Dato: 17-06-2009 | Videnblad nr. 08.06-04 Emne: Græsser

Mikrokløver på golfbaner 2

Greenkeeperens erfaring

Golfspillere kan ofte have svært ved at se fordelene ved brug af mikrokløver på fairways, hvorimod greenkeeperne godt kan se mulighederne. Men der er ikke meget erfaring at trække på. En undersøgelse fra Viborg Golfbane giver dog nogle retningslinier for, hvordan kløveren måske kan bruges på golfbaner.

Der ingen grund til at afvise brugen af mikrokløver på golfbaner. Kan man holde en dækningsgrad på ca. 30 % mikrokløver, er slidstyrken bedre end i rent græs. Foto: Søren Ugilt Larsen

Der ingen grund til at afvise brugen af mikrokløver på golfbaner. Kan man holde en dækningsgrad på ca. 30 % mikrokløver, er slidstyrken bedre end i rent græs. Foto: Søren Ugilt Larsen

Konkurrencen mellem kløver og græs

En erfaring fra greenkeeperen på Viborg Golfbane er, at mikrokløveren dominerede voldsomt efter et par år på banen. Det græs – primært rødsvingel – der var på fairway, var ikke i stand til at konkurrere med kløveren. Det blev simpelthen udkonkurreret. Det kan skyldes, at rødsvingel ikke vokser godt i de mængder kvælstof, der bliver frigivet fra de døde mikrokløverplanter om vinteren. Den dårlige græsbestand i kombination med mange døde mikrokløverplanter om vinteren, og derfor også en forholdsvis tynd plantebestand om foråret, gjorde, at der blev etableret utroligt meget enårigt rapgræs, som er en uønsket græsart på fairway.

Hvis man vil have mikrokløveren ind som en integreret del i græsset på fairways, skal den vokse sammen med en græstype, der er mere aggressiv end rødsvingel. En græsart som bliver stærkere jo mere kvælstof den får, for eksempel rajgræs. Græssets og mikrokløverens vækst bør dog styres med f.eks. kvælstoftilførsel for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning af mikrokløver og græs.

Danske målinger af kløverens kvælstofbidrag til græsset peger i retning af at nytteværdien af mikrokløveren i en blanding med rajgræs svarer til ca. 120 kg N/ha pr. år. Med en tildeling på yderligere 80 kg N/ha pr. år på fairways på Viborg Golfbane kan man forestille sig, at rødsvingel har haft mere kvælstof tilgængeligt, end det der er optimalt for den, og derfor var den ikke i stand til at konkurrere med kløveren.

Spredning af kløveren

Desværre var der en anden negativ effekt af mikrokløveren. Man kunne observere en invasion af mikrokløver på greenen på hul 1, hvor forsøget lå. Forsøget lå ca. 150-200 meter fra green, og det tyder på, at der var en vandring af mikrokløver op på greenen – måske i form af frø og andet plantemateriale, som spillerne havde siddende på deres sko, bold, jern etc. I forhold til spredning til rough-arealerne er der ikke et problem. Godt nok bredte mikrokløveren sig, men græsset i roughen er så stærk og konkurrencedygtigt, at det er svært for mikrokløveren at etablere sig.

Der er dog også positive erfaringer med mikrokløveren. Før dette forsøg blev planlagt, havde greenkeeperen på nogle teesteder isået mikrokløver. Her står det i dag fint og er godt integreret under græsset uden at dominere voldsomt. Det kan skyldes, at teestederne vandes og gødes, samtidig med at græsset på teestedet primært er hvene. Hvene er en mere aggressiv græsart end rødsvingel og egner sig derfor godt til at vokse sammen med mikrokløver. Det giver en god plænekvalitet på teestedet. Konklusionen er, at mikrokløveren nok er mest anvendelig på fodboldbaner, men at der måske er en mulighed for anvendelse på teestederne.

Observationer omkring mikrokløverens konkurrence med græsserne kan støttes af de erfaringer, som er gjort på fodboldbaner. Her fungerer mikrokløveren godt i en blanding af engrapgræs og især rajgræs. To arter, der har et større gødningsbehov end rødsvingel.

Har mikrokløveren en fremtid på golfbanen?

Der ingen grund til fuldstændigt at afvise brugen af mikrokløver på golfbaner. Der er dog nogle udfordringer. Det primære er at kunne kontrollere, at kløveren ikke kommer til at dominere, da slidstyrken ellers bliver for dårlig. Desuden vil græstæppet så på visse tidspunkter af året se dårligt ud, og der vil være huller, hvor ukrudt kan etablere sig.

Kan man holde en dækningsgrad på ca. 30 % er slidstyrken bedre end i rent græs. Man behøver derfor redskaber til at kontrollere mikrokløverens dækningsgrad (gødnings- eller mekaniske plejestrategier) samt viden om hvilke græsser, der vokser bedst sammen med mikrokløver. Kan mikrokløveren holdes nede på 25-30 % i dækningsgrad, bør den med fordel kunne anvendes både på fairways og på teestederne sammen med f.eks. rajgræs, da mikrokløveren har en god genvækstevne og er mere slidstærk end rent græs.

Anvendelsen på fairway kan dog være lidt problematisk. I tørre sommerperioder kan der opstå problemer med, at mikrokløveren blomstrer meget op, når græsset visner væk. Det vil kræve en del ressourcer at få græsset i god vækst igen efter tørken, da græsset skal bruge mange ressourcer på at kæmpe sig tilbage til en høj dækningsgrad i en tæt mikrokløverbestand. På teestederne, hvor der oftest vandes, vil det ikke blive et problem.

Hvis kløveren skal bruges på golfbanen, skal man få spillerne til at forstå de miljømæssige fordele ved mikrokløveren, såsom nedsat gødningsforbrug og dermed nedsat CO2 bidrag. Foto: Søren Ugilt Larsen

Hvis kløveren skal bruges på golfbanen, skal man få spillerne til at forstå de miljømæssige fordele ved mikrokløveren, såsom nedsat gødningsforbrug og dermed nedsat CO2 bidrag. Foto: Søren Ugilt Larsen

En positiv effekt af kløveren er set i forhold til ukrudtet. Forsøgene har vist at mængden af ukrudt er mindre i det område, hvor der er mikrokløver. Den hurtige genvækst fra mikrokløveren gør at slag-mærker med bar jord, bl.a. forårsaget af spillet, hurtigere dækkes, så ukrudt ikke kan etableres. I disse tider hvor der er kraftige restriktioner på brugen af pesticider, og forbruget på golfbaner skal reduceres, er det en vigtig egenskab ved kløveren, som kan retfærdiggøre dens brug på golfbanen.

Miljømæssige fordele skal forklares til spillerne

En yderligere udfordring, hvis kløveren skal bruges på golfbanen, er dog at få spillerne til at forstå de miljømæssige fordele ved mikrokløveren såsom nedsat gødningsforbrug og dermed nedsat CO2 bidrag. Man bør derfor lave en oplysnings-kampagne, rettet mod klubbens spillere, hvis man ønsker at anvende mikrokløveren.



Videnblad nr.: 08.06-04
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen, Søren Ugilt Larsen, Frank Søndergaard Jensen og Henrik Agerskov Romme