Nye kneb mod ukrudt på kirkegårde

Ukrudt er en grundlæggende udfordring på kirkegårdene. Siden 1993 har kemiske midler mod ukrudt været forbudt på de menighedsdrevne kirkegårde. Og siden 1998 har de kommunale kirkegårde været med i kommunernes aftale om at afvikle alle bekæmpelsesmidler. Aftalen gælder både midler mod ukrudt, insekter og svampe.

En række alternative midler, f.eks. med hvidløg, fedtsyrer o.l., er ikke reelle alternativer på kirkegårdene. Generelt må de kun bruges, hvis de er godkendt som bekæmpelsesmidler af Miljøstyrelsen. Og er de det, er det forbudt at bruge dem på kirkegårdene jf.  Videnblad nr. 05.25-17 »Regler for bekæmpelsesmidler på kirkegårde«.

Tag stilling til niveauet

Det er dyrt at holde hele kirkegården helt fri for ukrudt. Derfor er det en god idé at overveje, hvad der er acceptabelt på forskellige dele af anlægget. Måske er det allerede fastlagt i en plejeplan. Ellers er der hjælp at hente i »Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde«, der fastlægger den acceptable mængde ukrudt for henholdsvis områder med haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk. Det er så op til den enkelte kirkegård at vælge, hvilket udtryk man vil have hvor.

Dernæst bør man lægge en strategi. Hvordan og hvornår skal ukrudtet bekæmpes for at holde det ønskede udtryk. Alt andet lige får man den bedste effekt, mens ukrudtet er småt. Det er også en god idé at forebygge. F.eks. kan en fast kant være med til at forhindre, at græs gror ind i en sti med perlesten.

Forslag til plejeudtryk for belægninger. »Under 1 %« betyder, at ukrudt højst må dække 10 x 10 cm pr. kvadratmeter. Kilde: Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. 

Løse belægninger med fast bund

Stier med perlesten er lette og billige at anlægge. Desværre gror ukrudtet også let i de løse belægninger. Opbygningen afgør, hvor meget ukrudt der kommer, om det er til at bekæmpe, og om stien er god at gå på.

Mange steder ligger perlestenene direkte på en bund af muld eller råjord. Når man så kører med rive eller rive/skuffejern, bliver perlestenene nemt blandet op med jord. Og dermed får ukrudtet endnu mere at vokse i. Andre steder ligger perlestenene direkte på stabilt grus, hvorfra riven kan trække større sten med op. Et toplag på mindst 3 cm perlesten kan løse disse problemer. Men det gør samtidig stien tung at gå på og uegnet til f.eks. rollator. Dermed lever den ikke op til Kirkeministeriets anbefalinger om tilgængelighed.

Den bedste løsning er at anlægge stien med en fast, jævn overflade, der dækkes med et toplag af løse sten eller skærver. Toplaget skal være så tyndt som muligt, gerne kun 1 cm. Det er lettest med helt små perlesten eller skærver.

Den faste, jævne overflade kan opnås på flere måder. Man kan bruge stabilt grus som bærelag og tilføje et afretningslag af lergrus eller stenmel. Det forhindrer, at der bliver revet sten op fra bærelaget.

En anden mulighed er at bruge Slotsgrus®. Det har en kornstørrelse på op til 8 mm, men har samme bæreevne som stabilt grus 0-32 mm. Derfor kan Slotsgrus® bruges som et kombineret bære- og afretningslag. Overfladen er meget fast og kan bruges, som den er. Eller den kan dækkes med et tyndt toplag af perlesten eller skærver.

Sti med Slotsgrus® på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde. Overfladen er så fast, at ukrudtet har svært ved at spire og gro. Samtidig er stien let at gå på, også med rollator. Foto: Tilde Tvedt

Dilemma i dosering af gas

Belægninger af brosten, chaussesten eller fliser giver en robust overflade og god tilgængelighed. Ukrudtet gror i fugerne, især i de brede fuger mellem natursten. Varme er den mest oplagte metode til ukrudtsbekæmpelse, typisk i form af flammebehandling.

Nye forskningsresultater viser, at selv vanskeligt græsukrudt kan bekæmpes med flammebehandling. Det er meget vigtigt, at hver enkelt behandling har tilstrækkelig effekt. Bladene skal blancheres, sådan at de falder helt sammen og visner væk bagefter. Planternes basis skal også være ramt af flammerne. Omvendt kan det ikke betale sig at brænde planterne af, så de bliver sorte.

Desuden er det vigtigt at udsulte ukrudtet ved at behandle flere gange. Bladene skal visne helt væk efter hver behandling. Så kan planten ikke nå at oplagre energi i rødderne. Dermed har den efterhånden ikke energi til genvækst. Ukrudtet må som tommelfingerregel ikke blive mere end 3 cm højt mellem hver behandling. Planterne skal helst være tørre, men behandlingen må gerne udføres i let fugtigt vejr.

Seks behandlinger nok

Tidligere anbefalede forskerne at behandle op til ti gange hver sæson. Men de nye undersøgelser viser, at man kan nøjes med op til seks behandlinger. Det forudsætter dog effektive behandlinger jf. ovenfor. Læs mere i Videnblad 5.0-2 »Rigtig energidosering nedsætter antallet af flammebehandlinger«.

Desværre øger den høje dosering af gas også risikoen for antændelse. På kirkegårdene, hvor pladsen ofte er trang, øger det også risikoen for at svide hække eller andre planter. Derfor er metoden ikke altid brugbar.

Alternativt kan man bruge varmt vand eller damp. Ulempen er, at redskaberne er meget tunge. De kan skade kirkegårdens belægninger, der som regel ikke er indrettet til tung trafik.

Faste fuger hæmmer ukrudt

Desuden er det en god idé at forebygge. Derfor bør natursten sættes med fuger på højst 8-12 mm, sådan som »Normer for anlægsgartneri« anbefaler. Jo bredere fuger, jo mere ukrudt er der plads til. Kvaliteten af stenene og arbejdets udførelse har stor betydning for fugebredden.

Sti med brosten på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte. Brostenene er lagt meget præcist, og fugerne er så smalle, at ukrudtet kun har ganske lidt plads at vokse på. Foto: Palle Kristoffersen

Stenene kan eventuelt sættes i jordfugtig beton, hvor ukrudtet ikke kan gro. Eller man kan bruge nogle af de særlige fugematerialer, der hæmmer ukrudtsvækst. Princippet er at gøre fugen så hård, at ukrudtet ikke kan gro.

Ulempen er, at man først er nødt til at rense fugen for gammelt materiale ned i mindst 4 centimeters dybde. Desuden skal man være opmærksom på, at fugerne ser noget anderledes ud end løse fuger. Endelig betyder de faste fuger, at man måske ikke kan genbruge stenene senere, fordi fugematerialet hænger fast på stenene.

Læs mere:
Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Park- og Landskabsserien nr. 41-2010, Skov & Landskab.
Ukrudtsbekæmpelse: Rigtig energidosering nedsætter antallet af flammebehandlinger, Videnblade Park og Landskab nr. 05.00-02.
Kirkeministeriets hjemmeside om tilgængelighed.
Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde, hæfte udgivet af Kirkeministeriet og Center for Skov, Landskab og Planlægning, 2000.
Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, hæfte udgivet af Miljøstyrelsen og Skov & Landskab, 2002.

Videnblad nr.: 09.00-35
Forfatter: Tilde Tvedt