Tyskland har styr på regnvandet
Lyngbyvejen i København står under vand – igen. Kældre oversvømmes – igen. Kloakvand forurener havnen og, næsten værst af alt, finder vej til vores drikkevand. Det er dyrt for samfundet og forsikringsselskaberne. Besværligt og i værste fald farligt for den enkelte husejer. Og alt tyder på, at det kommer til at gentage sig.
Skybruddene har derfor fået rigtig mange kommuner, ingeniører, planlæggere og landskabsarkitekter i gang med at lave planer for, hvordan vi kan forhindre såvel store som små mængder regnvand i at overbelaste byens kloaksystemer.
I Tyskland har man arbejdet med problemet i en årrække. Der er gode erfaringer, både når det handler om, hvordan det gribes an rent politisk, hvordan det planlægges, og hvordan man designer og udfører løsningerne.
Regnvandsruten i Ruhrdistriktet
I området omkring Emscher-floden i Tyskland er der mange og gode eksempler på lokal regnvandshåndtering. Her har man afkoblet en del af den regnafstrømning, som tidligere blev ledt til floden.
Hos de 17 kommuner der arbejder sammen i »Zukunftsvereinbarung Regenwasser« er målsætningen at få afkoblet 15 % af overfladevandet på 15 år. Interesserede planlæggere kan endda følge »Regnvandsruten«, der præsenterer en lang række forskellige afkoblingsløsninger for boligområder, private virksomheder og offentlige institutioner som skoler, børnehaver og kirker.
Det offentligt ejede selskab Emschergenossenschaft, har været en drivende kraft bag udviklingen. Gennem konkurrencer, demonstrationsprojekter, støtteordninger og masser af oplysningskampagner er regnvandshåndtering blevet til mere end en teknisk disciplin. Det er blevet en naturlig del af planlægningen og et vigtigt emne for både politikere og indbyggerne.
Ruhrdistriktet er et af de tættest befolkede områder i Europa, og bebyggelsesprocenten er meget høj. Ca. 30 % af arealet i området er befæstet. Borgere i området betaler vandafledningsafgift ud fra, hvor meget befæstet areal, de har på deres grund. Til gengæld får grundejerne tilbagebetalt 80 % af de reelle afkoblingsomkostningerne, hvis de etablerer LAR på deres grund. Kontante incitamenter der formodentlig fremmer lysten til at bryde fliserne op og anlægge græs og plantebede.
Boligområde ved Emscher floden. Nedløbsrør og vandrender leder regnvandet til grønne områder. Foto: Antje Backhaus
Emscher-floden løber gennem det nordlige Ruhrdistrikt i Tyskland. Et område, som har været domineret af tung, forurenende kulindustri. I slutningen af 1980´erne begyndte man på et omfattende program, der skulle revitalisere det nedslidte område. Genopretningen af Emscher-floden var en central del af den landskabelige indsats. Flodsystemet bestod på det tidspunkt af et gennemreguleret netværk af betonkanaler, dæmninger og diger og fungerede som en åben kloak, hvortil der blev ledt både spildevand og regnafstrømning. Første del af projektet gik derfor ud på at få rørlagt og renset spildevandet og føre dele af floden tilbage til dens naturlige løb.
Hannover – Kronsberg
Udviklingen af bydelen Kronsberg i det sydøstlige Hanover tog for alvor fart i forbindelse med udstillingen EXPO 2000, hvor temaet var »Humankind – Nature – Technology«. Målet var at udvikle en bæredygtig bydel, herunder at sætte høje standarder for håndtering af regnafstrømning.
Bydelen huser godt og vel 15.000 indbyggere i et tæt bebygget areal. Alle befæstede arealer og bygninger optager, opsamler og/eller forsinker regnvandet, hvilket har betydet, at hverken det omkringliggende landskab eller vandniveauet i det eksisterende kloaksystem er blevet belastet af de øgede mængder vand fra den nye bydel. Arealet optager altså samme mængder vand (nedbør), som før det blev bebygget.
I hele bydelen findes forskellige elementer til lokal håndtering af regnvand som alle er forbundet i et overløbssystem. Når der er for meget vand ét sted i systemet, kan andre dele af systemet tage over. Afløb fra hustagene infiltreres for det meste i baghaver, hvor infiltrationsarealer samtidig er brugt til andre funktioner, eksempelvis legepladser eller opholdsarealer.
Kronsberg – typisk baghave med infiltrationsareal til tag- og vejvand. Foto: Antje Backhaus
Afløb fra de små gader er håndteret i såkaldte »Mulden-Rigolen-Systeme«, der kan oversættes til »trug-faskiner« eller »vadier«.
Når vandet løber ind i vadiernes græsklædte grøfter, filtreres det via jordlaget og bliver delvist renset for små partikler og opløste forureninger. Jorden har ofte en særlig blanding af humus og mineralske dele og kaldes »filterjord«. Fra filterjorden havner vandet i en underliggende faskine, som bliver brugt til opmagasinering og langsom udsivning til den omkringliggende jord. Vadisystemer findes i Kronsberg i næsten alle gader. De er smalle og beplantet med græs, der hvor der er mindst plads, mens de andre steder er op til 35 m brede og ligger hen som beplantede opholdsarealer eller parkstriber, der kan oversvømmes i tilfælde af ekstremregn.
Vadi-systemet udgør således både rygraden i det »blå« afvandingssystem og selve bydelens grønne infrastruktur. De grønne elementer udgør et vigtigt grundlag for en levende by, da de rummer mange forskellige sociale og kulturelle funktioner. Samtidigt forbedrer de det lokale klima ved at mindske støv, give skygge og læ og hæve luftfugtigheden på varme sommerdage.
Videnblad nr.: 07.03-05
Forfatter: Karen Sejr, Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen
