Dato: 18-05-2010 | Videnblad nr. 08.00-12 Emne: Generelt

Duft en usynlig dimension af landskabsarkitektur

Oplevelsen af det fysiske miljø, vi befinder os i, afhænger af en mere eller mindre bevidst brug af alle sanser inklusiv lugtesansen. Lugte kan påvirke os både fysisk og følelsesmæssigt og kan være helt afgørende for, hvordan vi oplever et bestemt sted. Selvom mennesket er i stand til at skelne mellem mange tusinde lugte, mangler der stadig et alment sprog til at beskrive dem. Lugtes kompleksitet og uhåndgribelighed gør det specielt udfordrende at inddrage dem i en designproces.

Blomstrende syrener kan ses som et tegn på, at sommeren for alvor er kommet, og duften vækker hos mange lykkelige minder om ferie og frihed. Illustration: Victoria Linn Lygum

Blomstrende syrener kan ses som et tegn på, at sommeren for alvor er kommet, og duften vækker hos mange lykkelige minder om ferie og frihed. Illustration: Victoria Linn Lygum


Lugt er kemiske forbindelser, der enten i luftform eller i små vanddråber føres fra lugtkilden til lugtesansen via indåndingsluften. Det er molekylernes forskelligartede struktur, der gør, at de bliver opfattet som særprægede lugte, og den mindste variation i strukturen kan ændre den måde, man opfatter et molekyles lugt fuldstændigt.

Lugtesansen er karakteriseret ved at være af høj følsomhed, og mennesket kan i gennemsnit skelne omkring 10.000 lugte, der inkluderer alt lige fra duften af friskplukkede jordbær til stanken af afbrændt plastik.

Hvordan påvirker lugte os?

Ved hver indånding påvirkes vi bevidst og ubevidst af lugtmeddelelser fra vores omgivelser. Påvirkningen kan både være positiv og negativ og ske på mange niveauer. Lugtmolekyler kan dels have en fysisk påvirkning på kroppen og dels give en følelsesmæssig reaktion. Et eksempel på en fysisk påvirkning er, at der ved inhalering af lavendelduft kan ske en lignende beroligende effekt som ved indtagelse af stoffet diazepam, som bl.a. findes i nervemedicin og sovepiller.

Påvirkningen på det følelsesmæssige niveau hænger sammen med den måde lugtinformationer bliver bearbejdet i hjernen og deres direkte kobling til vores følelser og erindringer. På dette niveau kan lugte enten give en følelse af velbehag eller ubehag og i nogle tilfælde også vække en bestemt følelsesstemning, der er knyttet til et minde, hvilket understreger lugtoplevelsers personlige karakter.

Landskabsarkitektur og lugte

Lugtesansen er en af de mest subtile men muligvis også en af de mest magtfulde sanser med dens potentiale til følelsesmæssigt at påvirke måden, vi opfatter vores omgivelser. Selvom lugte ofte er usynlige, er de tit en dybt forankret del af de steder, vi kender, og faktisk er det stærkeste minde af et bestemt sted ofte dets lugt.

På samme måde som med f.eks. lys og lyd kan lugte anvendes til at præge arkitektur og være med til at definere steder. Lugt kan f.eks. understøtte en ønsket stemning, virke tiltrækkende men også udgøre en barriere – de fleste af os har sikkert været ude for den ubehagelige og altoverskyggende oplevelse at skulle opholde sig i nærheden af en fyldt skraldespand på en sommerdag.

Lugtes påvirkning

  • Fysisk påvirkning på kroppen som følge af inhalering
  • Følelsesmæssig reaktion (velbehag, ubehag, følelsesstemning, der er knyttet til et minde)

Lugte er en vigtig del af landskabsarkitektur

  • Lugte er svære at beskytte sig imod og være altoverskyggende i oplevelse af et bestemt sted
  • Lugte kan være med til at definere steder ved at understøtte en bestemt stemning
  • Det stærkeste minde af et bestemt sted er ofte dets lugt

Udfordringer når man arbejder med lugte

  • Lugte er svære at visualisere og derfor svære at integrere i en designproces
  • Lugte er svære at sætte ord på og derfor svære at formidle
  • Lugte er svære at vurdere objektivt og derfor svære at udvælge

Udfordringen

Der er mange udfordringer ved at designe med lugte, hvilket bl.a. hænger sammen med landskabsarkitektens måde at arbejde på, hvor dét at tænke i billeder og visualisering af ideer er en stor del af den kreative proces. Lugte har præg af at være uden egentlig substans, og deres uhåndgribelighed og flygtighed kan siges at knytte dem til tidens dynamiske flow på samme måde som f.eks. vejret. Dertil kommer, at vores ordforråd til at beskrive lugte er meget primitivt.

Beskrivelserne forbliver tit upræcise, og mere komplekse lugte kan næsten være umulige at sætte ord på. Derudover er personlig smag ofte styrende for hvilke ord, man anvender, og en objektiv viderelevering af en bestemt lugt er ofte svær at formidle.

For landskabsarkitekten, der har planter som et af sine primære materialer, er mulighederne for at arbejde med dufte helt enestående. Den målrettede anvendelse af dufte fra levende planter i landskabsarkitektur er dog som følge af det ovenstående ikke helt uden udfordringer. F.eks. er planternes dufte ofte ikke nævnt i opslagsbøger og plantekataloger, og når de er, gives der generelt ingen henvisning til duftens karakter.

Anvendelsen af dufte fra levende planter som del af et design indebærer mange uvisheder, og om man opnår det, der duftmæssigt er tiltænkt, kan være svært at forudsige.

Læs om hvilke faktorer, man skal tage hensyn til, når man designer med plantedufte i Videnblad 8.0-13 »Plantedufte som del af et design«.



Videnblad nr.: 08.00-12
Forfatter: Victoria Linn Lygum