Planlægning og forvaltning for udeskole

Der har gennem en årrække været en stigende opmærksomhed på samspillet mellem pædagogik og (ude)rum. Foto: Karen Barfod

Inden for planlægning og forvaltning af natur og grønne områder har der ikke hidtil været stor fokus på grønne områders potentiale som undervisningsrum. I Odense Deklarationen fra 2005, opstillede grønne offentlige forvaltere, friluftsorganisationer og forskere fra Norden en række erklæringer om grønne områder i byerne. Herunder lød det: »skoler bør opmuntres til, og støttes i at skabe mulighed for udeundervisning« samt »institutioner for såvel børn som ældre bør inddrage byens grønne områder, herunder fokusere på friluftsliv og naturaktiviteter i deres hverdag, hvilket også omfatter oplevelser både i nærmiljøet, i skove og i større naturområder«.

Samfundsmæssig fokus

Denne interesse udspringer forment­lig af, at der er en større samfundsmæssig fokus på udeundervisning og -læring fra offentlige, halvoffentlige, private og interesseorganisationer, (f.eks. Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening). Især må »Skoven i Skolen« fremhæves, der med hjemmesiderne www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk har spillet en vigtig rolle i udviklingen, udbredelsen og formidlingen af udeskole i Danmark.

Flere kommuner, bl.a. København, Esbjerg og Lemvig, støtter udeskole aktivt med ekstra timer, lejrpladser, transport mm. Endelig hjælper, understøtter og faciliterer mange natur­vejledere, friluftsvejledere, naturskoler og formidlingsinstitutioner skoler og lærere med udeskolearbejdet.

Forskningsresultater

Flere undersøgelser viser, at natur- og udeundervisning kan styrke børns udvikling positivt på en række områder i forhold til læring, sundhed og trivsel. Natur og grønne områder som kropsligt udviklingsrum er veldokumenteret. Natur og grønne områder som rekreativt rum i fysisk og psykisk henseende er også velundersøgt.

Både danske, men ikke mindst internationale forskningsresultater, har dokumenteret, at grønne områder har en positiv indflydelse på helbred og helse. Ligeledes har en svensk undersøgelse dokumenteret, at børn i naturinstitutioner med mange udeaktiviteter er mere rolige, mere koncentrerede og har mindre sygefravær end børn i traditionelle børneinstitutioner.

Planlægning og forvaltning som pædagogik

Friluftsliv- og naturforvaltning kan i et pædagogisk lys opfattes som samfundets og forvalterens iscenesættelse af naturoplevelser, læring, livskvalitet mm. Forvaltningen fokuserer således på, hvordan rum ikke bare omgiver mennesker, men også påvirker mennesker og deres handlinger. Populært sagt drejer pædagogik sig om, »når nogen vil noget med nogen«, og pædagogik beskæftiger sig med spørgsmålet om, »hvad er det gode liv?«. Man kan i høj grad sige, at planlæggere og forvaltere »vil noget med nogen«, at de beskæftiger sig med »det gode liv«. Der findes således en implicit sammenhæng mellem en aktiv forvaltning af natur og grønne områder og pædagogisk tænkning.

Fokus på rum og udeundervisning

Der har gennem en årrække været en stigende opmærksomhed på samspillet mellem pædagogik og (ude)rum. Man har i nogle år talt om en »spatial« vending som afløser for en »sproglig« vending inden for human- og samfunds­videnskaberne. Dette er dog først kommet sent inden for pædagogisk videnskab. Ikke desto mindre er der inden for pædagogisk forskning en øget fokus på omgivelsernes betydning. Udendørspædagogik er en af udløberne af denne øgede fokus og interesse.

Fokus på brugerne

Inden for den offentlige forvaltning har der de seneste år været en øget tendens til at fokusere på brugerne af de grønne områder. Børn og unge er af særlig interesse i denne sam­menhæng, fordi de er de kommende brugere af de grønne områder. Samtidig er udeskoleelever en vigtig målgruppe i og med, at de bruger de grønne områder i stor stil – meget mere i både frekvens og varighed end den »normale« dansker. Endelig benytter skoler, lærere og elever de grønne områder i såkaldte off-hours - dvs. tidspunkter, hvor der ikke er særlig mange andre mennesker. Det reducerer evt. konflikter mellem brugere og øger brugen til specifikke formål af de grønne områder.

Den grønne ressource

Grønne områder, og særligt byens grønne områder, er generelt ikke beskyttet eller på anden måde særligt fremhævet inden for den offentlige forvaltning. Værdierne ved grønne områder er dog mangfoldige, og der er derfor behov for at legitimere områderne for at sikre såvel beskyttelsen som udviklingen. En operationel tilgang til forvaltningsopgaven er ofte ikke tilstrækkelig til at sikre områdernes udvikling. Der er derfor gode grunde til aktivt at opsøge nye alliancer i relation til den grønne forvaltningsopgave. Samarbejde mellem f.eks. skoler og den grønne forvaltning er en sådan mulighed.

Samarbejde på tværs

Der findes flere eksempler på, at lokale forvaltere har stillet deres faciliteter til rådighed for de lokale skoler, men disse ordninger bør systematiseres ved formelle samarbejder mellem hhv. skoler/lærere og grønne planlæggere/forvaltere.

Tværfaglige alliancer mellem uddannelsessektoren og den grønne forvaltning er nødvendige, da byens parker og grønne områder, skove og strande udgør et unikt potentiale for den lokale undervisning. – Og ofte er det enkle forhold, der skal tilstræbes for at gøre områderne attraktive i en undervisningsmæssig situation.

Videnblad nr.: 12.00-12
Forfattere: Peter Bentsen og Thomas B. Randrup