Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på fortorve

Fortovsstrækning efter 6 behandlinger med damp langs kantsten og ind til 1. fliserække. Det midterste chaussestensbånd har ikke været behandlet. Foto: Palle Kristoffersen.

Gentagne behandlinger og korrekt dosering er afgørende for effektiv pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, men de gentagne behandlinger øger omkostningerne ved pesticidfri bekæmpelse i forhold til bekæmpelse med pesticider. Nye resultater viser, at ved at anvende en metode til at bestemme ukrudtsmængden og bekæmpe derefter, kan antallet af årlige behandlinger reduceres. Antallet af behandlinger afhænger af, om der tidligere har været udført ukrudtsbekæmpelse på arealerne. Selv på arealer med kraftig ukrudtsvækst de foregående år, kunne ukrudtet fjernes helt med 8-9 årlige behandlinger med damp.

Tre års forsøg

I forsøgene indgik ensartede fortovsstrækninger i Sæby og Kirke Helsinge på Vestsjælland. Fortovstrækningerne består af nyere kantsten af kløvede granitsten, chaussestensbort ovenfor, fortovsfliser og asfaltbelægning. Ukrudtsbehandlinger blev udført langs kantstenen og den dobbelte chaussestensbort ind til første fliserække. Anden chaussestensbort tjener som en kontrol af behandlingernes effekt. På hver lokalitet blev fortovsstrækningerne opdelt i seks parceller på 100 m hver. I 2004 og 2005 blev der udført forskellige typer ukrudtsbekæmpelse på hver enkelt parcel. Antallet af behandlinger var besluttet på baggrund af tidligere forsøg. Dosering blev valgt så de havde en sikker effekt, og var dermed generelt højere end det normalt anbefalede. Alle parceller blev fejet regelmæssigt med suge-fejemaskine i alle tre forsøgsår.

Behandlingerne af parcellerne i 2004 og 2005 gav et meget forskelligt udgangspunkt for behandlingerne i 2006. Ved udgangen af vækstsæsonen i 2005 var der således kraftig ukrudtsvækst på de ubehandlede parceller, og ukrudtet havde samlet jord og skidt langs kantsten og på chaussestensborten. Derimod var flere af de tidligere behandlede parceller næsten ukrudtsfri.

Ny strategi

I 2006 blev der anvendt en ny forsøgsstrategi, hvor der blev behandlet med én metode og hvor antallet af behandlinger varierede efter behovet. For at kunne behandle efter behov blev fastsat et tilstandskrav for fortovets udseende. Tilstandskravet var enten, at der på intet tidspunkt måtte være mere end 2 % ukrudtsdække på fortovet, eller at der ikke var ukrudt i flere end 10 % af stødfugerne mellem de enkelte kantsten.

Behovsbestemt bekæmpelse

For at overholde dette krav, blev der gennem vækstsæsonen hver 14. dag udført målinger af ukrudtsmængden med to forskellige metoder.

Metode 1 (100-feltsramme)

Rammen lægges på steder med størst ukrudtsmængde. Mængden af ukrudt i felterne tælles. For at undgå at ukrudtsmængden skal stige til over 2 % mellem to målinger, blev grænsen fastsat til 1,5 % (1,8 % efter uge 29) ved hver måling. Hvis der blot ét sted er over 1,5 % eller 1,8 % skal fortovet behandles.

Metode 2 (stødfugerne tælles)

Det samlede antal stødfuger på en strækning tælles sammen. Ved hver registrering tælles antallet af stødfuger med ukrudt og dette tal divideres med det samlede antal stødfuger. Hvis der er flere end 10 % stødfuger med ukrudt skal fortovet behandles.

Hvis mindst én af de to metoder viste, at det var nødvendigt at behandle, blev den udførende entreprenør kontaktet. De udførte derefter bekæmpelse med damp på parcellen. Damp blev valgt, da metoden ved tidligere undersøgelser udført af Skov & Landskab har vist sig at være mindst lige så effektiv som flammebehandling og brandrisikoen undgås. Doseringen for damp var på 160-240 kg gas ha-1 svarende til en hastighed på 0,7-1,0 km i timen, svarende til ca. 2 gange det normalt anbefalede.

Tabel 1. Antal nødvendige behandlinger med damp i 2006 for at holde ukrudtet på under 2 % dækningsgrad i hele vækstsæsonen. I de to foregående år var parcellerne henholdsvis blevet flammebehandlet, hedvandsbehandlet, dampbehandlet, sprøjtet/ børstet (2005/2004), hedluftsbehandlet eller ikke behandlet.

Behandlingerne

Antallet af behandlinger varierede både mellem de to lokaliteter og alt efter den tidligere behandling (se tabel). Overordnet kan man konkludere, at med et passende antal behandlinger kan ukrudtet holdes nede, uanset hvor meget ukrudt der er som udgangspunkt. På tidligere behandlede fortovsstrækninger skulle der 2-7 dampbehandlinger til for at holde ukrudtsdækket under den fastsatte grænse på 2 %. De ubehandlede parceller krævede lidt flere behandlinger, nemlig 8-9 behandlinger i løbet af første vækstsæson.

Der blev udført jævnlige fejninger med suge-fejemaskine på begge lokaliteter. Alligevel skønnes det, at antallet af ukrudtsbehandlinger kunne reduceres, hvis der havde været foretaget en grundig ukrudtsbørstning ved forsøgets start. Især på de ubehandlede parceller var der flere områder med tæt ukrudtsvækst på en bund af jord, grus og skidt. En grundig børstning og efterfølgende opsamling kunne dermed have fjernet vækstmaterialet, forringet ukrudtets vækstbetingelser, og øget effekten af de termiske metoder.

Reduktion af behandlinger

Forsøget viser, at behovsbestemt bekæmpelse kan reducere antallet af behandlinger i forhold til, hvad der normalt anbefales. Samtidig kan man reducere antallet, hvis der i de foregående år har været bekæmpet ukrudt på arealerne.

Herudover viser forsøget, at hvis der er ukrudt på fortovet, er der som regel også ukrudt i stødfugerne og omvendt. Begge de anvendte metoder til bestemmelse af behovet for ukrudtsbekæmpelse kan således bruges individuelt til at afgøre om et areal skal behandles. Metoden med optælling af stødfuger kan udføres fra en langsomt kørende bil i forbindelse med, at der udføres andre driftsopgaver/tilsyn med vejene, og anses derfor for at være den mest operative.

Videnblad nr.: 09.00-31
Forfattere: Palle Kristoffersen og Anne Merete Rask