Dato: 01-11-2007 | Videnblad nr. 11.05-04 Emne: Arbejdsstedet

Skimmelsvampe og terpener som arbejdsmiljøproblem

Terpener er flygtige duftstoffer fra harpiks, og disse naturlige opløsningsmidler kan give gener. Skimmelsvampe kan være et alvorligt arbejdsmiljøproblem, hvis usolgte juletræer eller skrottede træer fra saneringshugster lagres i stakke og senere flises. Skimmelsvampe vil også opformeres kraftigt i flisen fra juletræer. Hensigtsmæssig håndtering kan mindske problemet.

Figur 1. Mikrofoto af skimmelsvampe med sporebærende hoveder, der stikker op i luften. Sporerne frigives ved den mindste luftstrøm. Foto: Simon Skov

Figur 1. Mikrofoto af skimmelsvampe med sporebærende hoveder, der stikker op i luften. Sporerne frigives ved den mindste luftstrøm. Foto: Simon Skov

Arbejdet med juletræer og klippegrønt kan medføre en helbredsrisiko. Der findes desværre ingen videnskabelige undersøgelse er emnet. Dette Videnblad er derfor baseret på erfaringer og generel viden om skimmelsvampenes vækst og spredning samt litteratur om de naturlige terpener i harpiks.

Nedenstående er en vurdering af de risici som findes i produktionen, mens forbrugerrelaterede problemer behandles i Videnblad nr. 7.6-3.

Beretninger fra producenter af juletræer og klippegrønt peger på to typer problemer: skimmelsvamp og harpiksstoffer (terpener).

Terpener

Klipning og håndtering af pyntegrønt medfører, at der fordamper flygtige stoffer fra harpiks. Umiddelbart er de fleste enige om, at det dufter dejligt, men der er tale om naturlige opløsningsmidler (terpener), som påvirker vores luftveje og nervesystem.

Det er velkendt, at »granduft« i store mængder kan give hovedpine og utilpashed. Det er påvirkningen af nervesystemet, der medfører disse gener. For arbejderne, som klipper grønt eller skover træer, foregår arbejdet dog i det fri, hvorfor påvirkningen sandsynligvis vil være moderat. Følsomme luftveje kan dog blive irriterede af den kemiske påvirkning og kan bl.a. reagere med øget slimproduktion, som giver hoste.

Harpiks kan også give eksem f.eks. på hænderne, men denne risiko minimeres i praksis ved at bruge arbejdshandsker (se Videnblad nr. 11.2-2) både til nedklipningsopgaven og bundtningsopgaven.

Skimmelsvampe

Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe, der især lever på fugtige steder med let nedbrydelig næring. Vi kender dem fra marmeladeglasset eller det gamle brød, og som lugten af fugtig kælder. Lugten stammer fra de skimmelsvampe, som vokser i kælderen. Skimmelsvampe på juletræer og i flis kan for det meste hverken ses eller lugtes, men de er der!

Skimmelsvampene spreder sig ved hjælp af mikroskopiske sporer, som f.eks. dannes på små ’hoveder’ (figur 1). Svampen danner ’hovederne’, så de stikker lidt frem. Selv den mindste luftbevægelse løsner de modne sporer, som svæver væk. Lander en spore på et egnet levested, vil den spire til en lille koloni, som igen danner sporer, som svæver ud osv.

Figur 2. Tiloversblevne, nettede juletræer, der har ligget sommeren over i stak. Nu er træerne kraftigt angrebet af skimmelsvampe, og al håndtering af træerne medfører, at skimmelsvampene frigiver enorme mængder sporer til luften. Disse sporer er sundhedsskadelige og bør undgås. Stakken bør brændes af og ikke forsøges fliset. Foto: H. C. Henriksen

Figur 2. Tiloversblevne, nettede juletræer, der har ligget sommeren over i stak. Nu er træerne kraftigt angrebet af skimmelsvampe, og al håndtering af træerne medfører, at skimmelsvampene frigiver enorme mængder sporer til luften. Disse sporer er sundhedsskadelige og bør undgås. Stakken bør brændes af og ikke forsøges fliset. Foto: H. C. Henriksen

Skrottede juletræer

Hvis juletræerne er fældet og pyntegrøntet klippet, men ikke er blevet solgt/hentet, bliver det hele til affald efter den 24. december. Dette gælder både hos producenter og stadehandlere. Juletræer og træer i klippegrøntbevoksninger kan også fjernes for at forbedre eller afvikle en bevoksning. I oprydningen kan mandskabet komme til at håndtere døde, tiloversblevne juletræer og pyntegrønt.

Der findes vist ikke noget dødskriterium for træer, men fra de fældes, går der et stykke tid, til de levende celler får problemer og dør. Samtidig med at cellerne dør, mister træet sine forsvarsmekanismer, og naturens renovationsvæsen træder til for at omsætte det organiske materiale, som træerne består af. Skimmelsvampene er allerede til stede på nålene, mens træet lever, så disse svampe er klar til at begynde nedbrydningen, når træet eller grenen dør.

Er materialet tilstrækkelig fugtigt og rigt på let omsætteligt næring, er det egnet som ’skimmelsvampemad’, Generelt kan man sige, at jo større andelen af nåle, kviste og bark er, jo bedre har skimmelsvampene det. Både i juletræer og klippegrønt er der mange næringsrige dele i forhold til vedmassen.

Flisning af juletræer

Da usolgte partier som oftest er nettede, vælger de fleste at brænde træerne af i stedet for at håndtere dem. Hvis man alligevel vil flise træerne, skal man huske, at et dødt træ er et næringsrigt og velegnet levested for skimmelsvampe som beskrevet ovenfor. Netning og fugtig opbevaring fremmer processen, især hvis det er lunt.

Hvis man stakker de døde træer op, bliver fugtigheden høj og stabil, hvilket er ideelt for skimmelsvampene. Det må frarådes at køre juletræer sammen i store stakke for siden hen at håndtere dem f.eks. til flisning, som i givet fald vil ske i en sundhedsskadelig sky af sporer fra skimmelsvampene. Hvis man vil flise juletræer, bør de tørres enkeltvis, eller flisning bør ske på nyfældede træer.

Figur 3. Når flis håndteres i korte perioder (under tre timer) er en halvmaske med A2- og P3-filtre velegnet. Masken koster ca. 500 kr. og er ikke ubehagelig at have på. Foto: Simon Skov

Figur 3. Når flis håndteres i korte perioder (under tre timer) er en halvmaske med A2- og P3-filtre velegnet. Masken koster ca. 500 kr. og er ikke ubehagelig at have på. Foto: Simon Skov

Når træerne er blevet til flis, vil skimmelsvampene brede sig i flisstakken. Processen går hurtigt, og omfanget bliver stort i flis fra friske træer. Der vil også være vækst af skimmelsvampe i flis fra træer, der har været tørret enkeltvist.

Åndedrætsværn

Al håndtering af langtidslagrede juletræer eller flis skal ske med åndedrætsværn. For ca. 500 kr. kan man købe en behagelig halvmaske med A2 og P3 filtre (figur 3). P3-filtret sorterer de meget små partikler fra luften, mens A2-filtret sørger for, at de giftige gasser, som svampene laver, bliver udenfor masken.

Til korte opgaver med flis er denne lette maske ideel og ikke ubehagelig at have på. Denne type masker må kun bruges i 3 timer om dagen. Til længere opgaver kræves derfor åndedrætsværn med friskluftsforsyning.

Allergi og Astma

Stadig flere af os får allergi. Nogle får det tidligt, andre sent i livet. Man er aldrig uden risiko for at udvikle allergi. Mekanismerne bag allergi er ikke fuldstændigt kendte, men man ved, at anlæggene for allergi er arvelige, og at allergien starter med en påvirkning af immunforsvaret. Påvirkningen kunne f.eks. være en høj dosis skimmelsvampesporer i forbindelse med flisfyring. Hvis man er i familie med allergikere, har man større risiko for selv at udvikle allergi.

Allergi eller allergilignende sygdomme kan vise sig på mange måder. Er man blevet allergisk, kan selv små doser skimmelsvamp f.eks. udløse nyseanfald, kløe, sviende øjne, stoppet næse, slim i halsen eller hovedpine. Symptomerne går over et stykke tid efter påvirkningen.

Astmaanfald kan også fremkaldes af skimmelsvampe. Under et anfald hæver muskellaget omkring luftvejene, og slimproduktionen øges. Når passagen forsnævres,
bliver det vanskeligt at trække vejret.

 



Videnblad nr.: 11.05-04
Forfatter: Simon Skov