Beplantninger på danske golfbaner

Allerede fra det tidspunkt golfbanen planlægges og designes, er det primære fokus på græs og faciliteter. Beplantningen kommer ofte i anden række. Planlagte beplantninger bliver enten ofte sparet væk, eller etableret så dårligt, at de efterfølgende har svært ved at overleve og bidrage til forskønnelse af golfbanen.

Projektering

I forhold til de fleste planters vækstkrav er det væsentligt at gøre sig klart, at de er ganske anderledes end f.eks. græssets vækstkrav. Jord på en fairway er behandlet og klargjort til græsvækst, og er som udgangspunkt ikke egnet til trævækst, specielt ikke på de fede østdanske jorder. Jorden bliver simpelthen for tæt. Løsningen er her at foreskrive en anderledes jordbehandling forud for plantning.

På banen bør man ikke plante store træer og ikke plante træer enkeltvis. Her kan man sædvanligvis få større succes ved at plante små træer i sammenhængende felter, hvor der kan udføres jordbehandling og ukrudtsbekæmpelse fælles for mange planter. Med tiden kan beplantningen tyndes ud, og reelt kan man ende med signaltræer af en høj kvalitet. Hvis ønsket er en åben overdrevsagtig karakter med enkeltstående træer, skal hvert jordbehandlet areal ikke være under 2 m², og hele arealet skal holdes frit for konkurrerende ukrudt over en årrække.

For mange golfspillere er naturoplevelsen – og dermed også træer og bevoksninger – en stor del af golfspillet. Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

Eksisterende praksis

På en del golfbaner er det desværre almindelig praksis, at nyplantede træer er omgivet af jord med et tæt græsdække, det være sig på fairways, i semiroughen eller i roughen. Den bare jord, der blev skabt på beplantningstidspunktet, er ikke blevet vedligeholdt.

Denne beplantnings- og plejepraksis kan kun skabe problemer og give træer af dårlig kvalitet. Græsset og træerne vil konkurrere om ressourcer så som næring, vand og plads, og en konkurrerende vegetation som græs kan med dens rødder kraftigt reducere de ressourcer, som skal være tilgængelige, for at et nyplantet træ kan vokse sig sundt og pænt.

En af de vigtigste faktorer for en god vækst er vand. Nyudplantede træer, som står i en tyk græsvegetation, vil altid skulle konkurrere med græsset om vand. Hvor hård konkurrencen om vandet er, afhænger af bl.a. kvantiteten og kvaliteten af græstæppet, samt hvilken græstype der er fremherskende. Nogle græsser er gode til at optage vand nær overfladen, hvorimod andre henter deres vand længere nede i jorden. Konkurrencen om vand afhænger derfor meget af, hvor de forskellige planters rødder er, og om vandet er tilgængeligt i de lag, hvor rødderne er. De nyplantede træer er mere sårbare over for vandstress, da de har en begrænset rodzone.

Amerikanske undersøgelser har vist, at nogle græsser er særlig gode til at konkurrere om vandet, og at de påvirker nyplantede træers vækst negativt. At de danske græsser der forekommer på fairways, i semiroughen og i roughen også kan have den indflydelse, formodes at være tilfældet.

Et andet stort problem ved at have græs helt ind til stammen af træerne er, at det giver en meget stor risiko for beskadigelser af stammen og højtliggende rødder ved græsslåning. Sådanne skader er indfaldsvej for svampeangreb.

Ukrudt, vand og beskæring

Om ukrudtsbekæmpelsen er en del af etableringen eller af driften kan diskuteres, men erfaringen fra golfbanerne viser, at det netop er her, det går galt. Hvis en nyplantning ikke holdes fri for ukrudt i maj og juni, vil ukrudtet stjæle alt vand og næring, og planten vil enten dø eller blive varigt svækket. Man kan anvende træflis eller bark til at afdække plantearealerne med, men det forudsætter, at alt forarbejdet er gjort korrekt. Det kan ikke anbefales at afdække jorden før tidligst efter én vækstsæson, hvor der har været ukrudtsbekæmpet, og planterne er kommet i vækst. Ukrudtsbekæmpelsen foretages bedst som en overfladisk jordbehandling, hvor man holder overfladen løs og dermed også nedsætter fordampningen af jordvandet.

Det første år efter plantning kan det være nødvendigt at vande, hvis der kommer et tørt forår og forsommer. For nyplantede træer er der især behov for vanding frem til Sct. Hans. Efterhånden som beplantningerne vokser til, kan der blive behov for at foretage udtynding og evt. beskæring for at opnå det ønskede udtryk.

Allétræer på golfbaner

På steder hvor man ønsker at gøre mere ud af beplantningen, og hvor der ønskes et hurtigere resultat, kan der med fordel plantes højstammede allétræer. Ved plantning af store træer skal der foretages forberedelse af jorden – ikke kun i et område svarende til rodklumpens størrelse – men i et areal svarende til rodens forventede udvikling. Som minimum skal der graves et hul dobbelt så bredt som rodens udstrækning, foruden at der skal sikres mulighed for rodvækst videre ud i den omgivende jord.

Højstammede allétræer skal naturligvis også friholdes for ukrudt, og vælger man at anvende dækmaterialer, flis eller bark efter et år, må disse ikke ligge op ad stammen. Der skal påregnes vanding i 2-3 år alt efter størrelsen på træet. Som hovedregel skal man fortsætte den intensive etableringspleje, indtil træerne har en årlig højdetilvækst på 30 cm, som tegn på at de er etableret på voksestedet.

Træer udtaget fra eksisterende bevoksninger og udplantet som enkeltstående træer, er sjældent en god løsning. Resultatet er skæve og spinkle træer, der vokser dårligt. Foto: Jens Peter Nielsen

»Genbrug« af træer.

For at spare penge er der golfbaner, der forsøger sig med at flytte træer fra eksisterende bevoksninger på egen golfbane til udplantning andet sted på banen. Dette er en dårlig løsning, da disse træer ikke har et rodnet, der er egnet til at blive flyttet – i modsætning til planteskoletræer.

Hvis det skulle lykkes at få et træ fra egen bevoksning til at overleve udplantning på golfbanen, bliver resultatet sjældent tilfredsstillende. Træet vil være skævt og have for spinkel stamme efter at have vokset i læ fra andre træer i flere år.

Fokus på træer

Når man planlægger beplantning på banerne, og når man vedligeholder træplantninger, er det vigtigt at gøre sig klart hvilke træer, der stadig skal være til stede om 20-50 år, og hvad deres funktion skal være. Det kan f.eks. være signaltræer, der er med til at definere et golfhul, eller det kan være ønsket om en tættere vegetation, der skal fungere som tilflugtssted for vildt og fugle – muligheder og funktioner der bør diktere beplantnings- og plejestrategi.For mange spillere er en god naturoplevelse en del af golfspillet, hvor træer og bevoksninger er med til at skabe atmosfære og give naturen og spillet karakter. Det er naturligt at fokus er på græsset, spillekvaliteten og service for spillerne, men den gode golfbane kan adskille sig fra den brede gruppe af baner ved at sætte mere fokus på beplantningen.

Videnblad nr.: 08.00-06
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Palle Kristoffersen