Plantekvalitet i buske, bunddækkeplanter og klatreplanter

Entydige kvalitetskrav for planteskolevarer er både til gavn for den, der planlægger et planteprojekt, den der indhenter tilbud, den der modtager planten og ikke mindst den, der producerer den. Det er afsættet for et projekt i regi af PartnerLandskab med fokus på plantekvalitet i buske, bunddækkeplanter og klatreplanter. Målet er at forbedre kvaliteten af de mange buskplantninger, der hvert år etableres. Midlet er en kvalitetsstandard, der giver entydige og målbare beskrivelser og anviser en modtagerkontrol.

Projektgruppen består af repræsentanter fra Danske Planteskoler (v. Nygaards Planteskole og Hjorthede Planteskole), Park- og Naturforvalterne og IGN. Gruppen har undersøgt de nuværende krav til plantekvalitet og foreslår supplerende og mere entydige kvalitetskrav. Desuden genopfriskes, hvordan man sikrer sig, at planten er vital og af god kvalitet, når man modtager den. Forslaget til standard er gengivet i Videnblad 08.02-09, og planen er, at den – efter debat – godkendes som en præcisering inden for den gældende branchestandard, udarbejdet af Danske Planteskoler.

Kært barn med mange navne

Bunddækkeplanter, løvfældende prydbuske, frugtbuske, facadeplanter, slyngplanter, hækplanter og bladbærende stedsegrønne planter er nogle af de betegnelser, producenter og detailhandel bruger til at beskrive deres planter. Trods de mange betegnelser er det ikke nødvendigvis helt entydigt, hvilke planter der menes. F.eks. bruges betegnelsen ’slyngplanter’ ofte om alle former for planter, der vokser opret, uanset om det sker med hæfterødder eller ranker. ‘Facadeplanter’ bruges om alle typer, uanset om de plantes op af en facade.

Professionelle bygherrer eller rådgivere laver til tider udbud eller ordrelister med mangelfulde oplysninger om de planter, de ønsker pris på eller forventer at få leveret. Det skaber unødvendig usikkerhed for både producent, bygherre og rådgiver. For hvilken pris skal producenten f.eks. forlange for en Hedera ’Hestor’ CO, hvis pottestørrelsen ikke er angivet i udbudsmaterialet? Og hvilken kvalitet skal man forvente at få leveret, når der skal plantes?

Danske Planteskolens Plantestandard (2002) er branchens bedste redskab til at skabe klarhed over fælles betegnelser, undtagelser og handelsstørrelser. Det er bare ikke nok. Mængden af betegnelser og vage krav som f.eks. ‘en passende forgrening for sorten’ er med til at skabe usikkerhed, selv for en øvet plantebestiller og modtager.

Præciserede krav

Projektgruppen har undersøgt betegnelserne løvfældende buske, klatreplanter og bunddækkende planter og har forslag til at præcisere kvalitetskravene for de tre grupper. Pro­jektgrup­pen lægger vægt på, at kravene kendetegner produktets kvalitet, kan håndteres i produktionen og kontrolleres af plantemodtageren. Antal skud og skudlængde er sådanne krav, der kan implementeres uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Buske

Danske Planteskolers Plantestandard definerer en busk som en plante, der ofte er uden egentlig stamme. Det nuværende system omfatter produktgrupper som Conifera, frugtbuske, prydbuske, surbundsplanter og hækplanter, der alle har hver deres kvalitetskrav.

Planterne leveres som barrodsplanter, klumpplanter eller containerplanter. Der skelnes mellem planter, der let får mange grene, og arter med mindre forgrening. Hækkvalitet (H) er planter med én eller flere kraftige grene, hvor alder og højde definerer kvaliteten. Større buske betegnes enten som lette buske (IL) eller buske (I) der – afhængig af sort og vækst – skal have mindst 2½ grene (½ = delvist udviklet gren) eller 3 (afhængig af art) kraftige, velafmodnede grene. Solitærbuske (Sol. busk) er en større busk, der kan bruges som solitærplante. Kvaliteten angives som buskens højde.

Projektgruppen foreslår at præcisere, at lette buske skal have 2-4 grene og buske mindst 5 grene, målt som antallet af mindst 30 cm lange skud, der udgår fra de nederste 10 cm af stammen. Nogle arter er dog så tætforgrenet og lave, at det er svært at identificere hovedgrene. Desuden er det tvivlsomt, om det er et passende mål for kvaliteten. Her må man forlade sig på det nuværende system.

Bunddækkeplanter

Den nuværende plantestandard beskriver bunddækkeplanter som ’lave eller fladt voksende buske eller stauder, der er egnet til at dække jordoverflader. Planterne skal have en passende forgrening for sorten og skal være beskåret mindst 1 gang under dyrkningen. (Dog undtaget Gaulteria, Cornus canadensis m.fl.).’ I dag sorteres bunddækkeplanter ofte efter deres bredde (diameter = ø). Pachysandra, Vinca mv. sorteres dog efter antal skud. Planterne leveres enten barrodede eller i potter under 1,5 liter (< P1,5).

Projektgruppen foreslår betegnelserne fladtvoksende for planter med en højde på 0,5-5 cm og opretvoksende for planter med en højde på 5-20 cm. I stedet for diametermål angives skudlængde, der måles fra rodhals til skudspids for 3 grene. På den baggrund angives planten til at være en størrelse < 30 cm eller 30-50 cm. ’Passende forgrening’ præciseres til at være henholdsvis 3-5 skud og > 5 skud målt 3 cm fra basis. Pottestørrelsen angives som < 1 liter eller > 2 liter. Det gør, at forskel i størrelse, tæthed og forgrening træder tydeligere frem.

Klatreplanter

Projektgruppen anbefaler klatreplanter som fælles betegnelse for alle stængelplanter, der har en overvejende opretvoksende vækst. Det sker i forvejen i den nuværende plantestandard, mens anlægsgartnernormerne bruger facadeplanter som samlebetegnelse. Klatreplanter omfatter hæfterodsklatrere (f.eks. Hedera spp.), hæfteskiveklatrere (f.eks. Parthenocissus tricuspidata), bladstilkeklatrere (f.eks. Clematis spp.), slyngtrådsklatrere (f.eks. Parthenocissus inserta) og stængelklatrere (f.eks. Wisteria sinensis, Lonicera spp.)

Projektgruppen foreslår, at planterne beskrives ved længden af skud, der måles fra basis til skudspids på de længste grene. Planterne opdeles i skudspidslængde på < 60 cm og 60-110 cm. Antallet af skud tælles fra basis og opdeles i tre grupper: under 5, 5-10 og mindst 10 grene. Klatreplanter som Clematis, Lonicera, Humulus, Akebia, Actinidia, Aristolochia, Celastrus, Hydrangea pet., Jasminum, Fallopia og Wisteria vil ofte have 1-4 grene, mens Hedera kan have 5 eller flere.

Modtagekontrol

Bedre modtagekontrol er en forudsætning for øget opmærksomhed på planternes kvalitet og dermed for at opnå god kvalitet i de færdige buskplantninger. F.eks. er et stort antal grene ikke en kvalitet, hvis grene og knopper ikke er vitale og alligevel ikke springer ud. Det samme gælder for pottestørrelser, hvor kvaliteten af den større potte først er opnået, når pottens muld er gennemvævet af rødder, dvs. ’pottegroet’. Projektgruppen har derfor også lavet en liste med opmærksomhedspunkter til den gode modtagekontrol.

Videnblad nr.: 08.02-08
Forfattere: Jan Støvring, IGN og Julie Schou Christiansen, HortiAdvice