Rådgiversvar: Sitkabladlus i 2020
Spørgsmål
Vi har set voldsomme angreb af sitkalus på hugstmoden sitkagran i en af vores skove. Alle gamle nåle er kastet. Det gælder nok i øvrigt alle magre jorde. Det drejer sig også om bestandstræer, ikke alene hegnstræer.
Mine ellers så fine blågraner står nærmest helt afnålede, kun de yderste dele er grønne. Hvad kan årsagen være til det?
Svar
Vi har modtaget flere henvendelser i 2020 om kraftige skader på grund af sugning af sitkabladlus (Elatobium abietinum). Både på træer i hegn og i bestandstræer, samt i private haver, hvor det typiske er blågran, det går ud over. Situationen minder rigtig meget om de store sitkabladlusår i 2007-2008. Oven på to milde vintre forekom dengang kraftige nåletab et par år i træk, og det samme er sket nu.
Man antager, at rødgran er det oprindelige værtstræ for sitkabladlusen. Det bygger man især på, at denne art tolererer sugning i langt højere grad end de nordamerikanske Picea-arter, herunder sitkagran (Picea sitchensis), hvidgran (Picea glauca) og blågran (Picea pungens).
Milde vintre og forår er optimale for bladlus
I kystnære områder (med milde vintre) – fx i Danmark - formerer arten sig næsten udelukkende partenogenetisk (ukønnet) og levendefødende (dvs. uden æg). I Central- og Østeuropa produceres der vinteræg.
Sitkabladlus kan formere sig ned i hvert fald 4⁰C, mens -7⁰C er fatalt. Når vi haft en mild vinter og en mild marts, kan der forekomme meget store tætheder af sitkabladlus i perioden april-maj. I løbet af juni måned aftager tætheden som regel dramatisk.
Der er fundet en lang række naturlige fjender, som bidrager til dette: flere fuglearter (især mejser), 28 bille-arter (især mariehøns og blødvinger), seks arter af svirrefluer, et tilsvarende antal arter af guldøjelarver, fem arter årevingede (snyltehvepse), ni arter af edderkopper samt seks arter af insektpatogene svampe. Se også Videnblad om Nyttedyr i juletræer.
Forhåbentlig kun de gamle nåle
Sugningen i april-maj holder sig til de gamle nåle. I år med kraftig aktivitet som i år, kan man derfor i juni se træerne stå tilbage med bare årsskuddets nåle, ganske som det ses på blågranerne. Indholdsstoffer i disse nåle gør dem på dette tidspunkt uspiselige for bladlusene. Hvis vejrforholdene i efteråret favoriserer bladlusene, sker det, at sugningen kan genoptages. Hvis efterårssugning forekommer, kan det medføre døden for træerne, da de ikke kan stå uden nåle frem til skudbrydning næste forår.
Så længe årsskuddets nye nåle stadig er intakte, anbefales det at se tiden an. Hvis ikke sugningen bliver genoptaget i efteråret, klarer træerne sig. Efter tre nye nåleårgange vil skaden ikke være synlig.
