Juletræers miljøpåvirkning – Københavns Universitet

Dato: 13-09-2010 | Videnblad nr. 10.09-07 Emne: Markedsanalyser

Juletræers miljøpåvirkning

Livscyklusvurderinger kan bruges til at sammenligne miljøpåvirkninger ved produktion af kunstige og natur­lige juletræer. Resultaterne er ikke entydige, idet der er ulemper ved begge produkter. Levetid for det kunstige træ samt den afstand, forbrugerne kører for at hente træer, har stor indflydelse på miljøbelastningen.

I en canadisk undersøgelse fra 2009 blev der lavet en sammenlignende livscyklus-vurdering (LCA) af kunstige og naturlige juletræer. Studiet adskiller sig fra tidligere lignende undersøgelser ved at være gennemført i henhold til den internationale standard, ISO 14040, for livscyklusvurderinger.

Tidligere undersøgelser

Tidligere er juletræers miljøprofil analyseret i svenske undersøgelser fra 1996 og 2002 og en hollandsk fra 1997. Ingen af disse kunne leve op til kravene i ISO 14040. Alle tre under­­søgelser placerede det naturlige træ gunstigt sammenlignet med et kunstigt træ med en levetid på 10-20 år.

Den hollandske undersøgelse kunne dog konkludere, at det mest miljøvenlige træ var et pottet træ, og den svenske undersøgelse fra 2002 placerede en rødgran dyrket uden brug af hjælpestoffer som det mest miljøvenlige.

De canadiske data

Den canadiske undersøgelse analyserer miljøpåvirkningen ved at anskaffe sig et træ til at pynte i en stue i Montreal henover jul. Konkret sammenlignes naturlige træer af balsam- og douglasgran med kunstige træer produceret af PVC- eller PE-plast (polyethylen) i Kina.

Dataindsamlingen for de naturlige træer er opdelt i planteskoleproduktion (4 år), markproduktion (11 år), brug i hjemmet og bortskaffelse. Salgs­stedet er Montreal og markproduktionen beliggende 150 km syd for Montreal. I beregningerne indgår al intern og ekstern transport samt brug af pesticider, gødning, emballage o.a. som er på niveau med en tilsvarende dansk produktion.

Tilsvarende omfatter dataindsamlingen for de kunstige træer produktion (ca. 7 kg jern + 3 kg PVC), forsendelse med skib og tog til Montreal, brug i hjemmet samt bortskaffelse. Ud fra en markedsundersøgelse har man anslået den gennemsnitlige leve­tid for et kunstigt træ til 6 år, og den årlige belastning for det kunstige træ er derfor fundet ved at dividere total­belastningen med 6.

Skadeskategorier

Analysen anvender en metode til vurdering af potentielle miljøpåvirkninger ved først at inddele alle udvekslinger fra produktsystemet i 15 kategorier. Herefter henføres de 15 påvirkningskategorier til 4 kategorier for potentielle skader: Skader på sundhed for mennesker, på økosystemer, på klimaet (= klimaændringer) og på ressourcerne
(= ressource­forbrug).

Tolkning af resultater samlet i sådanne skadeskategorier fordrer forsigtighed, da der indgår en mere eller mindre subjektiv vægtning af betydningen af de enkelte miljø-påvirkninger, der samles i en kategori. I den her anvendte metode er det særlig skades-kategorien økosystem-kvalitet, der består af svært sammenligne­lige størrelser. Skades-kategorien klimaændringer er til gengæld helt upro­blematisk, da der kun indgår én miljø­påvirkning, potentialet for global opvarmning, som beregnes på baggrund af udslippet af drivhusgasser fra produktion, transport, forbrug og bortskaffelse af juletræet.

Undersøgelsens overordnede resultat

Har man fokus på at reducere den globale opvarmning, skal man klart vælge det natur-lige træ. I kategorien ’global opvarmning’ har det naturlige træ en påvirkning, der er mindre end 40 % af det kunstige træs (fig. 1). Det samme gør sig gældende, hvis man fokuserer på ressourceforbruget.

Figur 1. Sammenligning af miljøpåvirkninger fra et naturligt træ (grønne søjler) med et kunstigt træ med 6 års levetid (røde søjler) fordelt til 15 kategorier. Ill. Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009

Figur 1. Sammenligning af miljøpåvirkninger fra et naturligt træ (grønne søjler) med et kunstigt træ med 6 års levetid (røde søjler) fordelt til 15 kategorier. Ill. Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009

Banker ens hjerte derimod for beskyttelse af vore økosystemer, vandløb og jord, så skal man ifølge undersøgelsen vælge et kunstigt træ, da det naturlige træ har en større påvirkning på akvatisk og terrestrisk økotoksisitet og næringsstofbelastning samt på arealforbruget.

Levetid for kunstige træer

Undersøgelsen opstiller flere livstidsscenarier for at fastslå, hvor lang tid en forbruger skal genbruge sit kunstige træ, for at miljøpåvirkningen, inden for hver af de fire skadeskategorier, er ens for det kunstige og det naturlige juletræ (fig. 2).

Figur 2. Figuren viser, hvor længe forbrugeren skal beholde et kunstigt træ, førend det har samme miljøbelastning som et naturligt træ; A = 6 år for effekter på menneskers sundhed, B = 1½ år for effekter på økosystem kvalitet, C = ca. 19 år for effekter på global opvarmning og D = ca. 22 år for ressourceforbrug. Ill. Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009

Figur 2. Figuren viser, hvor længe forbrugeren skal beholde et kunstigt træ, førend det har samme miljøbelastning som et naturligt træ; A = 6 år for effekter på menneskers sundhed, B = 1½ år for effekter på økosystem kvalitet, C = ca. 19 år for effekter på global opvarmning og D = ca. 22 år for ressourceforbrug. Ill. Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009


Den nødvendige levetid for et kunstigt juletræ varierer fra ca. 1½ år, når der fokuseres på økosystem-kvalitet over knap 6 år med fokus på sundhed for mennesker op til 20-23 år, hvis klimaændringer og ressource­forbrug står øverst på dagsordnen.

Betydning af hjemtransport

Hjemtransporten har en relativt stor indvirkning på det naturlige træs påvirkning af både klimaændringer og ressourceforbrug. Analysen forudsætter, at træet transporteres 5 km i bil fra forhandler til hjemmet, og det gælder for både det naturlige og kunstige træ. Det virker ikke urealistisk selv under danske forhold.

Er der i stedet 16 km mellem for­hand­ler og hjemmet, øges påvirknin­gerne af klimaet og ressourceforbru­get. Det viser sig særlig dramatisk for det naturlige træ (fig. 3), fordi træet skal transporteres hjem hvert år, mens kunsttræet kun skal ud at køre hvert 6. år.

Figur 3. Påvirkning af miljøet ved en forøget transportafstand fra 5 km (original) til 16 km for naturlige og kunstige træer. Ill. Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009

Figur 3. Påvirkning af miljøet ved en forøget transportafstand fra 5 km (original) til 16 km for naturlige og kunstige træer. Ill. Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009

Også den, der vælger at købe et kunstigt træ, kan gøre noget for at nedsætte miljø-belastningen. Her bør man have fokus på hvilken type plast, der er anvendt. Erstattes PVC med PE, forbedrer det miljøprofilen i alle 4 skadeskategorier.

Data og figurer er fra:

Couillard, S.; Bage, G.; Trudel, J-S. 2009: Comparative life cycle assessment (LCA) of artificial vs natural Christmas tree. Ellipsos, Montreal, Quebec, Canada. www.ellipsos.ca.



Videnblad nr.: 10.09-07
Forfattere: Niclas Scott Bentsen og Frans Theilby