi af og til ser på ask. Se tiden an og beskær evt de tungeste grene om nødvendigt.

Robinie

Vi var ud og måle på nogle træer, der er plantet i vinteren 2018. I den forbindelse konstaterede vi, at der i gruset omkring nogle robinie var nogle svampe. Der står også eg og podede kirsebær, men det er altså kun omkring robinie, at vi har konstateret svampene. Min vurdering er, at det er krumskællet skælhat (jeg må erkende, at jeg skulle hjem og kigge i jeres bog om Risikotræer). I skriver i bogen, at træerne godt kan blive stående, og at man så blot skal holde øje med træerne. Men træerne er jo unge, så spørgsmålet er, om det er smart, hvis vi med meget stor sandsynlighed, alligevel skal skifte træerne ud inden for en overskuelig fremtid.

For ca. tre år siden ca. var flere af robinierne, der havde kraftig vækst, ved at vælte efter blæst og blev forsynet med ekstra opbinding – det skete ikke ved de andre træer. Kan der evt. være tale om, at rødder er blevet revet over ved den lejlighed, og at det er dér, svampene har etableret sig?

Svar

Jeg (Iben) var ikke helt sikker på, at det var krumskællet skælhat, så jeg sendte fotos forbi min kollega Thomas Læssøe. Han siger, at det er grøngul skælhat (Pholiota gummosa). Den er en helt uskadelig saprofyt, som nok har fundet nogle døde vedrester i jorden. Selvom man kan undre sig over, hvor veddele er kommet fra, når det er nyplantning. Selv hvis det havde været krumskællet skælhat (Pholiota squarrosa), ville jeg ikke betragte det som et stort problem. For som frugtlegemer sidder lidt væk fra stammen, tænker jeg, at svampen omsætter lidt døde rødder fra træerne. Det kan sagtens være i forbindelse med rodskader fra det omtalte blæsevejr.