Kvalitetskrav en fordel i indsatsen mod ukrudt

Kommunale erfaringer indsamlet

Flere kommuner har efterhånden lang erfaring med pesticidfri metoder til ukrudtsbekæmpelse på belægninger. En del af disse erfaringer er indsamlet i en interviewundersøgelse, som IGN på Københavns Universitet gennemførte for Miljøstyrelsen 2018-2019. 14 kommuner blev spurgt om deres praktiske og strategiske erfaringer med bekæmpelse. Nogle af kommunerne er pesticidfri, mens andre kombinerer pesticider og pesticidfri metoder.

Kvalitetskrav fokuserer indsatsen

Interviewundersøgelsen viser flere eksempler på kommuner, som har en meget ensidig bekæmpelsesstrategi med én valgt bekæmpelsesmetode og ét fast kvalitetsniveau/udførselsniveau. Det gør dem sårbare og bevirker, at der kan forekomme en meget svingende kvalitet i ukrudtsbekæmpelsen. Det kan i sidste ende give utilfredse borgere eller politikere og levetidsforringelser på belægningerne.

Med henblik på at optimere bekæmpelsesstrategien kan det være en fordel at tage en nøje gennemgang af kommunens indsats og se på, om kvalitetsniveauet kan differentieres. Nogle kommuner har f.eks. gode erfaringer med at holde et højt kvalitetsniveau i de bynære områder og i stedet acceptere mere ukrudt på andre arealer, f.eks. industrikvarterer eller områder med lavere befolkningstæthed. På den måde kan man fokusere indsatsen der, hvor ukrudtet generer mest.

Tilstandskrav eller udførselskrav

Kvalitetskravene er hos kommunerne enten fastlagt i form af tilstandskrav (f.eks. antal ukrudtsplanter pr. kvm) eller udførselskrav (antal årlige behandlinger med forskellige bekæmpelsesmetoder). I de år, hvor der er vejrmæssige udfordringer, kan det være dyrt at køre efter tilstandskrav, specielt hvis man primært bruger én bekæmpelsesmetode. Det erfarede flere af kommunerne i 2017, hvor det regnede meget. Ukrudtet voksede derfor kraftigt, samtidig med at regnen gjorde det svært at komme ud og behandle med f.eks. gasbrænding.

I kommuner, der arbejder efter udførselskrav, har man et bedre overblik over den økonomi, der er forbundet med ukrudtsbekæmpelse. Til gengæld skal borgerne og politikerne kunne acceptere udsving i kvalitetsniveauet fra år til år. Vejret kan også her give problemer. Det oplevede Egedal Kommune i 2017, da det ikke var muligt at behandle det antal gange, der var planlagt, på grund megen regn.

Eksempler på differentieret indsats

Herning Kommune arbejder med forskellige kvalitetsniveauer for ukrudtsforekomst i belægninger. På det højeste kvalitetsniveau accepteres 2 % ukrudt. Langt de fleste (95 %) af belægningerne i kommunen skal dog behandles i forhold til et lavere niveau, hvor der accepteres 10 % ukrudt og en maks. plantehøjde på 15 cm. På helleanlæg har man valgt at acceptere 20 % ukrudt og op til 20 cm høje planter. Kommunens driftsafdeling er klar over, at det ikke ser pænt ud, men det har været nødvendigt med denne strategi. Driftsafdelingen har ikke penge til mange behandlinger på anlæg, hvor der er ekstra omkostninger til skiltning og/eller afspærring under arbejdet på grund af arbejdsmiljøkrav.

Også Odense Kommune har af økonomiske grunde valgt at arbejde med forskellige typer kvalitetskrav. I yderdistrikterne er der to niveauer, som er defineret med udførselskrav: Et niveau, hvor der køres med 7 gasbrændinger pr. sæson, og et hvor der køres med 4 gasbrændinger pr. sæson. Kommunen er bevidst om, at det ikke reducerer ukrudtet nok til, at der ikke sker levetidsreduktion på belægningerne. I centrum af Odense by har man valgt at arbejde ud fra tilstandskrav.

De samme metoder som tidligere

Erfaringsopsamlingen viser også, at de metoder, som i dag anvendes til bekæmpelse af ukrudt på belægninger, er de samme, som har været brugt i en årrække: gasbrænding, damp, hedvand – evt. med skum, mekanisk bekæmpelse og pesticider. Der er sket justeringer og effektiviseringer af metoderne bl.a. i form af sensorteknologi, men principperne er de samme.

Et bredt udvalg af disse metoder bliver brugt/testet til ukrudtsbekæmpelse på belægninger blandt de interviewede kommuner. De kommuner, der i dag bruger pesticider, har i større eller mindre grad tidligere afprøvet flere af de pesticidfri metoder. Det samme gælder de kommuner, der i dag er pesticidfrie. Typisk afprøves metoder eller typer af udstyr, før kommunen lægger sig fast på en bekæmpelsesmetode.

Fleksibilitet en fordel

Flere kommuner bruger et udvalg af bekæmpelsesmetoder/udstyr. De begrunder det med, at visse metoder fungerer bedst på specifikke belægningstyper. Desuden bliver bekæmpelsen mere effektiv, hvis der på en belægning er metodevalgfrihed, eller flere metoder kombineres. Kombination af flere metoder bevirker f.eks., at udviklingen af tolerante ukrudtsarter reduceres.

I mindre kommuner kan det være en udfordring at få råd til flere forskellige typer maskiner, men en mulighed kunne være at dele udstyr med en anden kommune. Et eksempel på dette er Herlev Kommune der deler et Heatweed-anlæg med Gladsaxe Kommune.

Eksempler på kombination af metoder

Slagelse Kommune arbejder med flere forskellige bekæmpelsesmetoder (pesticider, gasbrænding, damp, hedvand med skum (SPUMA), børster, strigle og slæbenet). Deres erfaring er, at metodernes evne til at bekæmpe de enkelte ukrudtsarter varierer. Desuden giver flere typer af metoder fleksibilitet i forhold til vejret. Nogle metoder er f.eks. mindre effektive end andre i fugtige perioder. En anden vigtig bevæggrund for at anvende pesticidfri metoder kombineret med pesticider er, at kommunen bibeholder erfaringer med pesticidfri metoder. Det er en fordel i tilfælde af, at der bliver indført et forbud mod brug af pesticider på offentlige arealer.

Egedal Kommune arbejder også med dobbeltbehandlinger, hvor de først kører med ukrudtsbørste og så umiddelbart bagefter bruger hedvandsbehandling. Det gør de på belægninger med meget ukrudt.

Forudsætninger skal med i erfaringsudveksling

Deling af erfaring om bekæmpelsesstrategi og metodevalg kommunerne imellem kan være en god ide. Erfaringerne med de forskellige metoder varierer dog meget fra kommune til kommune. En kommune kan have afprøvet en metode og ikke været tilfreds, mens en anden kan have brugt samme metode i flere år og synes, den virker tilfredsstillende. Disse forskelle skal bl.a. ses som et udtryk for, at kommunerne stiller forskellige kvalitetskrav og har forskellige driftsbudgetter. Vil man derfor hente erfaring hos en kollega i en anden kommune, er det vigtigt, at de underliggende forudsætninger også sammenlignes.

Læs mere:
Anne Mette Dahl Jensen (red.): Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter – En case-analyse af kommunernes erfaringer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 34, September 2019.

Videnblad nr.: 09.00-41 
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Tilde Tvedt