Dato: 01-04-2008 | Videnblad nr. 09.00-32 Emne: Generelt

Behovsbestemt bekæmpelse af ukrudt

Et nyt forsøg viser, at en behovsbestemt termisk bekæmpelse af ukrudt på naturstensbelægninger kan nedsætte antallet af årlige behandlinger, samtidig med at kvaliteten opretholdes. Det anbefales desuden at anvende tilstandskrav som styrende for planlægning og udførelse af behandlinger både af hensyn til opfyldelse af driftsopgavens mål, økonomien og miljøet.

Billedet er taget den 11. september 2006. Til venstre er arealet flammebehandlet i alt 18 gange på 3 år, heraf kun de 4 gange i 2006. Til højre er det ubehandlede kontrolareal, der ikke er behandlet gennem den 3-årige forsøgsperiode. Foto: Palle Kristoffersen

Billedet er taget den 11. september 2006. Til venstre er arealet flammebehandlet i alt 18 gange på 3 år, heraf kun de 4 gange i 2006. Til højre er det ubehandlede kontrolareal, der ikke er behandlet gennem den 3-årige forsøgsperiode. Foto: Palle Kristoffersen

Det er afgørende, at termisk ukrudtsbekæmpelse udføres efter en fastlagt strategi i forhold til det ønskede niveau, som det også er beskrevet i Videnbladene nr. 9.0-11, 9.0-25, 9.0-26, og 9.0-29. Hidtil har de valgte strategier resulteret i, at behandlingerne er foretaget efter en fastlagt plan med et vist antal behandlinger, også selvom driftsopgaven er udbudt på tilstandskrav.

Tilstandskrav er typisk baseret på en maksimal grænse for ukrudtets dækningsgrad modsat udbud på udførelseskrav, hvor der er fastlagt et antal behandlinger og ofte deres tidsmæssige placering. I de tilfælde hvor driftsopgaven er udbudt på tilstandskrav vil entreprenøren typisk »oversætte« tilstandskravet til udførelseskrav – altså fastsatte behandlinger – idet det anses for lettere at styre. Dermed udnyttes ikke de potentielle optimeringer af bekæmpelseseffekt og driftsøkonomi, der ligger i at udbyde på tilstandskrav.

Forsøg

Forsøget i 2004 var finansieret af Vejdirektoratet, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. I2005-2006 blev forsøgene videreført ved hjælp af det EU-finansierede CleanRegion projekt, som er et internationalt projekt med 22 partnere fra syv forskellige europæiske lande. Projektet er 50 % betalt af EU, mens resten betales af de deltagende partnere, i dette forsøg Skov & Landskab, Vejdirektoratet, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt.

I 2004 gennemførte Skov & Landskab sammen med Vejdirektoratet, Storstrøms og Vestsjællands amter forsøg på udvalgte vejelementer, herunder chausséstensbelagte hellearealer. Resultaterne og anbefalinger baseret på disse forsøg er beskrevet i hæftet »Ukrudtsbekæmpelse på veje« og i Videnblad nr. 9.0-30.

Som led i Interreg IIIC projektet »Clean Region«, hvor også Næstved Kommune og Danmarks JordbrugsForskning deltog sammen med 6 andre lande, videreførtes forsøgene på helleanlæg. I 2004 var forsøgene designet til, at der blev udført et fastlagt antal årlige behandlinger. I videreførelsen af forsøgene i 2005 og 2006 ændredes behandlingerne til at være behovsbestemte ud fra kravene til normalniveau, således som de er defineret i »Ukrudtsbekæmpelse på veje«. Det er således med det samlede forsøg muligt at sammenligne den nødvendige behandlingsindsats set over en 3-årig periode.

Behandlinger i 2004

I 2004 blev der udført otte behandlinger med flammer, damp og hedluft. Behandlingstidspunkterne var fordelt med to ugers interval fra ultimo april til medio juli og med fire ugers interval frem til medio oktober. Tilsvarende blev der udført fire behandlinger med ukrudtsbørster og hedvand med ca. fire ugers intervaller fra medio maj til ultimo august. Ukrudtets dækningsgrad blev målt hver anden uge fra ultimo april til medio november.

Behandlinger i 2005 og 2006

I 2005 og 2006 blev ukrudtets dækningsgrad stadig målt med to ugers interval. Denne måling af ukrudtets dækningsgrad dannede baggrund for beslutning om udførelse af den behovsbestemte behandling. Behovsbestemt behandling er her fastlagt til kun at kunne udføres på faste tidspunkter med to ugers intervaller forskudt i forhold til måletidspunkterne.

På grundlag af 2004 resultaterne fastlagdes en grænse for, hvilken ukrudtsmængde, der skulle udløse behandling. Det skulle sikres, at såfremt der ikke udløses behandling ved førstkommende behandlingstidspunkt, så måtte ukrudtsmængden ikke overstige grænseværdien før næstkommende behandlingstidspunkt. Disse overvejelser resulterede i en grænse på 1,5 % frem til ultimo juni og 1,8 % herefter. Såfremt ukrudtets dækningsgrad oversteg disse grænseværdier blev driftsentreprenøren bedt om at udføre de enkelte behandlinger. Resultaterne for 2004, 2005 og 2006 ses i figur 1.

Figur 1. Ukrudtets udvikling gennem 3 vækstsæsoner vist som gennemsnit for 3 lokaliteter. Markeringerne øverst i diagrammet viser udførelsestidspunktet for behandlingerne. Deres antal er summeret op i tabellen nedenfor. Kurverne viser udviklingen i ukrudtets dækningsgrad gennem de 3 vækstsæsoner. Diagrammet viser, at på de ubehandlede parceller stiger dækningsgraden gennem alle 3 vækstsæsoner, og at for alle behandlingsmetoder falder dækningsgraden samtidig med, at der udføres stadig færre behandlinger (dog ikke for sprøjtning). Det ses også, at der bliver stadig mindre variation i ukrudtsmængden jo længere tid, der har været behandlet.

Figur 1. Ukrudtets udvikling gennem 3 vækstsæsoner vist som gennemsnit for 3 lokaliteter. Markeringerne øverst i diagrammet viser udførelsestidspunktet for behandlingerne. Deres antal er summeret op i tabellen nedenfor. Kurverne viser udviklingen i ukrudtets dækningsgrad gennem de 3 vækstsæsoner. Diagrammet viser, at på de ubehandlede parceller stiger dækningsgraden gennem alle 3 vækstsæsoner, og at for alle behandlingsmetoder falder dækningsgraden samtidig med, at der udføres stadig færre behandlinger (dog ikke for sprøjtning). Det ses også, at der bliver stadig mindre variation i ukrudtsmængden jo længere tid, der har været behandlet.

Faldende antal behandlinger

Fra det fastlagte antal behandlinger i 2004, og hvor der ikke var nogen god opfyldelse af kvalitetskravet, er der sket en stadig reduktion af det årlige antal behandlinger i 2005 og 2006 samtidig med, at der her har været en god målopfyldelse. I disse resultater indgår selvfølgelig, at der er sket en potentiel udsultning af ukrudtet, herunder at startukrudtsmænden hvert år bliver mindre.

Den fortsatte udvikling af ukrudtsbestanden på de ubehandlede parceller indikerer derimod ikke, at der er tale om en generel reduktion af ukrudtsvæksten, evt. betinget af årsvariationer. I tabellen nedenfor ses udviklingen i antal årlige behandlinger. Sprøjtning med glyphosat erstattede i 2005 og 2006 børstebehandlingen udført i 2004.

Behandling

Antal 2004

Antal 2005

Antal 2006

Antal i alt

Flammer

8

6

4

18

Damp

8

6

6

20

Hedvand

4

4

2

10

Sprøjtning med Glyphosat

1

3

4

Anbefaling

Resultaterne viser entydigt, at der med behovsbestemt behandling på grundlag af opfyldelse af tilstandskrav, både kan opnås en bedre målopfyldelse og et reduceret antal årlige behandlinger. Så både af hensyn til opfyldelse af driftsopgavens mål, det nære og det globale miljø samt driftsøkonomien kan det anbefales at anvende tilstandskrav som styrende for planlægning og udførelse af behandlinger.

Der udestår en undersøgelse af, hvor detaljeret opgørelsen af dækningsgraderne skal være for, at det med rette skal udløse behandling. For ukrudt på fortove og langs kantsten er der foreslået at lade forekomsten af ukrudt i stødfugerne, f.eks. optalt over en 100 m strækning, være udslagsgivende, idet de anses for repræsentative og er lette at opgøre. Se også Videnblad nr. 9.0-31.



Videnblad nr.: 09.00-32
Forfatter: Anne Merete Rask og Palle Kristoffersen