Dato: 01-03-2008 | Videnblad nr. 08.00-08 Emne: Generelt

Landskabsplanter med genetisk bredde

I »Buskprogrammet« er der fokus på fremavl af hjemmehørende træ- og buskarter. Målet er at kunne levere en fremtidig frøforsyning med genetisk bredt plantemateriale til det åbne land. De første frøplantager er i gang med at producere frø.

De gode frøkilder findes i bevoksninger som regnes for oprindelige og delvist urørte, f.eks. som her ved Møns Klint. Foto: Jan Svejgaard Jensen

De gode frøkilder findes i bevoksninger som regnes for oprindelige og delvist urørte, f.eks. som her ved Møns Klint. Foto: Jan Svejgaard Jensen

I 2001 indledte Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen forskningsprogrammet »Landskabsfremavl – bedre plantemateriale af danske landskabsplanter til skovbryn, vildtplantninger og læhegn« eller kort sagt »Buskprogrammet«. Det omfatter alt lige fra egetræer til roser, men i alle tilfælde danske arter af træer og buske med stor genetisk bredde. I forbindelse med »Buskprogrammet« er der for nylig publiceret en række beskrivelser af planter for vildtet.

Egefrø som eksempel

En af grundene til projektet skyldes mangel på godt frømateriale og et ønske om at beskytte og bevare de danske genressourcer. Problemet belyses godt med eg, hvor man i Danmark i mange år har importeret op mod 80 % af sit frø fra Holland. Frø af danske frøkilder har været svære at skaffe. Det har betydet at mange bevoksninger på udsatte lokaliteter har set syge og utrivelige ud. Siden er der kåret adskillige frøbevoksninger af dansk oprindelse og etableret ca. 50 ha frøplantager med afkom fra plustræer af stilkeg og vintereg. Pga. de store frømængder der skal bruges, er der dog stadig lange udsigter til selvforsyning.

For buskarterne er der andre problemer og løsninger. De naturlige bestande er små og findes spredt i landskabet. De er derfor dyre at samle frø fra. Derfor har de danske frøproducenter besluttet at dyrke frøplantager af en lang række arter, hvor frøet kan høstes billigt og nemt. I modsat fald oversvømmes vi med billigt udenlandsk frø, hvis vækst i Danmark i bedste fald er ukendt og ofte viser sig at være ringe. Hvad angår buskarterne, vil man inden for meget overskuelig tid kunne dække det danske frøbehov.

Fra indsamling til anlæg

I buskprogrammet udvælges egnet materiale til frøplantager, og det indsamles og opformeres i plantager, hvor man kan kombinere udnyttelse, genbevaring, videreforædling og forskning. Indsamlinger af frø foretages ofte på botanisk meget kendte lokaliteter. Der bygges på alle tilgængelige kilder, herunder botaniske registreringer, Skov- og Naturstyrelsens genbevaringsstrategi og udpegning af naturskove. Der lægges vægt på at beskrive lokaliteterne og notere egenskaberne for de enkelte buske der samles ind på. Man vælger typisk sunde og robuste træer og buske. Frøene bliver udsået i planteskolen. Siden bliver planterne sat ud i forsøg, hvor man typisk kender hver enkelt træs mor. Forsøgene anlægges på to forskellige lokaliteter dels af sikkerhedshensyn, dels for at prøve planterne under varierende klimatiske betingelser. Forsøgets resultater kan man siden bruge til at forbedre plantagernes kvalitet gennem tynding. Plantagerne indeholder typisk afkom fra 60-120 buske eller træer fordelt på 8-10 forskellige lokaliteter som repræsenterer den region de findes i. Herved sammensættes en bred genetisk variation. Der indsamles som udgangspunkt i to geografiske zoner, Østdanmark og Vestdanmark, hvor det indsamlede plantemateriale holdes adskilt.

Femhammet pil i pilearboretet ved Gl. Avernæs. Foto: Jan Svejgaard Jensen

Femhammet pil i pilearboretet ved Gl. Avernæs. Foto: Jan Svejgaard Jensen

Nye arter

Dokumentation af det indsamlede materiale er vigtig. Gennem indsamlingerne opnås en betydelig mere klar fornemmelse af de enkelte arters udbredelse og for arternes samspil med andre arter i deres naturlige udbredelsesområde. Det har givet overraskelser. Vi ventede f.eks. ikke at finde en så stor udbredelse af fuglekirsebær og kvalkved i det nordvestlige Jylland. De kan endog være ret dominerende. Koralhvidtjørn er en dansk art, som ikke findes på markedet, og som kun de færreste kender. Ikke desto mindre er den meget udbredt og findes i det meste af landet. Koralhvidtjørn er ret anderledes end almindelig hvidtjørn og engriflet hvidtjørn og kan blive meget stor og smuk. Projektet har derved den store betydning, at der fremskaffes materiale, som ikke har været kendt før. Det gælder også for ret sjældne arter som f.eks. tarmvridrøn og blød filtrose.

Udplantes i forsøg

Det indsamlede plantemateriale opformeres i planteskole og udplantes i forsøg. Forsøgene skal bl.a. bruges til at undersøge, om der er forskel mellem de enkelte populationer, og om det er muligt at udpege individer, som har specielt ønskede egenskaber. Desuden kan man sortere de dårligste individer fra og opnå en reel forædlingsgevinst. Forsøgene måles regelmæssigt, og der lægges primært vægt på egenskaber, som har betydning for beskrivelse af klimatisk tilpasning: udspring, afmodning, blomstring og frugtsætning. Herved opnås der mulighed for at beskrive variationsmønstre for de enkelte arter og inddele landet i klimazoner beregnet på basis af buskenes biologi. Endvidere kan man undersøge arternes populationsbiologi og undersøge indavls- og slægtsforhold.

Det vil også stadig være vigtigt at undersøge artsforhold og hybridisering for at få en bedre forståelse og for at luge uønskede individer ud. Dunbirk og vortebirk kan i enkelte tilfælde forveksles, og selv om de næsten ikke krydser indbyrdes, er det vigtigt at få sorteret de uønskede ud af plantagen, så der ikke høstes frø på dem. I praksis vil forsøgene blive brugt til at revidere fremavlsplanerne for de enkelte træarter. Der kan være enkelte træer, der skal sorteres fra og måske også hele populationer, der skal fjernes for at anlæggene vil egne sig for frøproduktion.

Fremtidige perspektiver

Projektet har langsigtede perspektiver, men enkelte af frøplantagerne er begyndt at producere frø. I første omgang af tjørn, men om relativt få år kommer de fleste buskarter med. Sammen med de frøproduktionsanlæg der allerede findes i Danmark, kan det sikre den fremtidige forsyning med dansk frø. På nuværende tidspunkt har vi indsamlet materiale fra ca. 20 arter. I fremtiden vil der blive iværksat ny forskning i disse arter. Desuden vil vi fortsætte arbejdet med indsamling af nye arter og også forholdsvis sjældne danske arter, som brugerne også kan få glæde af.



Videnblad nr.: 08.00-08
Forfatter: Jan Svejgaard Jensen