Dato: 21-06-2010 | Videnblad nr. 09.03-07 Emne: Belægninger

Undersøgelse af overfladejævnhed af slotsgrusstier

Ni år gamle »slotsgrusstier« i Frederiksberg Have er blevet riflede som et vaskebræt og lever ikke længere op til kravet i Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde NOVA. Skov & Landskab har undersøgt situationen, der først og fremmest skyldes materialeflytninger.

Stierne i Frederiksberg Have er de første offentligt anlagte stier med Slotsgrus®. Slots- og Ejendomsstyrelsen har bedt Skov & Landskab undersøge forholdene omkring stiernes overfladejævnhed, da stierne med tiden er blevet ujævne og riflede – som et vaskebræt.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har ønsket en vurdering af ujævnhederne med henblik på at afgøre, dels hvordan bølgerne er opstået – altså hvad de skyldes, og dels om den valgte drift skal ændres for at afhjælpe eller udbedre ujævnhederne.

Figur 1. Strækning 1. De udlagte pinde markerer bølgernes skrå forløb. Foto: Palle Kristoffersen

Figur 1. Strækning 1. De udlagte pinde markerer bølgernes skrå forløb. Foto: Palle Kristoffersen

Stierne

De er anlagt i november 2001 ved anvendelse af asfaltudlægger og komprimeret med vibrationstromle, og den udlagte lagtykkelse antages at være ca. 10 cm, idet den ikke blev målt i forbindelse med stianlægget. Underlaget udgjordes af en profileret og komprimeret bund af eksisterende befæstigelsesmateriale, primært af ringe vejteknisk kvalitet.

På visse strækninger, primært de ældste og mest befærdede, er der opstået bølgelignende ujævnheder, der synes at følge et rytmisk mønster, og som synes at være placeret i en skrå vinkel i forhold til stiens hovedretning. Se figur 1.

Vedligehold

Stierne er årligt vedligeholdt med overslæbning med slæbenet maksimalt 3-4 gange årligt. Fjernelse af løv mm. foregår ligeledes maksimalt 3-4 gange årligt ved blæsning suppleret med håndrivning. Der er ikke foretaget yderligere driftstiltag, afretning eller andet for at forøge belægningernes tilstand eller levetid.

Som glatførebekæmpelse gruses med skærver, 2-3 mm, med samme oprindelse som Slotsgrus®. I vinteren 2009-2010 er der tilført betragtelige mængder materiale, som følge af den lange kolde vinter. Dette materiale udgør en løs knasende overflade oven på en hård belægning af Slotsgrus®.

Metode og målinger

I begyndelsen af maj 2010 er der udført målinger på tre strækninger af 25 m længde. På midten af stien, vurderet som den tværgående højderyg, udspændes en stram snor, der følger stiens højdepunkter. Snoren udspændes mireret og ikke vandret.

Parallelt med snoren udspændes et målebånd. Stioverfladens længeprofil indmåles ved måling af gab fra snor til fast grusoverflade per 10 cm.

Målingen foretages med tommestok i mm. Ud fra de gennemførte målinger bestemmes hhv. højdepunkter og lavpunkter på længdeprofiler ud fra hhv. højeste og laveste målte værdier.

Højde- og lavpunkter markeres på stien i forhold til målebåndet. Med hammer og mejsel udgraves huller i laget af Slotsgrus® indtil overflade af råjord. Med nedstik af tommestok måles afstanden fra råjordsplanum til den udspændte målesnor.

Vurdering af overfladejævnhed

Der er ingen entydig sammenhæng mellem overfladens længdeprofil og det estimerede råjordsprofil. Der er signifikante forskelle i lagtykkelse mellem højde- og lavpunkter set over alle 3 strækninger, hvilket vil sige, at lagtykkelsen er størst, hvor bølgerne er højst. Det betyder, at forskellene er reelle og ikke skyldes tilfældigheder eller måleusikkerheder.

For strækning 1 er der en stor grad af sammenfald mellem overfladens og råjordens profil. Lagtykkelsen af Slotsgrus® er således ret ensartet. På denne strækning kan det således tyde på, at overfladens bølgende længdeprofil delvis skyldes sætninger af underbunden.

For strækning 2 er der kun begrænset sammenfald mellem overfladens ujævnheder og råjordsprofilet. Den gennemsnitlige lagtykkelse er beregnet til 76 mm, dog synes lagtykkelsen af Slotsgrus® at være mindre på den strækning, hvor overfladen ligger lavest. Denne strækning er beliggende på blød bund.

For strækning 3 er der en svag sammenhæng mellem overfladens ujævnheder og råjordsplanum. Den gennemsnitlige lagtykkelse er beregnet til 69 mm.

Figur 2. De 3 længdeprofiler. Strækning 1 nederst, 2 i midten og 3 øverst. Her ses de indtegnede længdeprofiler af hhv. overflade og råjordsplanum. Overfladen er de farvede kurver og de tilhørende råjordsplanum er de sorte kurver. Overfladen bølger med op til 50 mm. Den typiske »bølgehøjde« er 30 mm. Figuren viser 10 til 13 højdepunkter per 25 m strækning. Der er 10 højdepunkter for hhv. strækning 1 og 3 og 13 for strækning 2, idet det dog for strækning 3 skal bemærkes, at der på en del af strækningen kun er tale om små bølger.

Figur 2. De 3 længdeprofiler. Strækning 1 nederst, 2 i midten og 3 øverst. Her ses de indtegnede længdeprofiler af hhv. overflade og råjordsplanum. Overfladen er de farvede kurver og de tilhørende råjordsplanum er de sorte kurver. Overfladen bølger med op til 50 mm. Den typiske »bølgehøjde« er 30 mm. Figuren viser 10 til 13 højdepunkter per 25 m strækning. Der er 10 højdepunkter for hhv. strækning 1 og 3 og 13 for strækning 2, idet det dog for strækning 3 skal bemærkes, at der på en del af strækningen kun er tale om små bølger.

Konklusioner

Ud fra de gennemførte målinger, beregninger og analyser kan det konkluderes, at de fremkomne ujævnheder overstiger kravet i Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde NOVA, 2006.

Det vurderes, at den primære årsag til de konstaterede bølger på stien er materialeflytninger. I hvert fald på den ene strækning forstærket af tilsvarende bølger i råjordsplanum. Hvad der opstår først, er ikke til at sige, idet den bølgende overflade kan igangsætte dynamiske bevægelser og belastninger af den kørende færdsel, som måske kan medføre bevægelser og forskydninger i råjordsplanum.

Endvidere kan det tænkes at anvendelse af slæbenet kan være medvirkende eller udløsende årsag til bølgedannelsen, og at der bør ses nærmere på denne driftsmetodes praktiske udførelse.

At bølgerne tilsyneladende forløber i et skråt rytmisk mønster på stierne kan ikke forklares ud af denne undersøgelse, men det kan ikke udelukkes at afstrømning af regnvand kan spille en væsentlig rolle, ikke mindst funktionsperiodens længde taget i betragtning.

Da Slotsgrus® danner den kendte meget tætte og hårde overflade, har det den konsekvens, at bølger opstået ved materialeflytning, eller andre forhold, ikke af sig selv udjævnes, som det kendes med materialer, der ikke danner en fast tæt overflade.

Anbefalinger

Det bør overvejes, i hvilket omfang anlægsstandarder bør afspejle sig i driftsstandarder, og i hvilket omfang man ønsker at præcisere, hvilke driftstiltag man ønsker gennemført for at opretholde anlægsstandarden.

For at korrigere opståede bølgedannelse på stierne anbefales det, at der foretages afretning med f.eks. hydraulisk styret graderblad, der kan foretage afskrabning, flytning og udjævning af materiale hvert 3. år. Dette bør efterfølges af komprimering.



Videnblad nr.: 09.03-07
Forfatter: Palle Kristoffersen