Rådgiversvar: Svamp ved klatrebanetræ

Spørgsmål

I forbindelse med gennemgang af en klatrebane fandt jeg denne svamp på rødderne af et gammelt stød. Er det kulsvamp, og kan den brede sig til træet ved siden af?

Svamp på rod ved foden af fyr — Svam på rod af gammelt stød ved siden af fyrretræ med klatrebane

Svar

Det er helt sikkert ikke kulsvamp, og den parasit går heller ikke på fyr, som træet ved siden af ser ud til at være. Det gamle stød må være fra en birk, for der er tale om foranderlig kulbær (Jackrogersella multiformis), som ofte findes på denne træart ifølge Danmarks Svampeatlas. Jeg har tjekket med min kollega Thomas Læssøe, som bekræfter, at der er tale om stromata af foranderlig kulbær. Selve frugtlegemerne er små krukkeformede perithecier, som er nedsænket i fællesvævet (stroma). De små buler, man kan se på toppen af puderne, er peritheciernes munding. Dette er ret typisk for gruppen af kulkernesvampe, som også kulsvamp hører til.

Stromata med perithecie mundinger — Hver pude er et såkaldt fællesstroma, og de små buler er der, hvor mundinger af de nedsænkede frugtlegemer (perithecier) stikker ud.

Du behøver altså ikke være bekymret for, at svampen er en trussel for træet med platformen. Den kan blot betagtes som et fint biodiversitetsindslag. Men det er godt at være opmærksom og inspicere træerne jævnligt for vednedbrydende svampe og andre tegn på problemer.

Platform på træ set nedefra — Platformen er sat op ved at klemme bjælker mod stammen fra alle fire sider.

Uhensigtsmæssig monteringsmetode

Derimod vil den valgte opsætningsmetode med tiden slå træet ihjel. Når man klemmer på barken, dræbes vækstlaget (kambiet), og der kommer ikke nye årringe under de områder, hvor træstykkerne presser mod barken. Se eksempel fra en hestekastanje på en legeplads, hvor der sad et legehus i en kort årrække.

Dyb fure i barken efter legehus — Den dybe fure i barken er lavet af en tilsvarende bjælke, som holdt et legehus.

Det tager mange år, før træet går ud, da det stadig kan få vand op i de eksisterende årringe. Så træet holder nok banens levetid, der typisk anses for at være 25 år. Dog ser man somme tider, at der går barkbiller i svækkede nåletræer, men det er nok mest en risiko i rødgran.

Hvis man ønsker, at træer skal overleve, også efter at banen fjernes, skal der bruges en anden monteringsteknik, som beskrevet i Videnblade og et notat om træinstallationer. Den korrekte metode bruger gennemboring, som giver en mindre skade på de vitale væv, nemlig kambierne i barken. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan sætte ting op i træer, uden at lave skade, selvom det nogen gange feljagtigt påstås, at klemmeteknikken er skånsom, fordi man ikke borer. Skader er uundgåelige, så det gælder om at give træet den bedste chance for at overvokse skaden.