Dato: 12-07-2021 | Videnblad nr. 08.07-04 Emne: Vildtvoksende urter

Semi-naturlige urteagtige vegetationstyper i og omkring byer: etablering og udvikling

Introduktion af hjemmehørende urteagtige planter og strategisk forstyrrelse af græstæppet kan omdanne artsfattige græsarealer til urtedominerede plantesamfund. Over tid kan det øge natur- og oplevelsesværdi i et forholdsvis artsfattigt plantesamfund.

Projektleder Mona C. Bjørn i færd med at fjerne det afklippede og visne biomasse fra forsøgsfelterne.
Fra vinteren 2011 og frem til 2021 er forsøgsfelterne plejet ved hjælp af slåning med buskrydder i februar-marts, mens jorden stadig er frossen. Biomassen rives sammen og fjernes efterfølgende. Foto: Mona C. Bjørn

Påvirkning af artsdiversiteten i græsarealer

Strategisk og målbevidst planteanvendelse er et centralt element i landskabsarkitekturen, men videngrundlaget i forhold til urteagtige plantesamfund er mangelfuld. Det var i 2009 afsæt for et ph.d.-projekt om planlægning, etablering og udvikling af semi-naturlige urteagtige plantninger. Forsøgene blev videreført, og resultaterne er nu ved at blive gjort op efter 10 vækstsæsoner. Formålet var og er at undersøge mulighederne for at påvirke artsdiversiteten i græsdomineret vegetation på tidligere dyrket landbrugsjord ved at indplante hjemmehørende urter (ikke græsser, halvgræsser, siv).

30 forsøgsfelter med 19 arter

Vegetationsforsøget blev anlagt på Københavns Universitets forsøgsgård i Taastrup i 2010 som et randomiseret (tilfældig udvælgelse) blokforsøg på et braklagt artsfattigt og draphavredomineret areal. Inspireret af internationale forskningsresultater blev de øverste 20 cm tørv og muld skrabet væk for at reducere spiring fra frøbanken. Egentlig var planen, at forsøgsarealet skulle reolgraves (dvs. ombytte 20 cm topjord med 20 cm underjord), men på forsøgsgården var areal ikke et problem, og derfor blev topjorden blot skrabet til side.

I hvert af de 30 forsøgsfelter blev der plantet 121 småplanter med en plantetæthed på 30 planter per m2. Der indgik i alt 13 flerårige arter og 6 kortlivede (enårige, toårige, mangeårige). Småplanterne blev hovedsageligt opformeret fra lokale frøkilder, men to arter blev indkøbt fra Veg Tech A/S, Sverige.

Fra vinteren 2011 og frem til 2021 er vegetationen i forsøgene plejet ved hjælp af slåning med buskrydder i februar-marts, mens jorden stadig er frossen. På dette tidspunkt af året er den overjordiske biomasse vissen, og frøene er spredt naturligt. Det afklippede materiale er efterfølgende revet sammen og fjernet for at forbedre spiringsbetingelserne.

De første resultater

Hovedresultaterne fra den tidlige succesionsfase kan opsummeres i fem pointer (Bjørn et al. 2019):

  • Artsrige urtedominerede plantesamfund er modstandsdygtige over for invasion af græsarter
  • Høj plantetæthed og stående biomasse reducerer kolonisering fra omgivelserne
  • Klipning til sort jord i juli reducerer vækst og produktion af overjordisk biomasse året efter
  • Årlig nedklipning og fjernelse af biomasse reducerer kolonisering af vedplanter
  • Intervention er nødvendig for at bevare høj artsdiversitet

I 2020 har vegetationsforsøget forløbet over 10 fulde vækstsæsoner, og vi vil nu lave en slutopgørelse. Store dele af forsøget er stadig urtedomineret, men de lavest liggende og mest fugtige felter er med tiden blevet græsdominerede. I kontrolfelterne er succesionsprocessen gået fra bar jord til græsdomineret vegetation i den tidlige succesionsfase, men efter 10 år har mange af forsøgsarterne spredt sig til kontrolfelterne og derved skabt en mere artsrig urtedomineret vegetation.

Eksempler på plantearter: Agermåne, hvid snerre, merian, blåhat, hulkravet kodriver og stor knopurt
Agermåne, hvid snerre, merian, blåhat, hulkravet kodriver og stor knopurt er eksempler på arter, der kan etableres på en næringsrig lerjord efter minimering af frøbanken f.eks. ved reolgravning. Foto: Mona C. Bjørn

Supplerende forsøg i praksis i en kommune

I 2016 tildelte 15. Juni Fonden økonomisk støtte til bl.a. at formidle forskningsresultaterne fra Taastrup-forsøget til borgere og den grønne branche. I samarbejde med – og med støtte fra – Ballerup Kommune etableredes demonstrationsfelter foran Ballerup Rådhus. Her var størstedelen af området udlagt til brugsplæner eller fælledgræs.

I områderne med fælledgræs mellem træer (og kabler i jorden) blev felter á 1-5 m2 reolgravet i en total dybde på 40 cm. Felterne blev tilplantet med småplanter (14 arter) med en tæthed på 20 × 20 cm i halvforbandt; felterne repræsenterer Taastrup-forsøget i praksis på et offentligt areal. Hele området plejes ved én årlig nedklipning til bar jord i februar-marts måned. Vegetationsudviklingen registreres f.eks. ved analyser af dækningsgrad, og fra 2021 dokumenteres den tilknyttede fauna (bestøvere).

Belyse det langsigtede potentiale

I de kommende år håber vi at kunne belyse det langsigtede potentiale i vegetationens betydning som overvinteringshabitat for leddyr ved etablering af ”diversitets-hotspots” med stratetisk ekstensiv pleje. Både langtidsforsøget i Taastrup og demonstrationsfelterne i Ballerup bidrager til denne evaluering. At forske i vegetationsdynamik kræver tid og tværfagligt samarbejde – en absolut nødvendighed, når målet er at understøtte biodiversitet i og omkring byer.

Tæt urtedomineret, blomsterende vegetation
Variation i vækstform, højde, spredningsstrategi og blomstringsperiode medfører strukturel kompleksitet i vegetationen, hvilket gør den modstandsdygtig for kolonisering af f.eks. græsser og bidrager til understøttelse af lokal biodiversitet. Foto: Mona C. Bjørn

Anbefalet læsning:
Bjørn, M. C., Weiner, J., Kollmann, J., & Ørgaard, M. (2019). Increasing local biodiversity in urban environments: Community development in semi-natural species-rich forb vegetation. Landscape and Urban Planning, 184, 23-31. 

Davies, A., Dunnett, N.P. & Kendle, T. (1999). The Importance of Transplant Size and Gap Width in the Botanical Enrichment of Species‐Poor Grasslands in Britain. Restoration Ecology, 7: 271-280.

Hitchmough, J., de la Fleur, M. & Findlay, C. (2004). Establishing North American prairie vegetation in urban parks in northern England: Part 1. Effect of sowing season, sowing rate and soil type. Landscape and Urban Planning, 66, 2, 75-90. 

Mikkelsen, V.M., Hansen, K. & Jensen, J. (1968). Vejkantens planteliv 1. udgave, Forlaget Haase, København.

Walker, K.J., Stevens, P.A., Stevens, D.P., Mountford, J.O., Manchester, S.J., Pywell, R.F. (2004). The restoration and re-creation of species-rich lowland grassland on land formerly managed for intensive agriculture in the UK. Biological Conservation, 119, 1, 1-18.



Videnblad nr.: 08.07-04
Forfattere: Mona C. Bjørn og Marian Ørgaard

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt