Dato: 12-09-2013 | Videnblad nr. 08.07-03 Emne: Vildtvoksende urter

Urteagtige og dynamiske plantninger

Inden for landskabsarkitekturen mangler der viden om, hvordan urteagtige plantninger skal sammensættes og etableres, så de har lave driftsomkostninger men stadig stor æstetisk kvalitet, dynamik og diversitet. Den viden skal et forskningsprojekt på Københavns Universitet nu være med til at generere, så vi på sigt kan få flere naturoplevelser ind i byerne gennem nye semi-naturlige og dynamiske plantninger.

Markforsøg. Sommeren 2012. I forsøget er der anvendt almindeligt forekommende arter kendt fra den danske flora. Udvælgelsen er baseret på variation i vækst- og livsformer frem for specifikke arter. Foto: Mona Chor Bjørn

Markforsøg. Sommeren 2012. I forsøget er der anvendt almindeligt forekommende arter kendt fra den danske flora. Udvælgelsen er baseret på variation i vækst- og livsformer frem for specifikke arter. Foto: Mona Chor Bjørn

Et Ph.d.-projekt på Københavns Universitet skal gennem en treårig periode undersøge planlægning, etablering og udvikling af semi-naturlige, dynamiske, urteagtige plantninger.

Planteøkologi – hortonomi – landskabsarkitektur

Planteanvendelse er et centralt element i landskabsarkitekturen, men på trods af dette er forskningen i anvendelse af urteagtige planter i dansk landskabsarkitektur meget begrænset. Det er beklageligt, da området har stor relevans for landskabsarkitektens evne til at kunne udarbejde rekreative omgivelser med stor æstetisk kvalitet og oplevelsesværdi for brugerne.

Forskningsprojektet »Innovative Herbaceous Vegetation for Land­scape Architecture based on Ecological Principles« skal bl.a. undersøge, hvordan arter skal sammensættes for at udgøre bæredygtige beplantninger. Her anvendes teorier fra økologien – teorier, der om­hand­­ler plantesamfundets struk­tur, arts­sammensætning, kon­kur­rence­for­hold og modtagelig­hed for inva­sion og endelig de mekanismer, der sty­rer samfundets udvikling i tid og rum. Dette er en tværfaglig tilgang til planteanvendelsen mel­lem for­skel­lige fagdiscipliner, f.eks. land­skabs­ar­kitek­tur, planteøkologi og hortonomi. Det er afgørende for projektets succes, at der tilvejebringes en gensidig forståelse mellem disse fag.

Det vil være fornyende samarbejder, hvor planteøkologernes og botanikernes viden om arter og plantesamfund vil muliggøre sammensætning af beplantninger ud fra et grundvidenskabeligt fundament. Det vil ligeledes give mulighed for at udvide forståelsen for den enkelte art og dens anvendelse for de involverede fagdiscipliner. Den viden der eftersøges omhandler såvel arternes økologiske forhold som deres æstetiske kvaliteter.

Inden for landskabsarkitekturen mangler der viden om, hvordan urteagtige plantninger skal sammensættes og etableres, således at de har lave driftsomkostninger men stadig har en stor æstetisk kvalitet, dynamik og diversitet. Ligeledes mangler der konkrete redskaber og vidensbaser, som planlæggeren kan bruge i dette arbejde.

Semi-naturlige plantninger

En måde at få flere naturoplevelser i byerne, kan være at planlægge de grønne områder med »dynamiske« plantesamfund. Der hvor f.eks. mælkebøtten vokser side om side med røllike, storkenæb og mark­ærenpris, opstår muligheden for et helt andet udtryk og en bæredygtig plantning. Dette står i kontrast til de blokformationer, prydplanterne traditionel anlægges i – et statisk ideal, hvor der ikke tillades anden vegetation end den planlagte.

På sigt tænkes disse nye semi-naturlige plantninger at være alternativer til byernes endeløse plæner eller klas­siske staudebede med intens pleje.

Markforsøg

Ph.d.-projektet koncentrerer sig hovedsageligt om at udvikle ny viden gennem et markforsøg, der er anlagt på Københavns Universitets forsøgsgård i Taastrup. I forsøget anvendes almindeligt forekommende arter kendt fra den danske flora i en kunstnerisk, attraktiv og biologisk funderet kombination.

I forsøget anvendes småplanter/plugs udplantet med en tæthed på 20 x 20 cm. Foto: Mona Chor Bjørn

I forsøget anvendes småplanter/plugs udplantet med en tæthed på 20 x 20 cm. Foto: Mona Chor Bjørn

Valget af arter er baseret på et ønske om at udforske, hvordan velkendte arter som almindelig agermåne (Agrimónia eupatória L.) og vild gulerod (Daúcus caróta L.) kan benyttes i designede plantninger, og samtidig at udforske om opfattelsen af ukrudt og ukrudtstryk ændres gennem et tilfældigt beplantningsdesign. Det er karakterer som høst og vinterattraktion, spredningsevne, dækningsgrad og livsform, der har været kernen i artsvalget.

Med forsøget ønskes det ligeledes at undersøge hvilke morfologiske, vækst- og anvendelsesmæssige informationer, der er afgørende for, at landskabsarkitekten kan træffe et kvalificeret artsvalg baseret på vækstmæssige egenskaber frem for højde, farve og blomstring.

Forskningsprojektet »Innovative Herbaceous Vegetation for Landscape Archi­tecture based on Ecological Principles« er tilknyttet forskergruppen Landskabsteknologi på Sek­tion for Landskabsarkitektur og Planlægning samt forskergruppen Plante Systematik på Sektion for Organismebiologi. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2014.



Videnblad nr.: 08.07-03
Forfatter: Mona Chor Bjørn, landskabsarkitekt MDL, Ph.d.-studerende