Nyttedyr i juletræskulturen I

Kend dine gratis hjælpere -1

Juletræskulturer er levested for en lang række insekter og andre dyr. I virkeligheden udgør listen over skadedyr kun en meget lille del af, hvad man kan støde på. Udover at kende sine skadedyr, kan det være nyttigt at kende rovdyrene og de andre nyttedyr. De er en del af forklaringen på, at der ikke er behov for at bekæmpe skadedyr hvert år eller i alle bevoksninger.

Det kan være nyttigt at vide, hvordan man kan fremme forholdene for skadedyrenes naturlige fjender. Det er det, man i andre grene af jordbruget udnytter mest muligt i de såkaldte integrerede produktionssystemer. Her beskrives mariehøns og guldøjer, mens Videnblad nr. 5.5-32 beskriver visse af de øvrige nyttedyr.

Figur 1 (t.v.). Æg fra mariehøne. Figur 2 (i.m.). Mariehøne-larver. Figur 3 (t.h.). Voksne mariehøns.

Mariehøns

Den syvplettede mariehøne er et af de mest populære og velkendte nyttedyr. Ethvert barn kender den voksne mariehøne; men ofte bliver larven og puppen forvekslet med eller antaget for at være et skadedyr. Både de voksne mariehøns og larverne lever af bladlus, mens de voksne biller desuden supplerer kosten med bl.a. pollen og svampesporer. En mariehøne-larve æder op mod 600 bladlus i løbet af sin larvetid.

Da mariehøns gerne overvintrer i skove og på nåletræer, kan man faktisk gøre sig håb om at få særlig gavn af mariehønsene dér. Mariehøns beskytter sig mod bl.a. fugle ved at udskille en ildelugtende væske, når de bliver generet.

I skoven finder man flere forskellige arter af mariehøns. Fælles for dem er deres kraftige farver og hvælvede facon, f.eks. den gule med 21 pletter og den øje-plettede mariehøne; men mest almindelig er den røde, 7-plettede.

Æggene er orange-gule og lægges opretstående i klynger (se figur 1) – 10-20 stykker sammen – i bladluskolonier. Æglægningen strækker sig over en længere periode hovedsagelig i maj afhængig af vejret og af tætheden af bladlus.

Larven er karakteristisk mørkt gråblå med gule og sorte prikker samt børsteklædte vorter (figur 2). Larverne forpupper sig normalt i juni eller juli måned. I år med gode fødemuligheder under æglægningen og under larveperioden i juni-juli, kan vi i juli-august opleve store sværme af nyklækkede voksne mariehøns. Der er kun én generation om året.

Guldøjer

De voksne guldøjer er kraftigt lysegrønne eller gulbrune (figur 6). Vingerne er store og klare med et kraftigt ribbenet. Som navnet siger har de gyldent skinnende øjne.

Figur 4 (t.v.). Guldøje-æg. Foto: Jack Kelly Clark. Figur 5 (i.m.). Guldøje-laver. Foto: Jarmo Holopainen. Figur 6 (t.h.). Voksen guldøje. Foto: Hans Peter Ravn.

Larverne – kaldet »bladlusløver« – fortærer ud over bladlus også små sommerfuglelarver, fluer mm. Larverne, der er aktive fra en gang i juni måned, kendes på de karakteristiske seglformede kæber og den cigarformede krop med børster samlet i stjerneformation på vorterne (figur 5). Kæberne er hule og bruges til at udsuge byttet.

Æggene, der er forsynet med en stilk (figur 4), lægges i maj, ofte i bladluskolonier. De voksne guldøjer ernærer sig af pollen, nektar, honningdug o.lign. og tiltrækkes derfor af blomstrende planter. Der kan forekomme 2 generationer pr. år.

Litteratur

Mandahl-Barth, G., 1991: Hvad finder jeg i skoven. Politikens Forlag.
Olsen, L.-H., J. Sunesen, og B.V. Pedersen, 2003: Små dyr i skoven. G.E.C. Gads Forlag.

Fotos

Jack Kelly Clark, Courtesy University of California Statewide IPM Program.
Jarmo Holopainen, Department og Ecology and Environmental Science, University of Kuopio, Finland.
Hans Peter Ravn, Skov & Landskab

Videnblad nr.: 05.05-31
Forfattere: Hans Peter Ravn, Charlotte Deleuran Nielsen og Thomas Lisborg