Nedklipning af pyntegrønt med modificeret hegnsklipper – Københavns Universitet

Dato: 10-02-2010 | Videnblad nr. 08.02-09 Emne: Klipning opsamling

Nedklipning af pyntegrønt med modificeret hegnsklipper

Nedklipning af grønt med en hegnsklipper kan være en metode til re­duk­tion af omkostningerne i klippegrøntproduktionen. Erfaringerne med hegnsklippere, både i normal og modificeret udgave, viste gode resultater mht. kvaliteten af klipningen og økonomien. Der er dog stadig brug for tekniske justeringer af udstyret og forbedringer af ergonomien.

Figur 1. I den nyeste udgave er pyntegrønt­klipperen frontmonteret med støtteben for at skabe større stabilitet og lette positioneringen af saven ved fuldt udlæg på armen. Under afprøvningen virkede den nye opbygning meget stabil. Da savens vægt er væsentligt reduceret, var det ikke nødvendigt at benytte støttebenene ved hver opstilling med denne traktor, som havde en egenvægt på 6,5 ton. Ved brug af en mindre traktor vil støttebenene sandsynligvis skulle anvendes ved alle opstillinger. Foto: Frans Theilby

Figur 1. I den nyeste udgave er pyntegrønt­klipperen frontmonteret med støtteben for at skabe større stabilitet og lette positioneringen af saven ved fuldt udlæg på armen. Under afprøvningen virkede den nye opbygning meget stabil. Da savens vægt er væsentligt reduceret, var det ikke nødvendigt at benytte støttebenene ved hver opstilling med denne traktor, som havde en egenvægt på 6,5 ton. Ved brug af en mindre traktor vil støttebenene sandsynligvis skulle anvendes ved alle opstillinger. Foto: Frans Theilby


Nedklipning af grønt fra højder over 3 meter kræver brug af stangsaks eller lift. Ifølge tidligere undersøgelser øges omkostningerne pr. kg ved klipning med stangsaks med ca. 15 % og ca. 45 % ved klipning fra lift i forhold til klipning med håndsaks fra jord. Der er derfor behov for udvikling/afprøvning af klippeudstyr, som kan rationalisere nedklipning af grønt og medvirke til at forbedre økonomien i klippegrøntproduktionen.

Hegnsklipper

Efter en gennemgang af kravspecifikationer med flere producenter og forhandlere, blev det klart, at der til opgaven skulle anvendes et aggregat med rundsavsklinge(r). Det valgte aggregat var en Elkær Hegnsklipper HS 2300, som siden blev modificeret ad to omgange.

  • I det første forsøg blev anvendt et standardaggregat med 3 klinger, som var frontmonteret på en New Holland TM 150. Klippehovedet sad på en kranarm med en rækkevidde i højden på 8 m og 6,5 m i bredden. Kranarm og klippehoved kunne begge vinkle 90 grader trinløst til én side.
  • Dernæst blev der udviklet et aggregat med en klinge på 100 cm, monteret på et smidigt hoved med drejeled. Det var bagmonteret, med stabilt ophæng af kran i lift monteret med støtteben og mulighed for at arbejde 90° til hver side. Klippehovedet sad på en kranarm med en rækkevidde i højden på 10,7 m, og den teleskoperende vinkelarm muliggjorde en arbejdsbredde på 6,5 m til hver side.
  • Den sidste udgave af pyntegrøntklipperen var forsynet med et nyt fleksibelt og smidigt hoved med en 100 cm klinge monteret på en parallelført kranarm med en teleskoperende forlængerarm. Maskinen blev frontmonteret med støtteben, og dens arbejdshøjde var ca. 10 m. Arbejdsbredden var 7 m til hver side af sporet med mulighed for henholdsvis 70° og 90° vinkling (figur 1).

I de modificerede versioner indgik som en ekstra forbedring, at aggregatet var forsynet med fjernbetjening med joystick.

Udfordringer

Det væsentligste problem ved standardaggregatet var de tre klinger, som medførte skader på grøntet, samt at klippehovedet ikke var smidigt nok. Dette betød, at nedklipningen i to retninger ikke kunne foretages fra samme opstilling.

I den første modificerede udgave viste det sig, at aggregatet ikke var tilstrækkelig smidigt, og der kunne kun klippes på to træer pr. opstilling. Tele­skopfunktionen gav positionerings­problemer, og samtidig viste det sig, at fjernbetjening via joystick kunne være direkte livsfarlig for operatøren.

I den sidste udgave kom den store klinge i svingninger ved høje omdrejninger, og derfor var det nødvendigt under afprøvningen at montere en 80 cm klinge på maskinen. Problemet forventes afhjulpet ved montage af en større spændeskive i befæstigelsen for klingen. Styringen af aggregatets funktioner skete fra førerkabinen, men stadig via joystick monteret i en styreboks. Desværre var de enkelte hydraulikfunktioner ikke finjusteret, hvorfor positionering samt hastighed af de enkelte bevægelser var inoptimale. Afskærm­ningen af ventiler og slanger skal også forbedres.

Afprøvninger

Afprøvningen af standardaggregat blev foretaget i en nobilisklippekultur i 2006 primært med det formål at afprøve princippet og registrere, om der kom skader på det nedklippede eller tilbagesiddende grønt, og om der kunne opnås en acceptabel præstation. Efter indkøring i en del af bevoksningen blev gennemført to forsøg med nedklipning i én retning (beskæring i 180º af omkredsen) og i to retninger (beskæring i 240 º af omkredsen).

Klippehovedet var ikke tilstrækkelig smidigt til, at nedklipningen i to retninger kunne foretages fra samme opstilling. Det krævede for megen manøvrering med traktoren, hvorfor denne metode blev udeladt fra de egentlige tidsstudier. Der blev i næsten alle tilfælde klippet fra oven af og ned, og traktoren bakkede igennem bevoksningen for at undgå at køre i det nedklippede grønt på sporet. Herefter blev gennemført to tidsstudier på i alt 59 træer i bevoksningen. De nedklippede mængder blev registreret og sorteret.

I oktober 2009 blev det nye udstyr afprøvet i en rødgranbevoksning. Under afprøvningen kunne der nås 3–6 træer pr. opstilling, hvor der tidligere skulle flyttes for hvert træ. På grund af den større smidighed i savhovedets funktioner var det nu væsentligt nemmere at foretage klipning med en opadgående bevægelse og derefter vende/vinkle savhovedet og foretage yderligere klipning af samme træ i en nedadgående bevægelse. Det var stadig kun muligt fra samme opstilling at klippe på to sider.

Skader på klippegrønt

På 11 tilfældigt udvalgte træer blev det i 2006 registreret, hvor mange af de tilbagesiddende grene, der havde skader efter behandling med hegnsklipperen. Kun mellem 5 og 7 % havde alvorlige skader – oftest forårsaget af de 2 yderste klinger. Skaderne på det nedklippede grønt var ubetydelige og lå mellem 5 og 6,5 % afhængig af skæreretning.

En senere besigtigelse af bevoksningen viste ingen skader og normal udvikling af næste generation/skørt. Ved lav klingehastighed synes at fremtræde nogle enkelte flossede brud, som dog ikke har givet nogen problemer i form af svampeangreb eller andet.

Præstationer og økonomi

Præstationen med standard aggregat var ca. 50 træer/time, og den nedklippede mængde pr. træ var i gennemsnit 8,6 kg. Det gav en præstation på ca. 430 kg/time i ren produktions­tid. Indregnes 30 % i tillægstid, bliver præstationen ca. 330 kg/time. Ved at betragte et frekvensstudie af enkeltfunktioner med det nye aggregat (tabel 1), forekommer de dengang antagne præstationer sandsynlige.

Tabel 1. Tidsforbrug ved afprøvning af hegnsklipper.


Det fremgår, at tidsforbruget til kørsel/flytning i bevoksningen relativt er reduceret væsentligt samtidig med, at tiden til egentlig produktion (nedklipning) er øget. Dette skyldes muligheden for at klippe flere træer pr. opstilling. Det forøgede tidsforbrug til manøvrering af aggregat må primært tilskrives manglende justering/ trimning af hydraulikfunktionerne.

Forudsat dette løses, vil en anslået præstation på 35-60 træer/time (350-600 kg/time) være realistisk. Selv med øgede omkostninger til sortering ved brug af hegnsklipper vil være mulighed for besparelser i forhold til brug af stangsaks eller lift og under alle omstændigheder væsentlige præstationsforøgelser.

Ergonomi

Desværre lykkedes det ikke i projektet at forbedre ergonomien for føreren. Forsøget med fjernbetjening via joystick i en styreboks forekom umiddelbart oplagt; men desværre gav det sikkerhedsmæssige problemer med tørre kviste, der kom »fløjtende« som projektiler.

Altså måtte føreren ind i kabinen igen, og udsynet i en traditionel traktor er uacceptabelt i forhold til pyntegrøntklipning. Det påvirker præstationen og selvfølgelig på sigt også førerens helbred.

Forskellige typer af læssemaskiner, skovningsmaskiner og andre basismaskiner med et godt udsyn opad i arbejdsfeltet vil kunne anvendes. Ofte vil disse maskiner kunne fremskaffes brugte og til rimelige penge. Forbedres ergonomien/udsynet fra kabinen vil præstationen med det nye aggregat ligge i den øvre ende af den anslåede præstation.

Konklusion

Forsøget viste, at det er muligt at nedklippe grønt med en hegnsklipper uden nævneværdig ødelæggelse af det nedklippede grønt eller af produktionsapparatet på de stående træer. Samtidig indikerer de opnåede præstationer med både standardmonteret og modificeret hegnsklipper, at der ved forbedringer af udstyret kan opnås præstationer, der gør anvendelse af en hegnsklipper konkurrencedygtig med brugen af stangsaks og lift til nedklipning af grønt i højder op til 10 meter. Desuden vil brugen af hegnsklipper indebære, at tætte skørter i kulturerne billigt kan klippes med henblik på at få lys og luft i kulturen og derved forebygge algedannelse. 

Tak til PAF, Søttrup Maskinstation v. Ulrik Fragtrup og Henning Elkær for midler og godt samarbejde.



Videnblad nr.: 08.02-09
Forfatter: Frans Theilby