Flerårige - eller mangeårige - tulipaner

Erfaringen viser at en del sorter af tulipaner mest fungerer som »sommerblomster«, dvs. at de kun blomstrer det første år efter at være lagt i jorden. Visse sorter af tulipaner kan dog sagtens agere som stauder – dvs. at de blomstrer år efter år. Foto: Jane Schul

Tulipaner er nok for de flestes vedkommende ensbetydende med Holland. Ikke så underligt, for hollænderne har en meget stor del af æren for tulipanernes udbredelse og produktion. Men ikke for deres oprindelse. Af de ca. 120 registrerede tulipanarter, stammer hovedparten – tre fjerdedele – fra stepperne i Centralasien, Tyrkiet og Kaukasus, halvdelen endda inden for et område på kun tusind kvadratkilometer.

Nogle af disse arter optræder kun som vilde, andre kan skaffes hos specielle løgavlere som »botaniske tulipaner« med navne som Tulipa batalinii og T. urumiensis. Andre er mere velkendte som Tulipa greigii, T. fosteriana, T. kaufmanniana og T. praestans, og findes endda i navngivne sorter. Og så er der alle de andre, som efterhånden er opstået gennem århundreders krydsningsarbejde og blevet grupperet efter tidspunkt, form, karakter og farve: »Enkelt tidlig«, »Darwin« og »Liljeblomstrede«, blot for at nævne nogle.

Som sommerblomster eller stauder

Tulipaner er med god grund populære forårs- og forsommerblomster. Nye sorter kommer til hvert år i næsten alle farver. Tulipaner er gode at kombinere med sommerblomstrende buske og sent udspringende stauder som bronzeblad og hosta. Erfaringen viser dog, at en del sorter mest fungerer som »sommerblomster«, mens andre sagtens kan agere som stabile stauder.

Det er derfor nyttigt, hvis man inden for et utal af farver, størrelser og former, også er i stand til at vælge ud fra planternes egenskaber til de respektive formål. Som forårs­løg, der alligevel skal erstattes med sommerblomster, har man ikke den store gavn af løgenes flerårighed, hvorimod de mere vedvarende med stort udbytte kan bruges både til forvildning og til sæsonforlængelse i egentlige bede.

Treårigt forsøg på Life

For at belyse hvilke arter og sorter af tulipaner, der kan tænkes anvendt som et permanent – eller i hvert fald forholdsvis stabilt – islæt i parker og haver, er et treårigt forsøg med 24 forskellige tulipansorter anlagt i haven bag KU-Life på Rolighedsvej. Løgene er udvalgt i samarbejde med og sponsoreret af det hollandske løgfirma Verver og observeret og optalt gennem tre sæsoner. Løgene blev lagt ud i felter på 60 x 75 cm i et system med 3 x 8 felter, og dette system blev gentaget 3 gange. I hvert felt blev lagt 30 løg af hver art/sort; der blev således lagt 90 løg i alt af samme type.

Europæiske afprøvninger

Desuden er der indhentet information fra det tyske fagblad Garten­praxis og Internationaal Bloembollen Centrum i Holland, der i årene 1996 til 2001 har udført en række afprøvninger over det meste af Europa. Vi kan bedst sammenligne os med de afprøvninger, der er foretaget i Höxter, Tyskland, hvor de gennemsnitlige klimaforhold svarer nogenlunde til vores. Desuden er de endelige resultater holdt sammen med personlige erfaringer fra dyrkning i både forfatterens have og i Det kgl. Danske Haveselskabs have på Frederiksberg.

Placering

Tulipaner er steppeplanter, der trives bedst på jorder, der er fugtige om foråret, men tørre og varme om sommeren. Denne gennemtørring er en del af forudsætningen for, at der dannes nye blomsteranlæg til næste år – og det danske vejr leverer som bekendt ikke altid de ønskede varme, tørre somre. Her kan en placering af løgene under letløvede træer/buske hjælpe lidt på en for rigelig nedbørsmængde.

Læggedybde

Som for øvrige løgs vedkommende antages det, at en passende læggedybde er ca. 3 gange løgets højde, men informationer fra forskellige kilder antyder, at der opnås en bedre overlevelse ved dybere lægning. Det kan i hvert fald forsøges. Rent pasningsmæssigt er det fornuftigt at gøre som de professionelle avlere: Klippe hovederne af umiddelbart efter afblomstringen.

Virus- og svampesygdomme

Ud over at forskellige sorter har forskellige vækstkrav, er sygdomme og skadedyr væsentlige begrænsende elementer i vore haver. Virus overføres med stik fra bladlus eller jordlevende fladorme og de angrebne planter dør i løbet af kort tid. En række svampesygdomme som gråskimmel, fusariumråd og penselskimmel kan også gøre stor skade. Specielt i forbindelse med nyplantninger og hvis dyrkningsforholdene ikke er de bedste, vil disse sygdomme kunne udrydde hele bevoksninger i løbet af få år. Det bedste, billigste og nemmeste råd vil være at fjerne alle syge planter så hurtigt som muligt for at begrænse smittekilderne.

Videnblad nr.: 08.04-01
Forfatter: Jane Schul